Vi lever i tro på Guds løfter

„Husk . . . at jeg er Guddommen og at der ingen anden Gud er, og at ingen er som jeg, der fra begyndelsen fortæller om enden, og fra gammel tid om de ting der ikke er gjort.“ — ESAJAS 46:9, 10.

 1, 2. Hvilke forestillinger har nogle om Guds indgriben i jordens anliggender?

I HVOR stor udstrækning griber Gud ind i forholdene på jorden? Det er der mange forskellige meninger om. Nogle mener at Gud slet ikke interesserer sig for hvad der sker. De mener at han efter at have skabt menneskene enten ikke ønsker eller ikke er i stand til at gøre noget for dem. Ifølge deres opfattelse er Gud nærmest ligesom en far der sætter sin søn op på en ny cykel, sikrer sig at alt er i orden, og derefter giver den et skub så sønnen kan komme i gang. Derefter går faderen sin vej, og drengen må klare sig selv; enten vælter han, eller også går det godt. Uanset hvad der sker, er faderen ude af billedet.

² Andre har den holdning at Gud styrer alt i vort liv, og at han er direkte involveret i alt hvad der sker i hans skaberværk. Hvis det er rigtigt, vil nogle uvilkårligt slutte at Gud ikke blot står bag det gode der sker, men også er skyld i de forbrydelser og ulykker menneskene udsættes for. At vide hvordan det virkelig forholder sig, vil hjælpe os til at forstå hvad vi kan forvente af Gud. Det vil også styrke os i troen på at hans løfter med sikkerhed vil blive opfyldt. — Hebræerne 11:1.

 3. (a) Hvordan ved vi at Jehova har en hensigt? (b) Hvorfor siges der at Jehova ’udformer’ sin hensigt?

³ Noget centralt i forbindelse med spørgsmålet om hvorvidt Gud styrer forholdene på jorden, er at Jehova er en Gud der har en hensigt. Det fremgår af selve hans navn. „Jehova“ betyder „han lader (eller: får til at) blive“. Det vil sige at Jehova, i fortsat handling, lader sig selv blive den der opfylder alle sine løfter. Derfor omtales Jehova som den der ’udformer’ sin hensigt vedrørende fremtidige begivenheder eller handlinger. (2 Kongebog 19:25; Esajas 46:11) Dette udtryk stammer fra det hebraiske ord jatsarʹ, der er beslægtet med ordet for „pottemager“. (Jeremias 18:4) Ligesom en dygtig pottemager kan forme en smuk vase af en klump ler, kan Jehova forme eller udvirke det der skal ske for at hans vilje bliver gennemført. — Efeserne 1:11.

 4. Hvordan beredte Gud jorden til bolig for menneskene?

⁴ Det var for eksempel Guds hensigt at jorden skulle være et smukt sted beboet af fuldkomne mennesker der adlød ham. (Esajas 45:18) Længe før han skabte den første mand og kvinde, traf han kærligt forberedelse til at de skulle komme. I de første kapitler i Første Mosebog berettes det at Jehova fastsatte nat og dag og skabte havet og landjorden. Dernæst skabte han vegetationen og dyrelivet. Det tog mange tusind år at berede jorden på denne måde til bolig for menneskene. Da alt var færdigt, begyndte den første mand og kvinde livet i Eden, et dejligt paradis indrettet netop sådan at de kunne glæde sig over tilværelsen. (1 Mosebog 1:31) Jehova var således direkte involveret i forholdene på jorden og formede gradvis sit værk i overensstemmelse med sin hensigt. Ændrede det at den menneskelige familie begyndte at vokse noget ved alt dette?

Jehova sætter nogle grænser i sit forhold til menneskene

 5, 6. Hvorfor begrænser Gud sin indgriben i menneskenes anliggender?

⁵ Jehova styrer eller kontrollerer ikke menneskenes gøren og laden i mindste detalje selv om det står i hans magt. Det er der flere grunde til. En af dem er at menneskene blev skabt i Guds billede med en fri vilje. De var moralsk frit stillede. Jehova tvinger ingen til at adlyde ham. Vi er heller ikke marionetter. (5 Mosebog 30:19, 20; Josua 24:15) Gud kræver os til regnskab for vore handlinger, men han har kærligt givet os stor frihed til at afgøre hvordan vi vil leve vort liv. — Romerne 14:12; Hebræerne 4:13.

⁶ En anden grund til at Gud ikke styrer alt hvad der sker, har at gøre med det stridsspørgsmål som Satan rejste i Eden. Satan anfægtede Guds suverænitet. Han tilbød Eva noget der tog sig ud som uafhængighed — et tilbud som hun og senere hendes mand, Adam, tog imod. (1 Mosebog 3:1-6) Gud har som følge heraf ladet menneskene styre sig selv i et stykke tid for at det kunne bevises om Satan havde ret. Derfor kan man ikke give Gud skylden for alt det onde folk foretager sig i dag. Moses skrev om oprørske mennesker: „De har selv handlet ødelæggende; de er ikke [Guds] børn; fejlen er deres egen.“ — 5 Mosebog 32:5.

 7. Hvad er Jehovas hensigt med jorden og menneskene?

⁷ Jehova har altså givet menneskene en fri vilje og ladet dem eksperimentere med uafhængige styreformer. Det betyder dog ikke at han fuldstændig har afholdt sig fra at blande sig i jordens anliggender, for i så fald kunne vi kun gøre os ringe håb om at hans løfter ville blive indfriet. Selv om Adam og Eva gjorde oprør mod Guds suverænitet, ændrede Jehova ikke sin kærlige hensigt med jorden og menneskene. Han vil med sikkerhed omdanne jorden til et paradis befolket med fuldkomne og lykkelige mennesker der adlyder ham. (Lukas 23:42, 43) Den bibelske beretning fra Første Mosebog til Åbenbaringens Bog beskriver hvordan Jehova gradvis har arbejdet på at gennemføre denne hensigt.

Gud griber ind for at gennemføre sin vilje

 8. Hvad indebar det at føre israelitterne til det forjættede land?

⁸ At Gud er villig til at gribe ind for at gennemføre sin hensigt, fremgår tydeligt af den måde hvorpå han tog sig af Israels nation. Jehova forsikrede for eksempel Moses om at Han ville udfri israelitterne fra Ægypten og føre dem ind i det forjættede land, et land der flød med mælk og honning. (2 Mosebog 3:8) Det var et meget betydningsfuldt og trøstende løfte. Det betød at israelitterne og de der sluttede sig til dem, omkring tre millioner i alt, skulle udfries fra en mægtig nation der var stærkt imod at de forlod landet. (2 Mosebog 3:19) Det land som de ville blive ført til, var beboet af mægtige folkeslag som ville sætte sig kraftigt imod at de kom dertil. (5 Mosebog 7:1) For at komme til dette land måtte israelitterne drage igennem en ørken hvor de skulle have mad og vand. Det var en situation hvor Jehova kunne vise sin overlegne magt og guddommelighed. — 3 Mosebog 25:38.

 9, 10. (a) Hvorfor kunne Josua bevidne at Guds løfter er pålidelige? (b) Hvor vigtigt er det at vi har tillid til at Gud belønner dem der er trofaste mod ham?

⁹ Gud førte israelitterne ud af Ægypten ved hjælp af flere vældige gerninger. Først bragte han ti ødelæggende plager over Ægypten. Dernæst delte han Det Røde Hav, hvorved israelitterne undslap, mens den forfølgende ægyptiske hær gik til grunde. (Salme 78:12, 13, 43-51) Derefter tog han sig af israelitterne i de 40 år de opholdt sig i ørkenen, gav dem manna og vand og sørgede endog for at deres kapper ikke blev slidt, og at deres fødder ikke svulmede op. (5 Mosebog 8:3, 4) Efter at israelitterne var kommet ind i det forjættede land, lod Jehova dem besejre deres fjender. Josua, der havde en stærk tro på Jehovas løfter, var øjenvidne til alt dette. Derfor kunne han tillidsfuldt sige til de ældste på hans tid: „I véd med hele jeres hjerte og hele jeres sjæl at ikke ét af alle de gode ord som Jehova jeres Gud har talt til jer, er slået fejl. De er alle gået i opfyldelse for jer.“ — Josua 23:14.

¹⁰ Ligesom Josua kan kristne i dag nære fuld tillid til at Gud både kan og vil gribe ind til gavn for dem der tjener ham. Det er en vigtig del af vores tro at vi har denne forvisning. Apostelen Paulus skrev: „Uden tro er det umuligt at have hans velbehag, for den der nærmer sig Gud må nødvendigvis tro at han . . . belønner dem som ivrigt søger ham.“ — Hebræerne 11:6.

Gud forudser fremtiden

11. Hvad er medvirkende til at Gud kan opfylde sine løfter?

¹¹ Indtil nu har vi set at selv om Gud har givet menneskene en fri vilje og givet dem lov til at styre uden hans indblanding, har han både magten og viljen til at gennemføre sin hensigt. Men der er også noget andet der garanterer at Guds løfter vil gå i opfyldelse. Det er at han kan forudse fremtiden. (Esajas 42:9) Gennem sin profet har Gud sagt: „Husk de første ting fra fjerne tider, at jeg er Guddommen og at der ingen anden Gud er, og at ingen er som jeg, der fra begyndelsen fortæller om enden, og fra gammel tid om de ting der ikke er gjort, der siger: ’Min beslutning står fast, og alt hvad jeg har lyst til gør jeg.’“ (Esajas 46:9, 10) En erfaren landmand ved hvornår og hvor han skal så sin afgrøde, men der kan alligevel råde nogen usikkerhed med hensyn til hvordan tingene vil udvikle sig. „Evighedens Konge“ kan imidlertid forudse nøjagtig hvornår og hvor han skal gribe ind for at gennemføre sin hensigt. — 1 Timoteus 1:17.

12. Hvordan gjorde Jehova brug af sin forudviden på Noas tid?

¹² Lad os engang se på hvordan Gud på Noas tid gjorde brug af sin forudviden. På grund af den udbredte ondskab der havde fyldt jorden, besluttede Gud at udslette de mennesker der ikke adlød ham. Han fastsatte det tidspunkt hvor han ville gøre dette — 120 år ude i fremtiden. (1 Mosebog 6:3) Da han fastsatte denne specifikke periode, var det ikke blot fordi de onde skulle udslettes. Det kunne han gøre på et hvilket som helst tidspunkt. I Jehovas tidsplan var der også taget højde for at de retfærdige skulle frelses. (Jævnfør Første Mosebog 5:29.) I sin visdom vidste Gud hvornår han skulle give menneskene besked på at udføre den opgave der ville medføre at de blev frelst. Han gav Noa tilstrækkeligt detaljerede oplysninger. Noa skulle bygge en ark „til redning for sin husstand“, og de onde skulle udslettes i en verdensomspændende vandflod. — Hebræerne 11:7; 1 Mosebog 6:13, 14, 18, 19.

Et kolossalt byggeprojekt

13, 14. Hvorfor var det en stor udfordring at bygge arken?

¹³ Prøv at forestille dig Noas situation da han fik denne opgave. Noa var en Guds mand og vidste derfor at Jehova kunne udslette de ugudelige. Men før det ville ske, skulle der udføres et arbejde — et arbejde der krævede tro. Bygningen af arken var et kolossalt projekt. Gud havde angivet arkens mål. Arken skulle være lige så lang som en fodboldbane og lige så høj som en femetages bygning. (1 Mosebog 6:15) Byggearbejderne ville være uerfarne og få, og de havde ikke det avancerede værktøj og udstyr som man har i dag. Da Noa ikke havde Jehovas evne til at forudse fremtiden, kunne han ikke vide hvilke situationer der ville opstå i årenes løb som enten ville fremme eller hæmme byggearbejdet. Noa har sikkert funderet over mange spørgsmål. Hvordan skulle byggematerialerne oplagres? Hvordan skulle han indsamle dyrene? Hvilken slags føde ville der blive brug for, og hvor meget? Nøjagtig hvornår ville den forudsagte vandflod indtræffe?

¹⁴ Dertil kom de forhold der prægede datidens samfund. Der var megen ondskab. De ugudelige engle der havde giftet sig med kvinder, fik et bastardafkom der blev kaldt nefilim, kæmper som fyldte jorden med vold. (1 Mosebog 6:1-4, 13) Desuden kunne man ikke bygge arken i al ubemærkethed. Folk ville undre sig over hvad det var Noa var i gang med, og han ville fortælle dem det. (2 Peter 2:5) Men man kan ikke forestille sig at de ville synes særlig meget om det han gjorde. Nogle år tidligere havde den gudfrygtige Enok forkyndt at de onde ville blive udslettet. Hans budskab havde været så upopulært at Gud „havde taget ham“ i den forstand at han havde afkortet hans liv, åbenbart for at hindre ham i at blive slået ihjel af sine fjender. (1 Mosebog 5:24; Hebræerne 11:5; Judas 14, 15) Noa skulle ikke alene forkynde et lignende upopulært budskab, men han skulle også bygge en ark. Bygningen af arken ville være en stærk påmindelse om Noas trofasthed midt i en verden af ugudelige.

15. Hvorfor havde Noa tillid til at han kunne udføre den opgave Gud havde givet ham?

¹⁵ Noa vidste at byggeprojektet havde Guds støtte og velsignelse. Gud havde selv tildelt ham opgaven. Jehova havde forsikret Noa om at han og hans familie ville gå ind i en færdigbygget ark og blive bevaret i live gennem den verdensomspændende vandflod. Ved at indgå en pagt med Noa havde Gud understreget at det virkelig ville ske. (1 Mosebog 6:18, 19) Noa vidste sandsynligvis at Jehova både havde forudset og vurderet alt hvad projektet ville indebære, før han gav Noa opgaven. Desuden vidste Noa at Jehova var i stand til at gribe ind og hjælpe ham når det var nødvendigt. Noas tro fik ham til at handle. Ligesom hans efterkommer Abraham var Noa „fuldt ud overbevist om at det Gud havde lovet, var han også i stand til at gøre“. — Romerne 4:21.

16. Hvordan blev Noas tro styrket efterhånden som arbejdet på arken skred frem?

¹⁶ Som årene gik og arken tog form, blev Noa styrket i troen. Problemer i forbindelse med konstruktionen og forsyningerne blev løst. Prøvelserne blev overvundet. Ingen modstand kunne standse arbejdet. Noas familie erfarede Jehovas støtte og beskyttelse. Samtidig med at Noa fortsatte med arbejdet, ’udvirkede den prøvede ægthed af hans tro udholdenhed’. (Jakob 1:2-4) Til sidst var arken færdig, Vandfloden kom, og Noa og hans familie overlevede. Noa erfarede opfyldelsen af Guds løfter, ligesom Josua senere gjorde. Noas tro blev belønnet.

Jehova støtter arbejdet

17. Hvordan svarer vores tid til Noas dage?

¹⁷ Jesus forudsagde at vores tid ville være ligesom Noas dage. Gud har endnu en gang besluttet at udslette de ugudelige og har fastsat et tidspunkt for hvornår det skal ske. (Mattæus 24:36-39) Han har også taget skridt til at de retfærdige kan blive bevaret. Noa skulle bygge arken, men Guds tjenere i dag skal forkynde Jehovas hensigter, undervise andre i hans ord og gøre disciple. — Mattæus 28:19.

18, 19. Hvordan ved vi at forkyndelsen af den gode nyhed har Jehovas støtte?

¹⁸ Hvis Jehova ikke havde været med Noa og støttet og opretholdt ham, ville arken ikke være blevet bygget. (Jævnfør Salme 127:1.) Uden Jehovas støtte ville det også have været usandsynligt at den sande kristendom ville have overlevet og oplevet fremgang. Det erkendte en respekteret farisæer og lovlærer i det første århundrede ved navn Gamaliel. Da det jødiske sanhedrin ønskede at gøre det af med apostlene, advarede han denne domstol og sagde: „Hold jer fra disse mennesker og lad dem være; (for hvis denne idé eller denne virksomhed er af mennesker, vil den blive gjort til intet; men hvis den er af Gud, vil I ikke kunne gøre dem til intet.)“ — Apostelgerninger 5:38, 39.

¹⁹ At forkyndelsen er blevet gennemført, både i det første århundrede og i dag, er et bevis på at det ikke er menneskers, men Guds værk. I den følgende artikel vil vi se på nogle af de spændende omstændigheder og forhold der har været medvirkende til at dette vældige arbejde er blevet udført.

Giv aldrig op!

20. Hvem støtter os i forkyndelsen af den gode nyhed?

²⁰ Selv om vi lever i „kritiske tider som er vanskelige at klare“, kan vi være sikre på at Jehova har fuld kontrol over tingene. Han støtter og opretholder sit folk i dets arbejde med at forkynde den gode nyhed før Guds fastsatte tid er inde til at bringe den onde tingenes ordning til ophør. (2 Timoteus 3:1; Mattæus 24:14) Jehova indbyder os til at blive hans „medarbejdere“. (1 Korinther 3:9) Vi er også forvissede om at Jesus Kristus er med os i dette arbejde, og at vi kan regne med englenes støtte og ledelse. — Mattæus 28:20; Åbenbaringen 14:6.

21. Hvad bør vi aldrig opgive troen på?

²¹ Det var Noas og hans families tro på Jehovas løfter der gjorde at de kom frelst igennem Vandfloden. De der i dag udviser en lignende tro, vil også blive frelst i den kommende ’store trængsel’. (Åbenbaringen 7:14) Vi lever i en særdeles spændende tid. Forude venter vigtige begivenheder. Inden længe vil Gud gribe ind og skabe nye himle og en ny jord hvori retfærdighed skal bo. (2 Peter 3:13) Opgiv aldrig, aldrig nogen sinde troen på at Gud er i stand til at gennemføre alt hvad han har lovet. — Romerne 4:21.

Spørgsmål til repetition

◻ Hvorfor styrer Jehova ikke ethvert afmenneskenesanliggender?

◻ Hvordan viser den måde hvorpå Jehova tog sig af Israel, at han er i stand til at gennemføre sin hensigt?

◻ Hvordan kom Jehovas evne til at forudse fremtiden til udtryk i Noas dage?

◻ Hvilken tillid må vi have til Guds løfter?