-
Abraham — Guds profet og venVagttårnet – 1989 | 1. juli
-
-
FIRE østerlandske kongers forenede hære krydser Eufratfloden og marcherer videre ad kongevejen øst for Jordandalen. Undervejs besejrer de refaitterne, zuzitterne, emitterne og horitterne. Derpå vender angriberne om og besejrer alle indbyggerne i den sydlige del af Negeb.
Hvad er formålet med dette militære fremstød? At indtage Jordanegnen, en eftertragtet dal beliggende mellem de erobrede områder øst for Jordan og Negeb. (1 Mosebog 13:10) Her lever indbyggerne i de fem bystater Sodoma, Gomorra, Adma, Zebojim og Bela en sorgløs tilværelse i materiel overflod. (Ezekiel 16:49, 50) De har tidligere været undersåtter under Kedorlaomer, Elams konge, der åbenbart er anfører for de forenede hære. Men byerne har gjort oprør mod ham. Nu da de har mistet de omboende folkeslags beskyttelse er regnskabets time kommet for dem. Kedorlaomer og hans allierede vinder det efterfølgende slag og begynder den lange march hjem med deres store bytte.
Blandt fangerne er en retfærdig mand ved navn Lot. Han er Abrahams nevø. Da Abraham, der bor i telte i de nærliggende Hebronbjerge, hører den sørgelige nyhed, mønstrer han øjeblikkelig 318 af sine mænd. Med hjælp fra nogle naboer optager de modigt forfølgelsen af de fire konger og overrasker deres hære om natten. Fjenderne flygter. Lot og hans husstand bliver ført tilbage sammen med de øvrige af folket og deres ejendele.
Hvilket grundlag har vi for at tro på denne beretning fra Første Mosebog, kapitel 14?
-
-
Abraham — Guds profet og venVagttårnet – 1989 | 1. juli
-
-
Kedorlaomers invasion
Hvad med Abrahams sejr over Kedorlaomer, Elams konge? I begyndelsen af det 19. århundrede kendte man kun lidt til elamitterne. Bibelkritikerne forkastede tanken om at Elam nogen sinde skulle have haft indflydelse på Babylon, endsige på Palæstina. Nu har man imidlertid fået et andet syn på elamitterne. Arkæologien har vist at Elam var en mægtig militærnation. Funk & Wagnalls Standard Reference Encyclopedia fastslår: „Elamitterne ødelagde byen Ur omkring år 1950 f.v.t. . . . Senere øvede de en betydelig indflydelse på Babylons regenter.“
Arkæologer har desuden fundet inskriptioner med navnene på elamitiske konger. Nogle af dem indledes med udtrykket „Kudur“ der er meget lig „Kedor“. En mægtig elamitisk gudinde bar navnet Lagamar der minder meget om „laomer“. Som følge heraf er Kedorlaomer nu accepteret af nogle verdslige kilder som en historisk hersker, hvis navn muligvis betyder „Lagamars tjener“. En række babyloniske inskriptioner indeholder navne der minder om navnene på tre af de angribende konger — Tudhula (Tidal), Eri-aku (Arjok) og Kudur-lahmil (Kedorlaomer). (1 Mosebog 14:1) I bogen Hidden Things of God’s Revelation tilføjer dr. A. Custance: „Ud over disse navne fandt man nogle detaljer som efter alt at dømme henviser til de begivenheder der fandt sted i Babylonien da elamitterne befæstede deres herredømme over landet. . . . Disse lertavler bekræftede Bibelen så grundigt at den højere kritik gjorde alt hvad der stod i dens magt for bevidst at undertrykke deres betydning.“
-