Og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: ’Bliv frugtbare og talrige og fyld jorden og underlæg jer den, og råd over havets fisk og himmelens flyvende skabninger og hver levende skabning af dem der myldrer omkring på jorden.’“

1 Mosebog 1:26-30.

Det første menneskepars fremtidsudsigter

14. Hvilken fremtid ville de fuldkomne mennesker få med Guds velsignelse, og hvad kunne de se for sig?

¹⁴ Forestil dig hvor fantastisk det har været for den fuldkomne mand og hans fuldkomne kone at Gud talte til dem, fortalte dem hvad de skulle gøre og velsignede dem. Når de havde Guds velsignelse ville deres liv ikke være formålsløst, men de ville være i stand til at gøre det de blev bedt om. Sikke fremtidsudsigter de havde! Som det nygifte par stod dér i deres hjem, Edens have, har de sikkert tænkt over hvordan det ville gå når de adlød Guds vilje. Når de forestillede sig den fjerne fremtid, kunne de ikke blot se „en have i Eden, mod øst“, men hele jorden fyldt med glade mænd og kvinder. (1 Mosebog 2:8) Det må have frydet deres hjerte at tænke på at de alle var deres børn, deres efterkommere. De var alle fuldkomne, fejlfri på sind og legeme, ejede evig ungdom og strømmede over af sundhed og livsglæde; de nærede en fuldkommen kærlighed til hinanden, og var alle forenede i tilbedelsen af Skaberen, deres himmelske Fader, sammen med deres første jordiske fader og moder. Hvor må Adams og Evas hjerte have svulmet af glæde ved tanken om at få sådan en familie.

15, 16. (a) Hvorfor ville der være mad nok til menneskene? (b) Hvilket arbejde ville der være til den lykkelige familie uden for Eden, efterhånden som den voksede i tal?

¹⁵ Der ville være mad nok til alle i denne jordiske familie der havde fyldt hele jorden, ligesom der var rigeligt til at begynde med, dér i Edens have. Gud havde sørget for menneskene ved at give dem alle de frøbærende planter og frugttræerne som deres sunde, livsopretholdende mad. — Jævnfør Salme 104:24.

¹⁶ Efterhånden som deres lykkelige familie voksede i tal, ville de udvide haven til områderne uden for Edens grænser, for det fremgår af Guds ord at jorden uden for Edens have endnu ikke var opdyrket. I hvert fald blev den ikke passet ligesom den velholdte Edens have. Det var derfor Skaberen sagde til menneskene at de skulle ’underlægge sig’ jorden efterhånden som de fyldte den. — 1 Mosebog 1:28.

17. Hvorfor ville der være rigeligt med mad til jordens voksende befolkning, og hvad ville det endelige resultat blive, eftersom haven blev udvidet?

¹⁷ Efterhånden som fuldkomne dyrkere og vogtere udvidede haven, ville jorden give rigeligt med afgrøder til den voksende befolkning. Til sidst ville haven fylde hele jorden, og et jordomspændende paradis ville være menneskenes evige hjem. Det ville være et smukt syn fra himmelen, og den himmelske Skaber kunne sige at det var virkelig godt. — Jævnfør Job 38:7.

18. Hvorfor ville der ikke være ufred i Edens jordomspændende have?

¹⁸ Hele jorden ville være lige så fredfyldt som den Edens have de to første mennesker befandt sig i. Der ville ikke være grund til at frygte nogen af de landdyr og flyvende skabninger som den første mand, Adam, havde iagttaget og givet navn. De fuldkomne beboere i det jordomspændende paradis ville, ligesom deres første jordiske forældre, underlægge sig havets fisk, himmelens flyvende skabninger og alt levende der bevægede sig omkring på jorden, selv markens vilde dyr. Med en instinktiv fornemmelse af at være underlagt menneskene, der var skabt „i Guds billede“, ville disse laverestående skabninger have et fredeligt forhold til dem. Og ved at underlægge sig dyrene ville deres kærlige, fuldkomne, jordiske herrer skabe en fredfyldt atmosfære blandt dyrene. Disse gudlignende menneskers fredelige indflydelse ville brede sig og tjene som beskyttelse for de laverestående skabninger. Og frem for alt ville de fuldkomne mennesker have fred med Gud, der aldrig ville fratage dem sin velsignelse. — Jævnfør Esajas 11:9.

Gud hviler fra sin skabergerning

19. (a) Hvad må de første mennesker have indset med hensyn til Guds hensigt? (b) Hvad oplyste Gud angående tiden?

¹⁹ Når det fuldkomne menneskepar tænkte på hvordan jorden ville tage sig ud når Guds hensigt var gennemført, forstod de at det ville kræve tid at udføre den opgave Gud havde givet dem.