Har du en tro som Abrahams?

„Når Menneskesønnen kommer, mon han så vil finde troen på jorden?“ — LUKAS 18:8.

 1. Hvorfor er det vanskeligt at bevare en stærk tro i dag?

DET er ikke let at bevare en stærk tro i dag. Verden lægger et stærkt pres på kristne for at aflede deres opmærksomhed fra åndelige anliggender. (Lukas 21:34; 1 Johannes 2:15, 16) Mange må kæmpe for at overleve som følge af krige, katastrofer, sygdomme eller sult. (Lukas 21:10, 11) Adskillige lande er nærmest irreligiøse, og de borgere der følger deres tro i dagligdagen, betragtes måske som tåbelige eller fanatiske. Dertil kommer at mange kristne bliver forfulgt på grund af deres tro. (Mattæus 24:9) Det spørgsmål Jesus rejste for næsten 2000 år siden er derfor meget aktuelt: „Når Menneskesønnen kommer, mon han så vil finde troen på jorden?“ — Lukas 18:8.

 2. (a) Hvorfor er det så vigtigt at kristne ejer en stærk tro? (b) Hvis eksempel med hensyn til tro vil det være godt at betragte?

² For at få et godt liv nu og modtage det evige liv som Gud har lovet, er det altafgørende at vi ejer en stærk tro. Apostelen Paulus citerede Jehovas ord til Habakkuk da han skrev: „’Min retfærdige skal leve som følge af tro’ og ’hvis han unddrager sig har min sjæl ikke behag i ham’. . . . Men uden tro er det umuligt at have hans velbehag.“ (Hebræerne 10:38–11:6) Paulus sagde til Timoteus: „Kæmp troens gode kamp, få et fast greb om det evige liv, som du blev kaldet til.“ (1 Timoteus 6:12) Men hvordan er det muligt at eje en ubrydelig tro? Det vil være meget inspirerende at betragte en mand der levede for cirka 4000 år siden. Hans tro er højt respekteret i både islam, jødedommen og kristendommen. Manden er Abraham. Hvorfor er hans tro så bemærkelsesværdig? Kan vi efterligne ham i dag?

Lydighed mod Guds ledelse

 3, 4. Hvorfor flyttede Tara sin familie fra Ur til Karan?

³ Abraham (der oprindelig hed Abram) omtales første gang meget tidligt i den bibelske beretning. Vi læser i Første Mosebog 11:26: „Tara . . . blev fader til Abram, Nakor og Haran.“ Tara og hans familie boede i kaldæernes Ur, en blomstrende by i det sydlige Mesopotamien. Men her blev de ikke boende. „Derpå tog Tara sin søn Abram og sin sønnesøn Lot, Harans søn, og sin svigerdatter Saraj, hans søn Abrams hustru, og de gik så med ham ud af kaldæernes Ur for at rejse til Kana’ans land. Med tiden kom de til Karan og bosatte sig dér.“ (1 Mosebog 11:31) Abrahams broder Nakor flyttede også til Karan med sin familie. (1 Mosebog 24:10, 15; 28:1, 2; 29:4) Hvorfor flyttede Tara fra den velstående by Ur til den fjerntliggende by Karan?

⁴ Omkring 2000 år efter Abrahams tid forklarede den trofaste mand Stefanus i en tale til det jødiske sanhedrin hvorfor Taras familie foretog denne usædvanlige forandring. Han sagde: „Herlighedens Gud viste sig for vor forfader Abraham mens han var i Mesopotamien, før han bosatte sig i Karan, og han sagde til ham: ’Rejs ud fra dit land og fra dine slægtninge og kom her til det land som jeg vil vise dig.’ Så rejste han ud fra kaldæernes land og bosatte sig i Karan. Og efter at hans fader var død fik Gud ham til at flytte derfra til dette land hvor I nu bor.“ (Apostelgerninger 7:2-4) Tara indrettede sig efter det der var Jehovas vilje med Abraham da han tog sin nærmeste familie med til Karan.

 5. Hvor tog Abraham hen efter at hans fader var død, og hvorfor?

⁵ Taras familie slog sig ned i denne by. Da Abraham flere år senere talte om „mit land“, tænkte han ikke på Ur, men på det sted hvor Karan lå. (1 Mosebog 24:4) Abraham skulle imidlertid ikke bo permanent i Karan. Stefanus sagde: „Efter at hans fader var død fik Gud ham til at flytte derfra til dette land hvor I nu bor.“ (Apostelgerninger 7:4) I lydighed mod Jehovas ledelse krydsede Abraham sammen med Lot Eufratfloden og gik ind i Kana’ans land.a

 6. Hvilket løfte gav Jehova Abraham?

⁶ Hvorfor fik Jehova Abraham til at flytte til Kana’an? Det skyldtes Guds hensigt med denne trofaste mand. Jehova havde sagt til Abraham: „Rejs bort fra dit land og fra dine slægtninge og fra din faders hus til det land som jeg vil vise dig; og jeg vil gøre dig til en stor nation og jeg vil velsigne dig og jeg vil gøre dit navn stort; og vær en velsignelse. Og jeg vil velsigne dem der velsigner dig, og den der nedkalder ondt over dig vil jeg forbande, og ved dig skal alle jordens slægter velsigne sig.“ (1 Mosebog 12:1-3) Abraham ville blive fader til en stor nation der ville være beskyttet af Jehova og få Kana’ans land i eje. Et vidunderligt løfte! Men Abraham måtte foretage nogle store forandringer i sit liv for at arve dette land.

 7. Hvilke forandringer måtte Abraham være indstillet på at gøre for at arve Jehovas løfter?

⁷ Da Abraham forlod Ur, forlod han en velstående by og sandsynligvis sin faders fjernere slægtninge, det der i patriarktiden var med til at skabe tryghed i tilværelsen. Da han forlod Karan, skiltes han fra sin faders husstand, deriblandt sin broder Nakors familie, og drog videre mod et ukendt land. I Kana’an søgte han ikke i sikkerhed inden for en af byernes mure. Kort efter at Abraham var kommet ind i landet, havde Jehova sagt til ham: „Rejs omkring i landet i hele dets længde og i hele dets bredde, for dig vil jeg give det.“ (1 Mosebog 13:17) Den 75-årige Abraham og hans 65-årige hustru, Sara, fulgte dette påbud. „Ved tro bosatte han sig som udlænding i løftets land som i et fremmed land og boede i telte.“ — Hebræerne 11:9; 1 Mosebog 12:4.

En tro som Abrahams i dag

 8. Hvad bør vi opdyrke i betragtning af det eksempel Abraham og andre af fortidens troshelte satte?

⁸ Abraham og hans familie bliver i Hebræerbrevet, kapitel 11, nævnt blandt en stor „sky af [førkristne] vidner“. Paulus opmuntrer kristne til i lighed med Guds tjenere i fortiden at „aflægge enhver vægt og den synd som let omklamrer os“. (Hebræerne 12:1) Mangelen på tro kan ’let omklamre os’. Men på Paulus’ tid og i dag har sande kristne ligesom Abraham og andre af fortidens troshelte været i stand til at opdyrke en stærk tro. Paulus skrev om sig selv og sine kristne trosfæller: „[Vi hører] ikke til dem som unddrager sig, så de går til grunde, men til dem som har tro, så sjælen bevares i live.“ — Hebræerne 10:39.

 9, 10. Hvad viser at mange i dag har en tro som Abrahams?

⁹ Verden har ganske vist forandret sig meget siden Abrahams tid. Ikke desto mindre tjener vi den samme Gud som Abraham, og han forandrer sig ikke. (Apostelgerninger 3:13; Malakias 3:6) Jehova fortjener i lige så høj grad at blive tilbedt i dag som på Abrahams tid. (Åbenbaringen 4:11) Der er da også mange som indvier sig helhjertet til Jehova og ligesom Abraham foretager de nødvendige forandringer i deres liv for at kunne gøre Guds vilje. Sidste år viste 316.092 offentligt at de havde indviet sig ved at lade sig døbe „i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn“. — Mattæus 28:19.

¹⁰ Det var de færreste af disse nye kristne der måtte rejse til fjerntliggende lande som følge af deres indvielse. Men i åndelig forstand måtte mange af dem rejse langt. Elsie fra Mauritius havde for eksempel tidligere været troldkvinde og var frygtet af alle. En specialpioner oprettede et bibelstudium med Elsies datter, og det skabte mulighed for at Elsie kunne vende sig ’fra mørket til lyset’. (Apostelgerninger 26:18) Som følge af den interesse hendes datter viste for studiet, gik Elsie med til at læse Min bibelhistoriebog. Da hun havde konstant brug for opmuntring, studerede de tre gange om ugen. Hendes okkulte forehavender gjorde hende ikke lykkelig, og hun havde mange personlige problemer. Det lykkedes hende dog til sidst at fuldføre den lange rejse fra dæmonisme til sand tilbedelse. Når folk derefter opsøgte hende i spiritistisk øjemed, forklarede hun at kun Jehova kunne beskytte dem mod det onde. Elsie er nu et døbt Jehovas vidne, og 14 af hendes slægtninge og bekendte har taget imod sandheden.

11. Hvilke forandringer er de der indvier sig til Jehova, villige til at foretage?

¹¹ De fleste af dem der sidste år indviede sig til Gud, behøvede ikke at gøre lige så drastiske forandringer. Men alle måtte gøres åndeligt levende efter at have været åndeligt døde. (Efeserne 2:1) Rent fysisk befinder de sig fortsat i verden, men de er ikke længere en del af den. (Johannes 17:15, 16) I lighed med de salvede kristne, hvis ’statsborgerskab er i himlene’, er de „udlændinge og midlertidige indbyggere“. (Filipperne 3:20; 1 Peter 2:11) De har rettet deres liv ind efter Guds normer, først og fremmest af kærlighed til Gud og næsten. (Mattæus 22:37-39) De stræber ikke efter selviske, materialistiske mål eller føler at de må realisere sig selv i denne verden. De ser derimod frem til at der vil komme „nye himle og en ny jord hvori retfærdighed skal bo“. — 2 Peter 3:13; 2 Korinther 4:18.

12. Hvad viser at Jesus under sin nærværelse har ’fundet troen på jorden’?

¹² Da Abraham flyttede til Kana’an, var han og hans familie alene. De havde kun Jehova til at støtte og beskytte sig. Men de 316.092 nydøbte kristne er langtfra alene. Jehova støtter og værner dem med sin ånd, ligesom han gjorde i Abrahams tilfælde. (Ordsprogene 18:10) Han støtter dem desuden ved hjælp af en aktiv, international „nation“ der er større end flere af verdens nationer. (Esajas 66:8) Sidste år gav 5.888.650 borgere i denne nation udtryk for deres tro ved at tale med deres medmennesker om Guds løfter. (Markus 13:10) De brugte ikke mindre end 1.186.666.708 timer i dette arbejde i deres søgen efter interesserede mennesker. Som følge heraf blev der ledet 4.302.852 bibelstudier med dem der ønskede at få mere tro. Som et yderligere vidnesbyrd om deres nidkærhed, tog 698.781 medlemmer af denne „nation“ del i pionertjenesten, enten på heltidsbasis eller i en måned eller mere. (Yderligere detaljer om Jehovas Vidners virksomhed sidste år findes på side 12 til 15.) Denne bemærkelsesværdige rapport er et klart og tydeligt svar på det spørgsmål Jesus stillede: „Når Menneskesønnen kommer, mon han så vil finde troen på jorden?“

Trofast trods prøver

13, 14. Hvilke vanskeligheder kom Abraham og hans familie ud for i Kana’an?

¹³ Abraham og hans husstand havde det ofte vanskeligt i Kana’ans land. Ved mindst én lejlighed indtraf der en alvorlig hungersnød som tvang ham til at forlade Kana’an og tage ned til Ægypten. Desuden forsøgte både Ægyptens hersker og kongen af Gerar (nær Gaza) at tage Abrahams hustru Sara til ægte. (1 Mosebog 12:10-20; 20:1-18) Der opstod også stridigheder mellem Abrahams hyrder og Lots hyrder så de to husstande måtte skilles. Uselvisk lod Abraham Lot vælge først, og Lot valgte at slå sig ned i Jordanegnen, der på grund af sin frugtbarhed og skønhed var som Edens have. — 1 Mosebog 13:5-13.

¹⁴ Senere blev Lot fanget i krigen mellem kongen af det fjerntliggende Elam og hans allierede og kongerne i fem byer i Siddimlavningen. De fremmede konger besejrede de lokale konger og tog et stort krigsbytte, deriblandt Lot og hans ejendele. Da Abraham hørte hvad der var sket, forfulgte han frygtløst de fremmede konger, og det lykkedes ham at befri Lot og hans husstand samt at føre de lokale kongers ejendele med tilbage. (1 Mosebog 14:1-16) Det var dog ikke Lots værste oplevelse i Kana’ans land. Af en eller anden grund slog han sig ned i Sodoma skønt byen var kendt for sin umoralitet.b (2 Peter 2:6-8) Da to engle advarede Lot om at byen ville blive udslettet, flygtede han sammen med sin hustru og sine døtre. Men Lots hustru ignorerede englenes klare vejledning og blev derfor til en saltstøtte. Lot måtte sammen med sine to døtre bo en tid i en hule i nærheden af Zoar. (1 Mosebog 19:1-30) Disse begivenheder må have foruroliget Abraham meget, især fordi Lot var kommet til Kana’an som en del af Abrahams husstand.

15. Hvilken negativ indstilling udviklede Abraham ikke, trods de vanskeligheder han kom ud for mens han boede i telte i et fremmed land?

¹⁵ Spekulerede Abraham mon nogen sinde på om han og Lot skulle være blevet i den trygge by Ur hos sin faders slægtninge eller i Karan sammen med sin broder Nakor? Mon han nogen sinde ønskede at han kunne slå sig ned i sikkerhed i en muromkranset by i stedet for at bo i telte? Var han mon nogen sinde i tvivl om hvorvidt det havde været klogt at bringe så mange ofre og vandre omkring i et fremmed land? Apostelen Paulus skrev følgende om Abraham og hans familie: „Hvis de var blevet ved med at huske på det de var draget ud fra, havde de haft lejlighed til at vende tilbage.“ (Hebræerne 11:15) Men de vendte ikke tilbage. De lod sig ikke slå ud af de vanskelige kår, men blev dér hvor Jehova ønskede de skulle være.

Udholdenhed i dag

16, 17. (a) Hvilke vanskelige forhold oplever mange kristne i dag? (b) Hvilken positiv indstilling har kristne, og hvorfor?

¹⁶ Man finder den samme udholdenhed hos kristne i dag. Der er stor glæde forbundet med at tjene Gud, men livet er ikke let for sande kristne her i de sidste dage. Selv om de lever i et åndeligt paradis, mærker de det samme økonomiske pres som de fleste andre. (Esajas 11:6-9) Mange er blevet uskyldige ofre i nationernes krige, og nogle oplever ekstrem fattigdom på grund af forhold de ikke selv har haft indflydelse på. Dertil kommer at de må udholde de vanskeligheder der er forbundet med at tilhøre en upopulær minoritet. I mange lande møder de overordentlig stor ligegyldighed når de forkynder den gode nyhed. Andre steder bliver de udsat for løgnagtige angreb fra dem der ’skaber uret i lovens navn’, og som ’erklærer den uskyldiges blod skyldigt’. (Salme 94:20, 21, da. aut. 1931; Ny Verden-Oversættelsen) Selv i lande hvor kristne ikke er under angreb, og hvor nogle roser dem for deres høje moralnormer, mærker de at de er anderledes end deres kammerater i skolen eller på arbejdspladsen. Også på det punkt ligner de Abraham, der boede i telte mens de fleste omkring ham boede i byer. Det er ikke let at leve i verden og ikke være „en del“ af den. — Johannes 17:14.

¹⁷ Men fortryder vi at vi har indviet os til Gud? Ønsker vi at vi var forblevet en del af verden og var ligesom alle andre? Er vi kede af de ofre vi har bragt i tjenesten for Jehova? Slet ikke! Vi ser os ikke længselsfuldt tilbage, men forstår at alt hvad vi eventuelt har ofret, er uden værdi i sammenligning med de velsignelser vi erfarer nu, og dem vi vil opleve i fremtiden. (Lukas 9:62; Filipperne 3:8) Er folk i verden for øvrigt lykkelige? Sandheden er at mange af dem søger de svar som vi allerede har fundet. De har problemer fordi de ikke følger den bibelske vejledning fra Gud. (Salme 119:105) Mange af dem længes efter det kristne fællesskab og de gode venner vi har blandt vore trosfæller. — Salme 133:1; Kolossenserne 3:14.

18. Hvad bliver resultatet når kristne viser det samme mod som Abraham?

¹⁸ Det er sandt at vi nogle gange må være modige ligesom Abraham da han forfulgte dem der havde taget Lot til fange. Men når vi er modige, velsigner Jehova udfaldet. I Nordirland, for eksempel, er hadet vokset som følge af sekterisk vold, og det kræver mod at forholde sig neutral. Men trofaste kristne har fulgt Jehovas ord til Josua: „Vær modig og stærk. Bliv ikke opskræmt og vær ikke skrækslagen, for Jehova din Gud er med dig overalt hvor du færdes.“ (Josua 1:9; Salme 27:14) I årenes løb har de vundet andres respekt ved deres frygtløse holdning, og i dag kan de forkynde frit blandt alle befolkningsgrupper i dette land.

19. Hvad glæder de kristne sig over, og hvilket udfald ser de tillidsfuldt frem til når de følger Jehovas ledelse?

¹⁹ Uanset hvad vi kommer ud for, kan vi være forvissede om at det endelige udfald vil blive til ære for Jehova og til varig gavn for os selv hvis vi følger hans ledelse. Trods de udfordringer vi står over for, og de ofre vi må bringe, er der intet sted vi hellere vil være end i tjenesten for Jehova. Her kan vi glæde os over fællesskabet med vore kristne brødre og trygt se frem til det evige liv som Gud har lovet.

[Fodnoter]

Spørgsmål til repetition

□ Hvorfor er det vigtigt at eje en stærk tro?

□ Hvordan viste Abraham at han ejede en stærk tro?

□ Hvorfor medfører indvielsen forandringer i ens liv?

□ Hvorfor er vi lykkelige for at tjene Gud uanset hvilke vanskeligheder vi kommer ud for?

[Illustration på side 7]

Abraham var villig til at gøre store forandringer i sit liv for at arve løftet

[Illustrationer på side 9]

Vidnesbyrdene viser at Jesus under sin nærværelse har ’fundet troen på jorden’