ISMAEL

(Isʹmael) [Gud hører].

En søn af Abraham og Saras ægyptiske trælkvinde Hagar. Han blev født i 1932 f.v.t. da hans fader var 86 år gammel. — 1Mo 16:1-4, 11-16.

Da Abraham fik at vide at Sara også ville få en søn, hvorfra „folkeslags konger“ skulle komme, bønfaldt han Gud på sin førstefødtes vegne: „Måtte dog Ismael leve for dit ansigt!“ Hertil erklærede Gud at det var Abrahams kommende søn, Isak, der skulle være arving til pagten, men han tilføjede: „Med hensyn til Ismael har jeg hørt dig. Se! Jeg vil velsigne ham og gøre ham frugtbar og gøre ham meget, meget talrig. Tolv høvdinger vil han blive fader til, og jeg vil gøre ham til en stor nation.“ (1Mo 17:16, 18-20) Ismael blev derefter omskåret i en alder af 13 år sammen med sin fader og sin faders tjenere. — 1Mo 17:23-27.

Et år senere blev Isak født; Ismael var nu 14 år. (1Mo 16:16; 21:5) Fem år efter, i 1913 f.v.t., den dag Isak blev vænnet fra, blev Ismael grebet i at ’gøre sig lystig’ over sin yngre halvbroder. (1Mo 21:8, 9) Det var ikke kun en uskyldig leg mellem børn. Som det fremgår af det næste vers i beretningen, kan der have været tale om at Ismael hånede Isak i forbindelse med arveretten. Apostelen Paulus siger at disse begivenheder var „et symbolsk drama“, og han viser at den halvægyptiske Ismaels optræden over for Isak var forfølgelse. Dette var således begyndelsen til de 400 års mishandling af israelitterne som endte da de blev udfriet fra trældommen i Ægypten i 1513 f.v.t. — Ga 4:22-31; 1Mo 15:13; Apg 7:6; se ISAK.

Da Ismael havde vist foragt for Isak, blev han og hans moder sendt bort fra Abrahams husstand, men ikke uden proviant til rejsen. Abraham „tog brød og en skindsæk med vand og gav det til Hagar idet han satte det på hendes skulder, og barnet, og derpå sendte han hende bort“. (1Mo 21:14) Nogle har forstået dette således at Ismael, der nu var 19 år, også blev sat på Hagars skulder, og sådan står der faktisk i nogle oversættelser. (DA31, DA92, Bu, JB, Bagsters LXX) Andre forskere anser imidlertid ordene „idet han satte det på hendes skulder“ for at være parentetiske, indskudt for at forklare hvordan brødet og vandet blev båret. Sættes disse ord i parentes, er der ikke nogen vanskelighed. Professorerne Keil og Delitzsch siger at udtrykket „og barnet“ knytter sig til sætningens hovedudsagnsord „tog“ og ikke til udsagnsordene „gav“ og „satte“. Tanken er derfor denne: Abraham tog brød og vand og gav det til Hagar (idet han satte det på hendes skulder) og tog barnet og gav det ligeledes til hende. — Commentary on the Old Testament, 1973, bd. 1, The First Book of Moses, s. 244, 245.

Hagar fór åbenbart vild i Be’er-Sjebas Ørken, og da vandet slap op og Ismael var udmattet, lod hun „barnet falde under en af buskene“. (1Mo 21:14, 15) Dette udtryk, ’lod barnet falde’, betyder ikke at Ismael var et spædbarn som hun bar i sine arme. Det hebraiske ord jæʹlædh (barn) sigter ikke nødvendigvis til et spædbarn, men bruges ofte om en halvvoksen dreng eller en ung mand. Da Josef som 17-årig blev solgt til trældom, protesterede Ruben for eksempel med ordene: „Synd ikke mod drengen [vajjæʹlædh].“ Og Lemek talte om „en ung mand [jæʹlædh]“ der havde givet ham et slag. — 1Mo 42:22; 4:23; se også 2Kr 10:8.

At Hagar ’lod barnet falde’, betyder heller ikke at hun bar ham i armene eller på ryggen. Øjensynlig støttede hun sin trætte søn, men holdt pludselig op med det, i lighed med dem der bragte halte og invalide til Jesus, og som „næsten kastede dem for hans fødder“. — Mt 15:30.

I overensstemmelse med betydningen af Ismaels navn „hørte Gud“ hans råb om hjælp, skaffede det nødvendige vand og bevarede ham i live. Han blev bueskytte, og som nomade i Parans Ørken opfyldte han det der var blevet profeteret om ham: „Han vil blive en zebra af et menneske. Hans hånd vil være mod alle, og alles hånd mod ham; og foran alle sine brødre vil han tage bolig.“ (1Mo 21:17-21; 16:12) Hagar fandt en ægyptisk hustru til sin søn, og han blev med tiden fader til 12 sønner, høvdinger og familieoverhoveder i den lovede ’store nation’ af ismaelitter. Ismael fik også mindst én datter, Mahalat, som blev gift med Esau. — 1Mo 17:20; 21:21; 25:13-16; 28:9; se ISMAELITTER.

I en alder af 89 år hjalp Ismael Isak med at begrave deres fader, Abraham. Derefter levede han i endnu 48 år og døde i 1795 f.v.t. i en alder af 137 år. (1Mo 25:9, 10, 17) Der siges intet om at Ismael blev begravet i Makpelas hule, hvor Abraham og Isak og deres hustruer blev begravet. — 1Mo 49:29-31.