REBEKKA

(Rebekʹka) [muligvis: ko].

Datter af Betuel, Nakors søn, og derfor Abrahams grandniece. Hendes broder hed Laban. — 1Mo 22:20-23; 24:29.

Da Abraham i 1878 f.v.t. sendte sin husholder, sandsynligvis Eliezer, ud for at finde en egnet hustru til sønnen Isak (der nu var 40 år gammel), kom tjeneren til „Nakors by“ i den øvre del af den mesopotamiske dal. Ved en brønd bad han om at den unge kvinde som Jehova valgte, måtte være hende som ikke blot gav ham noget at drikke når han bad hende om det, men som også tilbød at vande hans ti kameler. (1Mo 24:1-14) Mens han bad, kom Rebekka til brønden med en vandkrukke. Da han bad hende om en tår vand, gav hun ham noget at drikke, og derefter „tømte hun hurtigt sin krukke i drikketruget og løb igen hen til brønden for at trække vand op, og hun trak vand op til alle hans kameler. Imens betragtede manden hende med undren, idet han forholdt sig tavs for at få at vide om Jehova havde ladet hans færd lykkes eller ej.“ Rebekka viste sig at være venlig, gæstfri, beskeden og flittig; desuden var hun „meget tiltrækkende af udseende“. — 1Mo 24:14-21.

Da Abrahams tjener forstod at hans bøn var blevet besvaret, gav han Rebekka en guldnæsering og to smukke guldarmbånd (der i dag ville have en værdi af ca. 8000 kr.). Hun viste dem til sin familie — sin moder og sin broder, Laban — som derefter åbnede deres hjem for den besøgende og de mænd der var med ham. (1Mo 24:22-32) Men før manden ville spise, fortalte han om sit ærinde. Laban og hans fader, Betuel, gav deres samtykke til at Rebekka giftede sig med Isak. Rebekka og hendes familie fik gaver — kostbare ting af guld og sølv og udsøgte klæder — og de spiste sammen. (1Mo 24:33-54) Denne transaktion var efter tidens skik en ærefuld ægteskabsaftale, ikke mellem Rebekka og Isak, men mellem deres forældre. Rebekka var dermed forlovet med Isak og blev fra da af betragtet som hans hustru.

Med Rebekkas samtykke tog karavanen næste morgen af sted på den lange rejse til Negebs land, nær Be’er-Lahaj-Ro’i, hvor Isak da boede. Inden Rebekka tog af sted, velsignede hendes familie hende med ordene: „Måtte du blive til tusinder af titusinder, og måtte dit afkom tage deres port i besiddelse som nærer had til det.“ Hendes amme, Debora, og andre tjenestepiger fulgte med hende, og ingen af dem vendte øjensynlig nogen sinde tilbage til deres hjemland. — 1Mo 24:55-62; 35:8.

Da de nåede frem, tog Rebekka et hovedklæde på idet hendes brudgom, Isak, nærmede sig, og efter at Abrahams tjener havde berettet om hvordan det hele var gået, og hvordan Jehova havde ledet ham, førte Isak Rebekka ind i sin moders telt, og hun blev hans hustru. Isak elskede Rebekka højt og fandt i hende „trøst efter tabet af sin moder“, Sara, der var død tre år forinden. — 1Mo 24:63-67.

Ligesom Sara forblev Rebekka barnløs i mange år. Efter ca. 19 år, hvor Isak blev ved med at bønfalde Jehova, undfangede hun og fødte tvillingerne, Esau og Jakob. Hendes svangerskab var så strengt — for de to drenge kæmpede med hinanden i hendes liv — at hun undrende spurgte: „Hvis det er sådan fat, hvorfor er jeg da i live?“ Som svar forsikrede Jehova hende om at hun ville blive moder til to store nationer, og at ’den ældste skulle tjene den yngste’. (1Mo 25:20-26) Dette var, ifølge Paulus, for at vise at udvælgelsen af det lovede afkom helt og holdent afhang af Gud. — Ro 9:6-13.

Ligesom Sara skjulte Rebekka også ved en lejlighed sin identitet idet hun udgav sig for at være sin mands søster. Det var på et tidspunkt da en hungersnød i landet havde tvunget familien til at tage ophold i det filistæiske område der var underlagt kong Abimelek. Rebekka må have været oppe i årene på det tidspunkt, men på grund af hendes store skønhed var der en risiko for at Isak, Abrahamspagtens arving, kunne blive dræbt hvis det blev kendt at han var hendes mand. — 1Mo 26:1-11.

Da Isak var blevet gammel og gjorde sig rede til at velsigne sin førstefødte, Esau, tog Rebekka straks skridt til at sikre Jakob den ønskede velsignelse. (1Mo 25:28-34; 27:1-5) Om hun var klar over at Jakob havde købt den juridiske ret til velsignelsen, oplyses ikke, men hun vidste hvad Jehova havde fortalt hende, nemlig at den ældste skulle tjene den yngste. Rebekka sørgede derfor for at Jakob opnåede faderens velsignelse, og udfaldet var i overensstemmelse med Jehovas hensigt. — 1Mo 27:6-29; se JAKOB, 1.

Da Rebekka senere erfarede at Esau havde i sinde at dræbe Jakob, fik hun Isak til at sende Jakob til hendes hjemegn for at finde sig en hustru. Det havde voldt både hende og Isak megen sorg at Esau havde taget sig to hustruer blandt de forhadte kana’anæere. — 1Mo 26:34, 35; 27:41-46; 28:1-5; 29:10-12.

Det nævnes ikke hvornår Rebekka døde, men det har sikkert været før Jakob vendte tilbage fra Mesopotamien. (1Mo 35:27) Hun blev stedt til hvile i familiegravstedet i Makpela, hvor Abraham og Sara var begravet, og hvor Isak, Lea og Jakob senere blev gravlagt. — 1Mo 49:29-31; 50:13.