Da sagde slangen til kvinden: ’I skal visselig ikke dø.

Maja: Det er rigtigt. Derefter rettede Satan en alvorlig anklage mod Gud. Han sagde som vi lige læste: „I skal visselig ikke dø.“ Satan kaldte altså Gud for en løgner!

Sara: Den del af beretningen har jeg aldrig hørt før.

Maja: Og ved at kalde Gud for en løgner rejste Satan et stridsspørgsmål som det ville kræve tid at afgøre. Kan du se hvorfor?

Sara: Hmm, ikke rigtigt.

Maja: Måske kan man illustrere det på denne måde: Lad os sige at jeg en dag påstår at jeg er stærkere end dig. Hvordan ville du modbevise det?

Sara: Måske ved en eller anden form for styrkeprøve.

Maja: Ja, netop. Vi kunne for eksempel vælge en tung genstand og så se hvem af os der kunne løfte den. Det ville faktisk være temmelig let at finde ud af hvem af os der er stærkest.

Sara: Ja, det har du ret i.

Maja: Men hvad nu hvis jeg påstod at jeg er mere ærlig end dig? Så ville det være en helt anden sag, er det ikke rigtigt?

Sara: Jo, det ville det nok.

Maja: Ærlighed kan trods alt ikke bevises bare ved hjælp af en styrkeprøve.

Sara: Nej.

Maja: Den eneste måde man kunne afgøre det på, var ved at lade der gå tilstrækkelig tid til at andre kunne se hvem af os der var mest ærlig.

Sara: Det lyder fornuftigt.

Maja: Lad os nu igen se på beretningen i Første Mosebog. Påstod Satan at han var stærkere end Gud?

Sara: Nej.

Maja: Det ville jo også have været noget Gud hurtigt kunne modbevise. Det Satan hævdede, var at han var mere ærlig end Gud. Han sagde i realiteten til Eva: ’Gud lyver over for dig, men jeg fortæller dig sandheden.’

Sara: Det var interessant.

Maja: I sin visdom vidste Gud at det krævede tid at få afgjort sagen på bedste måde. Efterhånden ville det blive tydeligt hvem der talte sandt, og hvem der løj.