Eva gentog hvad Gud havde sagt, hvorpå Satan sagde til hende: „I skal visselig ikke dø. For Gud véd at den dag I spiser af den [frugten på træet], vil jeres øjne blive åbnet, og I vil blive som Gud og kende godt og ondt.“

1 Mosebog 3:1-

Forstår du alvoren i det der fandt sted? Djævelen modsagde det Gud havde sagt til Adam. Satans ord antydede at Adam og Eva ikke behøvede Jehova for at kunne afgøre hvad der var godt, og hvad der var dårligt for dem. Satans udfordring rejste altså i virkeligheden tvivl om hvorvidt Jehova udøvede sit herredømme retmæssigt. Det overordnede spørgsmål Satan rejste, handlede derfor om retmæssigheden af Jehovas suverænitet.

Satan havde bedragerisk sagt til Eva: „I skal visselig ikke dø.“ (1 Mosebog 3:4) Ved at påstå at Adam og Eva ikke ville dø hvis de tog af den forbudte frugt, kaldte han rent faktisk Jehova for en løgner. En meget alvorlig anklage. Hvis Gud ikke talte sandt i denne sag, hvordan kunne man da stole på ham i andre henseender? Hvad har den forløbne tid så vist?

Adam og Eva blev underlagt sygdom, smerte, alderdom og til sidst døden. „Således blev alle de dage Adam levede, ni hundrede og tredive år, og derpå døde han,“ siger Bibelen. (1 Mosebog 3:19; 5:5) Og fra Adam er denne sørgelige arv blevet videregivet til alle mennesker. (Romerne 5:12) Den forløbne tid har vist at Satan „er en løgner og løgnens fader“, og at Jehova er „sandhedens Gud“. — Johannes 8:44; Salme 31:5.