Indsigt fra Jehova
„De i folket som har indsigt, bringer mange til forståelse.“ — DANIEL 11:33.
1, 2. (a) Hvorfor handlede israelitterne opsætsigt skønt de havde mærket Jehovas loyale hengivenhed? (b) Hvad vil det gavne os at gøre? (Jeremias 51:10)
FORTIDENS israelitter vidste at Jehova var den eneste sande Gud. De havde fået at vide hvordan han havde handlet over for deres forfædre, og de havde personligt erfaret hans loyale hengivenhed. Men gentagne gange forsømte de groft at vise indsigt. De „handlede opsætsigt“ mod Jehova og dem der repræsenterede ham. Hvorfor? Fordi ’de ikke huskede’ hvad han havde gjort for dem. (Salme 106:7, 13) Det var ikke fordi de manglede kundskab om dette, men de tænkte ikke over det med værdsættelse. Følgen blev at de ’begærede noget skadeligt’. — 1 Korinther 10:6.
2 I dag sørger Jehova for at hans vidner adskiller sig markant fra alle andre folk ved blandt andet at give dem indsigt gennem sin synlige organisation. Vor forståelse af den måde Jehova leder sit folk på vil blive øget ved at vi gennemgår nogle eksempler på en sådan indsigt. Ét eksempel drejer sig om noget centralt i vor tro — Guds væsen.
Er Gud en treenighed?
3. Hvordan kunne Jehovas tjenere for over hundrede år siden fastslå sandheden om Guds væsen? (1 Korinther 8:5, 6)
3 Kristenheden har hårdnakket fastholdt at de der ikke bekender at de tror på treenigheden er kættere. Men i stedet for at lade sig skræmme af mennesker har Jehovas tjenere gjort sig klart at det ikke er uinspirerede menneskers overleveringer og trosbekendelser, men Bibelen selv, der er målestok for hvad der er sandhed. På baggrund af denne norm fremsatte disse ivrige bibelstudenter allerede i 1882 følgende klare udtalelse i Zion’s Watch Tower: „Vore læsere ved at skønt vi tror på Jehova, Jesus og den hellige ånd, afviser vi den lære at disse tre er tre guder i én person, eller, som nogle udtrykker det, én Gud i tre personer, da vi betragter den som fuldstændig ubibelsk.“ — Johannes 5:19; 14:28; 20:17.
4. (a) Hvad har Jehovas folk fundet ud af vedrørende treenighedslærens grundlag og dens virkninger? (b) Hvorfor har Jehova givet sine tjenere denne indsigt?
4 Jehovas tjenere, der sætter Bibelens sandheder højt, har undersøgt treenighedslærens oprindelse og fundet at den har sin rod i ikkekristne religioner. Ved et omhyggeligt studium af Skriften er de også blevet klar over at når visse skriftsteder synes at støtte treenighedstanken skyldes det bibeloversætterne, der var påvirkede af treenighedslæren, og ikke ordlyden af de ældste håndskrifter på originalsprogene. De har erkendt at denne lære som tilsyneladende ærer Jesus, i virkeligheden er i modstrid med hans lære og vanærer Jehova. Derfor hed det videre i førnævnte udgave af Zion’s Watch Tower: „Det sømmer sig for os som sandhedssøgende mennesker at være ærlige over for os selv og over for vor Faders ord, som kan gøre os virkelig vise. Lad os derfor afvise uinspirerede menneskers og korrupte systemers overleveringer og trosbekendelser og holde fast ved mønsteret af de sunde ord vi har modtaget fra vor Herre og apostlene.“ Som følge af at de virkelig elsker sandheden og ikke blot hæfter sig ved nogle få yndlingsskriftsteder men giver agt på hele Guds ord, har Jehova givet dem en indsigt der umiskendeligt har adskilt dem fra kristenheden. — 2 Timoteus 3:16, 17; se studieudgaven af New World Translation, side 1580, afsnit 6B.
Guds navns retmæssige plads
5. Hvad har ligget til grund for at flere og flere bibeloversættelser udelader Guds navn? (Åbenbaringen 22:18, 19)
5 Et andet eksempel: Da bibeloversættelserne i stadig stigende tal fordunklede eller helt udelod Guds navn, understregede Watch Tower Society mere og mere betydningen af dette navn. I kristenheden hævdede man at det ville give evangeliet et mere universelt præg hvis man udelod navnet Jehova. Men Jehovas salvede tjenere var klar over hvem der var ophav til denne snedige plan om at fjerne det mest betydningsfulde af alle navne fra De Hellige Skrifter. (Jævnfør Jeremias 23:27.) De forstod at dette var udtænkt af Djævelen for at slette navnet på den eneste sande Gud af menneskers erindring.
6. Hvad har Guds sande tjenere i modsætning til kristenheden gjort for at ophøje hans navn? (Apostelgerninger 15:14)
6 I modsætning til hvad man gjorde i kristenheden gav Zion’s Watch Tower lige fra sit første udgivelsesår (1879) Guds navn, JEHOVA, en fremtrædende plads. I 1926 bragte Vagttaarnet en artikel med titlen „Hvem vil ære Jehova?“ (Salme 135:21) I 1931 antog de bibelstudenter der havde tilknytning til Watch Tower Society navnet Jehovas Vidner. (Esajas 43:10-12) De forstod også bedre og bedre hvor vigtigt det var at Jehovas navn blev helliget. (Esajas 12:4, 5) I 1944 begyndte de at fremstille bibeludgaven American Standard Version, hvori navnet Jehova forekommer mere end 6800 gange. Deres mest bemærkelsesværdige bidrag til udbredelsen af Bibelen har imidlertid været New World Translation, som de begyndte at udgive i 1950. Den giver Guds navn dets rette plads både i De Hebraiske og De Kristne Græske Skrifter.
7. Hvordan har det gavnet mange at der er blevet lagt vægt på Guds navn og alt hvad det står for?
7 Den vægt der således er blevet lagt på Guds navn, har været til glæde for millioner af retfærdselskende mennesker på hele kloden. Det har hjulpet dem til at opfatte den sande Gud som en person. Og efterhånden som de har lært hans veje at kende, har de kunnet handle klogt, med indsigt. — Mika 4:2, 5.
Har mennesket en udødelig sjæl?
8. Hvad har Jehovas Vidner tidligt i deres nutidige historie erkendt vedrørende sjælen og de dødes tilstand?
8 Et tredje eksempel: På et tidligt tidspunkt i Jehovas Vidners historie i nyere tid åbnede kærligheden til Guds ord deres øjne for andre betydningsfulde sandheder. For mere end et århundrede siden forstod „den trofaste og kloge træl“ at sjælen ikke er en fornuftbegavet ånd der bor i mennesket og alligevel er adskilt fra det menneskelige legeme, men personen selv. (Mattæus 24:45-47) I 1880 analyserede Zion’s Watch Tower brugen af den hebraiske og græske grundteksts ord Sheol og Hades og nåede frem til den slutning at disse ord betegner graven. Bladet påpegede også at mennesker der dømmes til Gehenna bliver udslettet, ikke pint. — Se også studieudgaven af New World Translation, side 1573-5.
9. Hvad stod der i Zion’s Watch Tower i 1894 angående oprindelsen til læren om menneskesjælens iboende udødelighed?
9 I 1894 stillede Zion’s Watch Tower spørgsmålet: „Hvorfra stammer da den almindelige opfattelse at alle mennesker ejer iboende udødelighed?“ Bladet svarede indsigtsfuldt: „Undersøger vi hvad historien kan fortælle, finder vi at Guds inspirerede vidner ikke har udbredt læren om menneskets udødelighed, men den er essensen i alle hedenske religioner. . . . Det er derfor ikke sandt at Sokrates og Platon var de første der formulerede læren: der var en der gjorde det før dem, og han var dygtigere. De pudsede imidlertid læren af . . . og gjorde den til en filosofi, så den blev mere besnærende og antagelig for de veluddannede dengang og siden da. Den første skriftlige oplysning om denne falske lære findes i den ældste historiebog mennesket kender — Bibelen. Lærens ophav var Satan.“a
10. Hvad har religiøse løgne om sjælen og de dødes tilstand bevirket, men hvad er der blevet gjort til gavn for tænkende mennesker?
10 Ved at udbrede den løgn at alle mennesker har en udødelig sjæl og at de onde vil blive pint for evigt i et brændende helvede, har Satan spottet og kastet smuds på Guds navn. Det forstod den første redaktør af Zion’s Watch Tower, C. T. Russell. Han så hvordan oplyste mennesker forkastede tanken om evig pine, men desværre også forkastede Bibelen fordi de troede at den var grundlaget for denne urimelige lære. Som broder Russell selv sagde, ville han fjerne den mørke middelalders tågeslør fra tænkende menneskers sind, og han holdt derfor det opsigtsvækkende offentlige foredrag „Til helvede og tilbage igen“.
11. (a) Hvilken advarsel fremsatte ’den trofaste og kloge trælleskare’ da spiritismen var ved at vinde frem? (b) Hvem har haft gavn af denne advarsel, og hvordan?
11 Spiritismen var på det tidspunkt ved at vinde frem. Men med den indsigt som Jehova havde gjort det muligt at opnå ved hjælp af sit ord, forstod „den trofaste og kloge træl“ at de afdødes formodede ånder som mennesker kom i forbindelse med, var dæmoner. Der blev fremført vægtige bibelske argumenter i offentlige foredrag og i trykte publikationer for at åbne oprigtige menneskers øjne for den fare der var forbundet med at give sig af med spiritisme. (5 Mosebog 18:10-12; Esajas 8:19) Som følge af den indsigt Jehova har givet sine tjenere, er mange tusind mennesker overalt på jorden blevet befriet for frygten for de døde, for udøvelse af spiritisme og for de nedværdigende skikke der er forbundet med den.
Kristen adfærd i en urolig verden
12, 13. (a) Forklar Daniel 11:32, 33. (b) Nævn nogle grundlæggende bibelske sandheder som „de . . . som har indsigt“ benytter til at bringe andre til forståelse.
12 Profeten Daniel gav et fingerpeg om at Guds tjeneres indsigt ville komme til udtryk på endnu et område, nemlig med hensyn til det vigtige spørgsmål om neutralitet. Efter en detaljeret beskrivelse af kampen mellem fremtrædende politiske magter på verdensskuepladsen siges der i Daniel 11:32, 33: „Dem der handler ugudeligt mod pagten, vil han forlede til frafald med glatte ord.“ Det vil sige at den totalitære nordens konge vil forlede dem til frafald der påstår at de er kristne men som elsker verden, ønsker dens godkendelse og derfor ringeagter pagten om det rige hvori Kristus skal herske over jorden. „Men,“ fortsætter Daniel, „det folk som kender sin Gud vil stå fast og gennemføre det de har i sinde. Og de i folket som har indsigt, bringer mange til forståelse.“
13 Den indsigt der skal til for at handle forstandigt under de ofte meget urolige forhold i verden omkring os, bygger på den forståelse af grundlæggende bibelske sandheder som „den trofaste og kloge træl“ under Jehovas ledelse har fået. Blandt andet forstår de at Satan Djævelen er denne verdens usynlige hersker, sådan som Jesus selv påpegede. (Lukas 4:5-8; Johannes 12:31) I overensstemmelse hermed siges der endvidere i Første Johannesbrev 5:19 at ikke blot en lille del af verden, men „hele verden [alle mennesker uden for den sande kristne menighed] ligger i den ondes magt“. (Åbenbaringen 12:9) Eftersom Jesus sagde at hans disciple ikke var „en del af verden“, må de forholde sig neutrale i verdens anliggender. — Johannes 17:16.
14. (a) Hvad blev Jehovas tjeneres opmærksomhed meget betimeligt henledt på i 1939 og 1941? (b) Hvordan har denne indsigt sat Jehovas Vidner i stand til at bære sig forstandigt ad?
14 Samtidig med at den anden verdenskrigs mørke skyer trak sammen over Europa, blev spørgsmålet om de kristnes neutralitet derfor meget betimeligt taget op og behandlet i Vagttaarnet for 1. januar 1940. Nært forbundet med det spørgsmål er en anden fundamental sandhed — nemlig betydningen af stridsspørgsmålet om det suveræne herredømme over universet og det messianske riges andel i afgørelsen af dette spørgsmål. Meget passende var dette emnet for et stævneforedrag i 1941 i St. Louis, Missouri, og det følgende år blev det behandlet i bogen The New World. Denne guddommelige indsigt har afgjort været en beskyttelse for Jehovas tjenere i denne splittede og krigshærgede verden! Mens kristenhedens religiøse samfund er blevet splittet fordi de har ladet sig indvikle i internationale stridigheder og undergravende guerillabevægelser, har Jehovas Vidner i alle lande holdt sig til i forening at forkynde Jehovas rige som menneskehedens eneste håb. De har været travlt optaget af det livreddende forkyndelsesarbejde som Jesus Kristus forudsagde, og som vi læser om i Mattæus 24:14: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“
Bibelprofetiers opfyldelse
15. Hvorfor har Jehovas tjenere fået indsigt?
15 Hvorfor har Jehovas tjenere fået denne indsigt? Fordi de har fuld tillid til Guds skrevne ord og adlyder det, og fordi Jehovas ånd hviler over dem. Derved har de også fået forståelse af betydningsfulde bibelprofetier, og dette er det femte eksempel vi skal se på.
16, 17. (a) Hvorfor afviger Jehovas Vidners tidsangivelser nogle gange fra verdslige historikeres? (b) Hvordan har Jehovas Vidner haft gavn af deres tillid til Bibelen med hensyn til at fastsætte Artaxerxes’ 20. regeringsår og årstallet for babyloniernes ødelæggelse af Jerusalem?
16 Verdslige historikere som sætter deres lid til arkæologernes fortolkning af de til tider ufuldstændige fund de har gjort, er kommet til det resultat at året 464 f.v.t. var Artaxerxes den Langhåndedes første regeringsår, og at 604 f.v.t. var Nebukadnezar II’s første regeringsår. Hvis dette var rigtigt, ville Artaxerxes’ 20. regeringsår være begyndt i 445 f.v.t., og babyloniernes ødelæggelse af Jerusalem (i Nebukadnezars 18. regeringsår) ville have fundet sted i 587 f.v.t. Men hvis man bruger disse tidsangivelser som grundlag for en udregning af tidspunktet for visse bibelprofetiers opfyldelse, fører det til forvirring.
17 Jehovas Vidner interesserer sig for de arkæologiske fund der har tilknytning til Bibelen. Men når fortolkningen af disse fund strider imod Bibelens klare udtalelser, anerkender vi tillidsfuldt det Bibelen siger om tidsangivelser eller om et hvilket som helst andet emne. Som følge heraf har Jehovas tjenere længe anerkendt at den profetiske tidsperiode der begyndte i Artaxerxes’ 20. regeringsår, skulle regnes fra 455 f.v.t., og at Daniel 9:24-27 således peger frem til efteråret år 29 e.v.t. som tidspunktet for Jesu salvelse til Messias.b Af samme grund er de kommet til forståelse af at profetien i Daniels bogs fjerde kapitel om de „syv tider“ skal regnes fra 607-606 f.v.t., og at det afmærkede efteråret år 1914 e.v.t. som det tidspunkt da Kristus blev indsat på tronen som regerende konge og endens tid begyndte for denne verden.c Men de ville ikke have fået forståelse af denne betagende opfyldelse af profetierne hvis de havde vaklet i deres overbevisning om Bibelens inspiration. Den indsigt som de har vist sig at være i besiddelse af, er altså direkte forbundet med deres tillid til Guds ord.
18. Hvad lover Esajas 65:13, 14 angående Jehovas loyale tjeneres åndelige tilstand?
18 Om sine loyale tjeneres åndelige tilstand i modsætning til den der råder hos enkeltpersoner og grupper der forhastet tilsidesætter Bibelen for at følge skiftende strømninger, siger Jehova: „Se! Mine tjenere skal spise, men I skal sulte. Se! Mine tjenere skal drikke, men I skal tørste. Se! Mine tjenere skal fryde sig, men I skal beskæmmes. Se! Mine tjenere skal råbe af glæde af et veltilpas hjerte, men I skal skrige af hjerteve og hyle af sønderbrudt ånd.“ — Esajas 65:13, 14.
19. (a) Hvilken kanal anvender „den trofaste og kloge træl“ hovedsagelig til at forklare Skrifterne? (b) Hvordan får vi det fulde udbytte af den åndelige føde?
19 Som dette korte historiske tilbageblik har vist, er det gennem Vagttårnets spalter Jehovas „trofaste og kloge træl“ har forklaret vigtige bibelske sandheder. Vagttårnet er den kanal hvorigennem ’trælleskaren’ først og fremmest uddeler åndelig føde. Får du det fulde udbytte af bladet? Læser du hvert enkelt nummer, og slår du de ikkeciterede skriftsteder op der er henvist til? Har du gjort dig til vane at meditere over det du har studeret og opbygge værdsættelse af det, så du overvejer hvordan det bør berøre din holdning, dine ønsker, dine daglige gøremål og dine mål i livet? Det har stor betydning for om du træffer afgørelser der bygger på den sande indsigt som Jehova alene har givet.
[Fodnoter]
a Satan fik Eva til at tro at hun ikke ville dø en bogstavelig død. (1 Mosebog 3:1-5) Det var derfor først senere han frembragte den falske lære at mennesket har en udødelig sjæl der lever videre efter legemets død. — Se Vagttårnet for 15. marts 1958, side 143.
b Insight on the Scriptures, bind 2, side 614-16, 899-901.
Hvad husker du?
◻ Er Gud en treenighed? Begrund dit svar.
◻ Hvor hører Guds navn retmæssigt hjemme?
◻ Har mennesket en udødelig sjæl?
◻ Hvilken indsigt har Jehova givet om kristen adfærd i en urolig verden?
◻ Hvilken indsigt i opfyldelsen af bibelprofetier har Jehovas Vidner fået?
[Illustration på side 18]
Ved hjælp af Vagttårnet giver „den trofaste og kloge træl“ os indsigt i Skrifternes betydning og i deres praktiske værdi for os