Dødbringende hungersnød i en tid med overflod
„Mine tjenere skal spise, men I skal sulte.“ — Esajas 65:13.
1, 2. (a) Hvilket problem kæmper nationerne forgæves imod? (b) Hvilket realistisk håb henviser Bibelen til?
HUNGERSNØDENS spøgelse huserer overalt i verden. Om denne krisesituation har The Boston Globe i en lederartikel skrevet: „En verden med næsten en milliard mennesker på sultedødens rand er forpligtet til at finde muligheder for at hjælpe de fattige lande til at nyde blot en lille del af den overflod som høstes af de rigeste lande.“ Men selv de såkaldt udviklede lande kan ikke sige sig helt fri for fødevaremangel. Heller ikke de har kunnet udtænke en plan der kan garantere at alle deres indbyggere bliver mætte. Bekymrede humanister kæmper med det voksende problem. Findes der en løsning?
2 Skribenten af føromtalte lederartikel indrømmer: „Det mest nedslående ved underernæringen . . . er at verden tydeligvis har ressourcer til at brødføde alle.“ Alligevel bliver hungersnøden ved med at brede sig. Men sådan behøver det ikke at være, for vor kærlige Skaber har sørget for at der er rigeligt til alle jordens milliarder. Da han beredte jorden som bolig for menneskene, skabte han den så den kunne frembringe en overflod af mad, mere end nok til alle. (Salme 72:16-19; 104:15, 16, 24) Selv i disse vanskelige tider kan vi være sikre på at vor store Forsørger vil give dem der ser hen til ham, tilstrækkeligt at spise. Gennem den han har indsat som den store fødevareadministrator har han sagt: „Bliv . . . ved med først at søge riget og [Guds] retfærdighed, og alle disse andre ting [livets materielle fornødenheder] vil blive givet jer i tilgift.“ — Mattæus 6:33; 1 Johannes 4:14.
En dødbringende hungersnød
3. Hvilken hungersnød er den alvorligste, og hvordan er den forudsagt?
3 Hvad der er endnu alvorligere end den bogstavelige hungersnød, er dog den åndelige hungersnød der hersker på jorden i dag. Den er direkte forbundet med mangelen på fred. Menneskeheden raver om som i blinde for at finde en udvej. For mange hundrede år siden lod den almægtige Gud en af sine profeter beskrive denne situation: „’Se! Der kommer dage,’ lyder den suveræne Herre Jehovas udsagn, ’da jeg sender hunger i landet, ikke hunger efter brød og ikke tørst efter vand, men efter at høre Jehovas ord. Og de skal rave fra hav til hav, og fra nord til øst. De vil strejfe om for at søge efter Jehovas ord, men vil ikke finde det.’“ — Amos 8:11, 12.
4, 5. (a) Hvorfor finder nogle ikke Gud skønt de søger efter ham? (b) Hvordan adskilte Jesus sig fra datidens religiøse ledere? (Mattæus 15:1-14)
4 Findes der nogen vej ud af denne vanskelige situation? Apostelen Paulus svarer ja, og opmuntrer os med ordene: „Den Gud som har frembragt verden . . . har bestemt de fastsatte tider og de fastlagte grænser for menneskenes bolig, for at de skulle søge Gud, om de kunne famle sig frem til ham og virkelig finde ham, skønt han ikke er langt borte fra en eneste af os.“ — Apostelgerninger 17:24-27.
5 Hvis Gud „ikke er langt borte fra en eneste af os“, hvordan kan det så være at mange søger efter ham uden at kunne finde ham? Det skyldes at de leder efter ham de forkerte steder. Hvor mange af dem der kalder sig kristne læser selv i kristendommens grundlæggende lærebog, Bibelen? Hvor mange såkaldte „hyrder“ underviser „fårene“ ved hjælp af Guds ord? (Jævnfør Ezekiel 34:10.) Jesus sagde til datidens stolte religiøse ledere at de ’hverken kendte Skrifterne eller Guds kraft’. (Mattæus 22:29; Johannes 5:44) Men Jesus kendte Skrifterne og underviste folkeskarerne i dem, „for de var medtagne og omtumlede som får uden hyrde,“ og han havde ondt af dem. — Mattæus 9:36.
En tid med overflod
6. Hvordan forsikrer Jehova sine tjenere om at de ikke vil komme til at sulte i åndelig henseende?
6 Jehova fremsætter opmuntrende forsikringer til dem der oprigtigt søger at lære ham at kende. Gennem sin profet Esajas irettesætter han de falske religiøse hyrder med ordene: „Se! Mine tjenere skal spise, men I skal sulte. Se! Mine tjenere skal drikke, men I skal tørste. Se! Mine tjenere skal fryde sig, men I skal beskæmmes.“ (Esajas 65:13, 14) Men hvordan sørger Gud for at hans tjenere har rigeligt? Hvad må vi gøre for at få del i hans foranstaltninger til bevarelse af liv, midt under nutidens åndelige hungersnød?
7. Hvilket drama fra fortiden er blevet bevaret til opmuntring for os i dag?
7 Da vi kun kan overleve hvis vi kender Guds bud og adlyder dem i tro, bør vi med glæde studere Guds ord for at finde ud af hvordan han handler med menneskene i dag og hvordan vi kan gøre hans vilje. (Johannes 17:3) Dette kan det bibelske drama vi nu skal betragte hjælpe os til at gøre, for det danner en parallel til det der sker i vore dage. Dramaets hovedperson er patriarken Josef. Ligesom Jehova sørgede for sit folk gennem Josef, sådan leder han også i dag kærligt dem der søger ham. — Jævnfør Romerbrevet 15:4; fodnote (*) i den engelske Studiebibel til Første Korintherbrev 10:11; Galaterbrevet 4:24.
Josef hjalp andre til at bevare livet
8, 9. (a) Hvem skildredes ved Josef, Jakob og Farao? (b) Hvilken rolle kan vi selv spille i opfyldelsen af dette profetiske drama?
8 Josef, Jakobs søn, hjalp på en enestående måde andre til at bevare livet. Er dette et billede på noget der skete senere hen? Ja. Når vi tænker på hvordan Josef helt uforskyldt blev behandlet af sine brødre, de prøvelser og genvordigheder han måtte udstå i et fremmed land, hans urokkelige tro og uangribelighed, og det at han blev ophøjet til fødevareadministrator under en katastrofal hungersnød — ser vi da ikke en parallel til Jesu livsløb? — 1 Mosebog 39:1-3, 7-9; 41:38-41.
9 Det var gennem lidelser at Jesus blev livets brød midt i en verden der hungrer „efter at høre Jehovas ord“. (Amos 8:11; Johannes 6:35; Hebræerne 5:8, 9) I forholdet til Josef minder både Jakob og Farao os om Jehova og om det han udretter gennem sin søn. (Lukas 4:18; Johannes 3:17, 34; 20:17; Romerne 8:15, 16) Men der var også andre medvirkende i dette drama fra virkeligheden, og vi vil betragte deres roller med interesse. Vi vil uden tvivl blive mindet om at vi selv er afhængige af den større Josef, Kristus Jesus. Vi er dybt taknemmelige for at han beskytter os mod den dødbringende hungersnød der hersker i disse kritiske „sidste dage“! — 2 Timoteus 3:1, 13.
Dramaet begynder
10. (a) Hvordan blev Josef beredt til den ansvarsfulde rolle han skulle spille? (b) Hvilke egenskaber viste han allerede som ung?
10 Intet menneske kunne på forhånd have vidst hvilke planer Jehova havde med sit folk på Josefs tid. Men da Josef blev kaldet til at spille en vigtig rolle, havde Jehova allerede oplært ham så han havde de rigtige kvalifikationer. Om hans ungdom læser vi i den bibelske beretning: „Da Josef var sytten år gammel arbejdede han som hyrde blandt småkvæget sammen med sine brødre, og da han kun var en dreng, var han hos sin faders hustruer Bilhas og Zilpas sønner. Så bragte Josef den dårlige omtale af dem til deres fader.“ (1 Mosebog 37:2) Josef var loyal mod sin faders interesser, ligesom Jesus usvigelig loyalt vogtede sin faders hjord midt i ’en forvildet generation uden tro’. — Mattæus 17:17, 22, 23.
11. (a) Hvorfor kom Josefs halvbrødre til at hade ham? (b) Hvilken lignende situation oplevede Jesus?
11 Josefs fader, Israel, begyndte at elske Josef højere end alle hans brødre, og begunstigede ham ved at give ham en lang, stribet kjortel. Derfor ’kom Josefs brødre til at hade ham, og de kunne ikke tale fredeligt til ham’. De fandt endnu stærkere grunde til at hade ham da han fik to drømme som de mente betød at han skulle herske over dem. Tilsvarende hadede jødernes ledere Jesus fordi han var loyal, fordi han underviste på en overbevisende måde, og fordi det var tydeligt at Jehova velsignede ham. — 1 Mosebog 37:3-11; Johannes 7:46; 8:40.
12. (a) Hvorfor var Jakob bekymret for sine sønner? (b) Hvilken parallel kan vi drage mellem Josefs og Jesu indstilling?
12 På et tidspunkt vogtede Josefs brødre får i nærheden af byen Sikem. Josefs fader var bekymret, og med god grund; for det var dér Sikem havde krænket Dina, hvorefter Simeon og Levi sammen med deres brødre havde dræbt alle mænd i byen. Jakob bad Josef tage af sted for at finde ud af hvordan det stod til med hans brødre og bringe bud med tilbage. Josef drog straks ud for at finde dem, skønt han kendte deres fjendtlige holdning til ham. Tilsvarende tog Jesus med glæde imod den opgave Jehova gav ham her på jorden, skønt det indebar store lidelser for ham at blive gjort egnet til at være frelsens hovedformidler. Gennem sin udholdenhed satte Jesus et glimrende eksempel for os. — 1 Mosebog 34:25-27; 37:12-17; Hebræerne 2:10; 12:1, 2.
13. (a) Hvordan gav Josefs halvbrødre udtryk for deres had? (b) Hvad kan Jakobs sorg sammenlignes med?
13 Josefs ti halvbrødre så ham komme langt borte. Straks blussede vreden op i dem, og de begyndte at lægge planer for hvordan de kunne rydde ham af vejen. Først planlagde de at slå ham ihjel. Men Ruben, der som den førstefødte bar det største ansvar, overtalte dem til at kaste Josef i en tom cisterne. Det var hans hensigt at vende tilbage senere og trække ham op, men i mellemtiden overtalte Juda sine brødre til at sælge Josef som træl til nogle ismaelitter hvis karavane kom forbi. Brødrene tog derefter Josefs lange kjortel, dyppede den i blodet fra en gedebuk og sendte den til deres fader. Da Jakob så den, udbrød han: „Det er min søns lange kjortel! Et glubsk vilddyr har ædt ham! Josef er uden tvivl blevet sønderrevet!“ De lidelser Jesus gennemgik i forbindelse med fuldførelsen af sin opgave på jorden må have forvoldt Jehova en lignende sorg. — 1 Mosebog 37:18-35; 1 Johannes 4:9, 10.
Josef i Ægypten
14. Hvordan kan vi have gavn af dette drama fra fortiden?
14 Vi må ikke konkludere at det profetiske drama i forbindelse med Josef opfyldes i nøjagtig kronologisk rækkefølge. Vi finder derimod i dette drama en række profetiske mønstre der er til belæring og opmuntring for os i dag. Det er som apostelen Paulus skrev: „Alt det der forud er skrevet, er jo skrevet til vor belæring, for at vi ved vor udholdenhed og ved Skrifternes trøst kan have håb. Måtte den Gud som skænker udholdenhed og trøst, nu give jer at I har samme sindsindstilling over for hinanden som den Kristus Jesus havde, for at I enigt og med én mund kan herliggøre vor Herres Jesu Kristi Gud og Fader.“ — Romerne 15:4-6.
15. Hvorfor havde Josef og Potifars hus fremgang?
15 Josef blev ført til Ægypten, hvor han blev solgt til en ægypter ved navn Potifar, øversten for Faraos livvagt. Jehova var med Josef, der blev ved med at leve efter de gode principper han havde lært af sin fader, skønt han nu var langt borte fra sin faders hjem. Josef forlod ikke tilbedelsen af Jehova. Hans herre, Potifar, kom efterhånden til at sætte pris på hans fremragende egenskaber, og satte ham derfor over hele sit hus. Og takket være Josef velsignede Jehova Potifars hus. — 1 Mosebog 37:36; 39:1-6.
16, 17. (a) Hvordan reagerede Josef da hans uangribelighed igen blev sat på prøve? (b) Hvem styrede begivenhedernes gang mens Josef sad i fængsel?
16 Det var på det tidspunkt at Potifars kone prøvede at forføre Josef. Han blev dog ved med at afvise hende. En dag greb hun fat i hans klædning, men han flygtede og efterlod den i hendes hånd. Over for Potifar anklagede hun nu Josef for at have gjort tilnærmelser til hende, og Potifar lod Josef kaste i fængsel. I en periode blev han endda lagt i fodjern. Men trods det Josef måtte gennemgå i fængselet, viste han sig fortsat uangribelig, hvilket resulterede i at fængselsøversten gav ham ansvaret for alle fangerne. — 1 Mosebog 39:7-23; Salme 105:17, 18.
17 Nu skete det at Faraos overmundskænk og overbager mishagede ham og blev fængslet, og Josef blev sat til at opvarte dem. Igen styrede Jehova begivenhedernes forløb. De to hofmænd havde drømme som de ikke forstod. Efter at have understreget at det ’tilkommer Gud at give tydninger’, forklarede Josef dem hvad drømmene betød. Og netop som Josef havde sagt, blev mundskænken tre dage senere (på Faraos fødselsdag) genindsat i sin stilling, mens overbageren blev hængt. — 1 Mosebog 40:1-22.
18. (a) Hvornår kom mundskænken i tanker om Josef? (b) Hvad drømte Farao?
18 Skønt Josef havde bedt overmundskænken om at tale hans sag hos Farao, gik der to år før manden kom i tanker om Josef. Selv da huskede han ham kun fordi Farao en nat drømte to drømme som han ikke kunne tyde. Da ingen af kongens magere kunne tyde drømmene, fortalte mundskænken Farao at Josef kunne tyde drømme. Så sendte Farao bud efter Josef, der ydmygt gav Jehova æren, idet han sagde: „Gud vil give et svar til Faraos vel.“ Derpå fortalte Ægyptens hersker Josef om sine drømme:
„I min drøm, se, stod jeg på Nilens bred. Og se, op af Nilen steg syv køer, tykke, med kød på, og smukke af skikkelse, og de gav sig til at græsse blandt nilgræsset. Og se, syv andre køer steg op efter dem, ringe og meget dårlige af skikkelse og tynde, uden kød på. Noget så dårligt som dem har jeg ikke set i hele Ægyptens land. Og de radmagre og dårlige køer åd derpå de syv første, tykke køer. Så kom disse ned i deres mave, og alligevel kunne det ikke ses at de var kommet ned i maven på dem, da deres udseende var lige så dårligt som før. . . .
Derpå så jeg i min drøm, og se, syv aks voksede op på ét strå, fulde og gode. Og se, syv aks, indskrumpede, tynde, svedne af østenvinden, spirede frem efter dem. Og de tynde aks slugte derpå de syv gode aks. Så fremlagde jeg det for magerne, men der var ingen der kunne fortælle mig noget.“ — 1 Mosebog 40:23 til 41:24.
19. (a) Hvordan viste Josef ydmyghed? (b) Hvilket budskab lå der i drømmene?
19 Hvilke besynderlige drømme! Hvem skulle kunne finde nogen mening i dem? Josef kunne, men han gjorde det ikke for at hævde sig selv. Han sagde: „Faraos drøm er kun én. Hvad den sande Gud gør . . . har han ladet Farao se.“ Derefter tydede Josef det magtfulde profetiske budskab i drømmene:
„Se, der kommer syv år med stor overflod i hele Ægyptens land. Men efter dem skal der opstå syv år med hungersnød, og al overfloden i Ægyptens land vil blive glemt, og hungersnøden vil udpine landet. . . . Og at drømmen blev gentaget for Farao to gange, betyder at sagen står fast fra den sande Guds side, og at den sande Gud skynder sig at gøre det.“ — 1 Mosebog 41:25-32.
20, 21. (a) Hvordan reagerede Farao på advarselen? (b) Hvordan kan Josef her sammenlignes med Jesus?
20 Hvad kunne Farao stille op for at modvirke denne truende hungersnød? Josef anbefalede Farao at forberede sig ved at sætte en forstandig og vís mand over landet og lade ham oplagre overskuddet af høsten fra de gode år. Farao havde nu fået øje på Josefs fremragende egenskaber. Han tog sin signetring af hånden og gav den til Josef, og satte ham derved over hele Ægyptens land. — 1 Mosebog 41:33-46.
21 Josef var 30 år da han stod foran Farao, lige så gammel som Jesus Kristus var da han lod sig døbe og begyndte sin livgivende tjeneste. Den følgende artikel vil vise hvordan Josef blev brugt af Jehova som et billede på Jehovas „hovedformidler og frelser“ i en tid med åndelig hungersnød, i særdeleshed vor tid. — Apostelgerninger 3:15; 5:31.
Opsummering
■ Hvilke to former for hungersnød hærger jorden i dag?
■ Hvilke gode egenskaber opdyrkede Josef mens han var sammen med sine halvbrødre?
■ Hvad kan vi lære af Josefs første oplevelser i Ægypten?
■ Hvad er Jehovas omsorg for Josef og det hungerramte folk en forsikring om?
[Ramme på side 13]
En spalteredaktør har i The Sunday Star (Toronto, den 30. marts 1986) om de ’anerkendte’ kirker skrevet: „De kommer slemt til kort med hensyn til at afhjælpe den dybe, åndelige hungersnød vore dages mænd, kvinder og unge lider under“