FIGEN

[hebr.: te’enahʹ; gr.: sykēʹ, syʹkon].

Figentræet (Ficus carica) hører, sammen med oliventræet og vintræet, til de planter der hyppigst omtales i Bibelen; det nævnes over 50 gange. (Dom 9:8-13; Hab 3:17) Figentræet er hjemmehørende i Sydvestasien, Israel, Syrien og Ægypten og er kendt for at kunne blive meget gammelt. Træet vokser vildt, men for at bære gode frugter må det dyrkes. (Lu 13:6-9) Det har let ved at tilpasse sig forskellig slags jordbund og vokser endda udmærket på klippefyldte steder. Det kan blive ca. 9 m højt, opnå en stammediameter på ca. 60 cm og har vidt udbredte grene. Det værdsættes især for sin frugt, men også fordi det kaster en god skygge. (Joh 1:48-50) Bladene er store og kan blive over 20 cm brede. Første gang figentræet nævnes i Bibelen, er i beretningen om Adam og Eva, der syede figenblade sammen og lavede sig lændeklæder af dem. (1Mo 3:7) Nogle steder i Mellemøsten syr man stadig figenblade sammen og bruger dem til indpakning af frugt og til andre formål. — Se MORBÆRFIGENTRÆ.

Tidlige og sene figner. Træerne bærer i det store og hele to afgrøder om året: de første eller tidlige figner (hebr.: bikkurahʹ), der modnes i juni eller begyndelsen af juli (Es 28:4; Jer 24:2; Ho 9:10), og de sene figner, der vokser på de nye skud og udgør hovedafgrøden, der som regel modnes fra og med august. De modne tidligfigner er lette at ryste ned, og de berømmes for deres velsmag. — Na 3:12.

Omkring februar begynder de første frugtknopper at vise sig på grenene fra det foregående år, det vil sige omkring to måneder før bladene, der som regel først springer ud i slutningen af april eller i maj. (Mt 24:32) Ifølge Højsangen 2:13 ses de første tegn på at de nye grønne figner (hebr.: pagh) er ved at modnes, samtidig med at vinstokkene blomstrer, hvilket begynder at ske i april. Derfor skulle et figentræ med blade også bære frugt. Det figentræ Jesus forbandede, har åbenbart haft unormalt tidlige blade, for det var den 10. nisan i år 33 e.v.t. At der var blade på træet, gav imidlertid grund til at håbe at det også bar usædvanlig tidlige frugter som kunne spises, og beretningen i Markus 11:12-14 viser at Jesus gik hen til træet med dette i tanke selv om det ’ikke var figentid’, det vil sige den tid da man normalt høstede frugterne. Eftersom der ikke var andet end blade på træet, ville det ikke komme til at bære nogen frugt og opfyldte således ikke forventningerne. Jesus forbandede det som ufrugtbart, med det resultat at det visnede. — Jf. Mt 7:19; 21:43; Lu 13:6-9.

Anvendelse. Figner var et hovednæringsmiddel på Bibelens tid og er det stadig i flere lande i Mellemøsten. De blev presset sammen til „figenkager“ (hebr.: develīmʹ), som var lette at transportere. (1Sa 25:18; 30:12; 1Kr 12:40) En sådan figenkage blev lagt som plaster eller omslag på kong Ezekias’ byld, en behandlingsmetode der anvendes i Mellemøsten den dag i dag. — 2Kg 20:7.

Brugt billedligt og profetisk. Figentræet og vinstokken nævnes sammen i mange skriftsteder, og Jesu ord i Lukas 13:6 viser at figentræer ofte blev plantet i vingårde. (2Kg 18:31; Joel 2:22) Udtrykket ’at sidde under sin vinstok og sit figentræ’ skildrede velstand og fredfyldte, trygge forhold. — 1Kg 4:25; Mik 4:4; Zak 3:10.

I betragtning af den plads figentræet indtog i israelitternes hverdag, er det forståeligt at det nævnes så hyppigt i profetien. Da figner var en vigtig del af folkets ernæring, var en fejlslagen figenhøst en katastrofe. I profetierne om landets ødelæggelse blev figentræet derfor specielt nævnt. — Jer 5:17; 8:13; Ho 2:12; Joel 1:7, 12; Am 4:9; Hab 3:17.

Jehova sammenlignede Israels folk med to slags figner. (Jer 24:1-10) For at vise at man kunne kende falske profeter på deres dårlige frugter, sagde Jesus: „Man plukker aldrig . . . figner af tidsler, vel?“ (Mt 7:15, 16; jf. Jak 3:12.) Det at figentræet „skyder blade“ når foråret er begyndt, brugte Jesus som et velkendt tidstegn. (Mt 24:32-34) Endelig brugte apostelen Johannes i Åbenbaringen billedet med de „umodne figner“ (gr.: oʹlynthos) der rystes ned af en kraftig vind. — Åb 6:13.