Forståelse af principper — et udtryk for modenhed
DÅRLIGT selskab ødelægger gode vaner. Man høster hvad man sår. (1 Korinther 15:33; Galaterne 6:7) Begge udsagn er i enten bogstavelig eller overført betydning eksempler på en grundlæggende sandhed, et princip, og hver for sig danner de grundlag for love. Love kan være begrænsede til en bestemt periode eller en specifik situation. Principper, derimod, er generelle og kan være eviggyldige. Guds ord opfordrer os derfor til at tænke i principper.
Webster’s Third New International Dictionary definerer et princip som „en almen eller grundlæggende sandhed; en universel eller fundamental lov, grundsætning eller antagelse som danner grundlag for andre love eller hvoraf andre love kan udledes“. For eksempel kan man kalde det en lov når man siger til et barn: „Du må ikke røre ovnen.“ Til en voksen vil det være tilstrækkeligt at sige: „Ovnen er varm.“ Bemærk at det sidste udsagn er mere generelt. Men da det kan blive bestemmende for noget man gør (såsom at bage, lave mad eller slukke for ovnen), kan man i en vis forstand kalde det et princip.
De vigtigste principper i livet er af åndelig art. De leder os i vores tilbedelse af Gud og bestemmer vores lykke. Nogle vil ikke gøre sig den ulejlighed at sætte sig ind i principper. Skal de tage en beslutning, finder de det meget lettere bare at følge en regel, en ’lov’. Men det er uklogt, og det står i modsætning til det eksempel trofaste mænd på Bibelens tid har sat. — Romerne 15:4.
Trofaste tjenere der lod sig lede af principper
Blandt ufuldkomne mennesker var Abel den første der levede efter gudfrygtige principper. Han grundede sikkert over løftet om et „afkom“ og forstod måske at udfrielse fra synd måtte indebære at der blev bragt et blodigt offer. (1 Mosebog 3:15) Derfor ofrede han „nogle af sin hjords førstefødte, ja af deres fede stykker“. Det sidste udtryk viser at Abel gav Jehova det allerbedste. Dog skulle der gå over to tusind år endnu inden Gud gav detaljerede anvisninger om hvilke ofre han krævede. I modsætning til den gudfrygtige Abel, der handlede ud fra gudfrygtige principper, gennemførte Kain blot en offerhandling. Hans indstilling lod meget tilbage at ønske, og det offer han bragte, vidnede om at han ikke i sit hjerte lod sig lede af principper. — 1 Mosebog 4:3-5.
Noa var også en mand af principper. Den bibelske beretning fortæller at Gud udtrykkeligt befalede ham at bygge en ark, men den siger ikke noget om at han fik befaling om at forkynde; og dog bliver Noa kaldt „en forkynder af retfærdighed“. Hvorfor? (2 Peter 2:5) Det er sandsynligt at Gud gav ham et påbud om at forkynde, men Noas forståelse af principper og hans kærlighed til næsten har uden tvivl også bevæget ham til at gøre det. Da vi lever i en tid der ligner Noas, har vi god grund til at efterligne hans gode eksempel og indstilling.
Jesus underviste folk i at tænke i principper — til forskel fra datidens præsteskab. Det er hans bjergprædiken et eksempel på. Hele ånden i den er at man bør lade sig lede af principper. (Mattæus, kapitel 5-7) Jesus kunne undervise i dette fordi han, ligesom Abel og Noa, havde et nært kendskab til Gud. Allerede som dreng nærede han dyb respekt for den grundlæggende sandhed: „Mennesket [lever ikke] af brød alene, men af alt hvad der udgår af Jehovas mund.“ (5 Mosebog 8:3; Lukas 2:41-47) Ja, nøglen til at blive et menneske der lever efter Guds principper, er at kende Jehova og hans hensigter, at vide hvad der behager ham, og hvad der mishager ham. Når sådanne principper om Gud og hans vilje styrer vor tilværelse, bliver de så at sige ’levende’. — Jeremias 22:16; Hebræerne 4:12.
Principperne og hjertet
En lov kan man godt adlyde modvilligt, måske af frygt for at blive straffet. Handler man derimod efter et princip, vil en sådan indstilling ikke være sandsynlig. Det ligger i sagens natur at den der har forstået et princip, helt naturligt handler efter det. Tag for eksempel Josef, der ligesom Abel og Noa levede før Lovpagten blev indstiftet. Da Potifars hustru forsøgte at forføre ham, svarede han: „Hvordan skulle jeg kunne gøre noget så slet og derved synde mod Gud?“ Ja, Josef var kendt med det princip at en mand og hans hustru er „ét kød“. — 1 Mosebog 2:24; 39:9.
I dag er verden blottet for retfærdige principper. Mange mennesker fylder grådigt deres sind med vold og umoralitet. Faren ligger i at kristne kunne blive fristet til, måske i al hemmelighed, at tage for sig af den samme ’junkfood’ i film, videoer eller bøger. Det er al ros værd når vi — ligesom Josef — følger det princip at holde os fra alt hvad der er ondt, idet vi husker at Gud kun vil bevare de loyale gennem den kommende ’store trængsel’. (Mattæus 24:21) Det er først og fremmest det vi gør privat, og ikke det vi gør når andre ser os, der viser vort sande jeg. — Salme 11:4; Ordsprogene 15:3.
Hvis vi er ledet af bibelske principper, vil vi ikke være på udkig efter noget der ligner smuthuller i Guds lov. Vi vil heller ikke forsøge at se hvor langt vi kan gå uden at bryde en bestemt lov. En sådan tankegang er selvbedragerisk og vil i sidste ende kun skade os selv.
Princippet bag en lov
Det er sandt at der er visse love som gælder for kristne. De står vagt om os, og de bygger på mange vigtige principper. Hvis ikke vi har øje for de principper som lovene er udledt af, kan vor kærlighed til disse love kølnes. Det viser eksemplet med Israels nation i fortiden.
Gud gav Israel De Ti Bud, og det første af disse forbød at man tilbad andre guder end Jehova. Det er en lov som er baseret på den grundlæggende sandhed (det princip) at det er Jehova der har skabt alle ting. (2 Mosebog 20:3-5) Men levede nationen efter dette princip? Jehova selv svarer: „’Du er vor fader,’ [sagde israelitterne] til en træklods, og [de råbte] ’moder’ til en sten. Men mig har de vendt ryggen, og de har vendt deres ansigt bort fra mig.“ (Jeremias 2:27, The New English Bible) Hvor tåbeligt og principløst! Og hvor må det have bedrøvet Jehovas hjerte! — Salme 78:40, 41; Esajas 63:9, 10.
Gud har også givet de kristne nogle love. For eksempel skal kristne holde sig fra afgudsdyrkelse, kønslig umoralitet og misbrug af blod. (Apostelgerninger 15:28, 29) Når vi tænker over disse love, forstår vi de principper der ligger til grund for dem, nemlig at Gud fortjener vor udelte hengivenhed, at vi skal være trofaste mod vor ægtefælle, og at Jehova er vor Livgiver. (1 Mosebog 2:24; 2 Mosebog 20:5; Salme 36:9) Hvis vi har både klar forståelse og dyb værdsættelse af de principper som disse direktiver er grundlagt på, vil vi indse at de er til vort eget bedste. (Esajas 48:17) For os er ’Guds bud ikke byrdefulde’. — 1 Johannes 5:3.
Mens israelitterne til visse tider så helt bort fra Guds bud, var de skriftlærde, „juristerne“ på Jesu tid, gået til den modsatte yderlighed. De havde et hav af regler og traditioner der gjorde det besværligt at tilbede Gud, og som skjulte de guddommelige principper. (Mattæus 23:2, NEB) Resultatet var at folk blev modløse, tabte håbet eller forfaldt til hykleri. (Mattæus 15:3-9) Mange af de opfundne regler var nærmest umenneskelige. Da Jesus engang skulle til at helbrede en mand som havde en vissen hånd, spurgte han de farisæere der var til stede: „Er det tilladt at gøre en god gerning på sabbatten?“ Deres tavshed svarede med et rungende „nej“, og Jesus blev „dybt bedrøvet over deres hjertes ufølsomhed“. (Markus 3:1-6) Farisæerne kunne komme et såret husdyr til undsætning på en sabbat, for det havde en vis værdi i penge, men en mand eller en kvinde kunne de kun hjælpe hvis vedkommende befandt sig i en livstruende situation. De var så optagede af regler og juridiske detaljer udtænkt af mennesker at de, som myrer der vrimler omkring på et maleri, ikke kunne se selve billedet, nemlig Guds principper. — Mattæus 23:23, 24.
Selv unge kan ære Jehova når de forstår de bibelske principper. Rebecca på tretten år kom ud for at hendes lærer spurgte klassen hvem af eleverne der ville spille hasard. Det ville de fleste ikke. Men da han så nævnte nogle konkrete muligheder for spil og lotteri, indrømmede alle undtagen Rebecca at de faktisk var villige til at spille hasard under den ene eller den anden form. Læreren spurgte så Rebecca om hun var parat til at købe en lodseddel for et ganske lille beløb hvis pengene gik til et velgørende formål. Hun svarede igen nej, og begrundede ud fra Bibelen hvorfor det ville være en form for hasardspil. Hendes lærer sagde da til hele klassen: ’Rebecca er efter min mening den eneste her der følger hvad jeg vil kalde „principper“ i ordets sande betydning.’ Ja, Rebecca kunne bare have svaret: „Det er imod min tro,“ men hun tænkte dybere end som så. Hun kunne begrunde at hasardspil er forkert og forklare hvorfor hun ikke selv ville spille.
Eksempler som Abel, Noa, Josef og Jesus viser os hvordan vi kan have gavn af at bruge vores fornuft og ’evne til at tænke’ i tilbedelsen af Gud. (Ordsprogene 2:11; Romerne 12:1) Kristne ældste gør vel i at efterligne Jesus i deres virke som „hyrder for Guds hjord i [deres] varetægt“. (1 Peter 5:2) Jesus er et smukt eksempel på at de der elsker Guds principper, befinder sig godt under Jehovas suverænitet. — Esajas 65:14.