Sæt dit håb til Jehova
„Sæt dit håb til Jehova og hold dig til hans vej, så ophøjer han dig til at tage jorden i besiddelse. Når de ugudelige udryddes, ser du det.“ — Salme 37:34.
1, 2. Hvor langt synes menneskeheden at være nået, og hvilken rolle spiller De Forenede Nationer i denne forbindelse?
RENT intellektuelt er menneskeheden nået meget langt. Forskningen har resulteret i at vi nu lever i atomalderen. Kernekraften synes at kunne afgive en overflod af energi og dermed åbne døren til en ny, storslået udvikling i hele verden. Men sørgeligt nok har den også medført overvældende lidelser for menneskeheden.
2 Hvad hindrer menneskeheden i at udslette sig selv i en altødelæggende atomkrig? Det kunne synes at være De Forenede Nationer, der nu har 159 medlemslande med mange forskellige regeringsformer. I politisk henseende er disse regeringer imidlertid ikke enige. Hver for sig mener de alle at netop deres regeringsform er den bedste, og dette virker naturligvis splittende. De Forenede Nationer er desuden gennemsyret af national stolthed og ønsket om uafhængighed. Dertil kommer at flere lande har forkastet troen på Gud og er blevet ateistiske.
3. Hvori adskiller kristenhedens syn på Gud sig fra den beskrivelse Gud har givet af sig selv?
3 Andre lande kalder sig kristne. De ønsker ikke at blive regnet med til de gudløse nationer, men hævder at tro på Jesus Kristus og „Gud, Faderen,“ som de sammen med den personificerede helligånd gør til en treenighed. Denne treenigheds medlemmer siges at være lige. Men Jesu Fader lod profeten Esajas skrive disse ord: „Jeg er Jehova. Det er mit navn; og jeg giver ikke min herlighed til nogen anden, og ikke min pris til billedstøtter.“ (Esajas 42:8) Denne Jehova eller Jahve (Buhl) har ladet en uforlignelig historisk beretning nedskrive om sig selv.
4. Hvad leder De Forenede Nationer menneskene bort fra?
4 Det tjener bestemt ikke til De Forenede Nationers ros at de har undladt at anerkende og ære Guds navn. Menneskene befinder sig nu i en mere fortvivlet situation end nogen sinde før, men FN tilskynder dem ikke til at sætte deres håb til den der bærer dette navn. Det er imidlertid med rette at Jehova kaldes „håbets Gud“, for han har lagt grundlaget for det eneste sande håb for menneskene. (Romerne 15:13, da. aut.) Det håb han giver, har styrket og opretholdt mange mænd og kvinder.
Håbet fremholdes fra begyndelsen
5. Hvornår blev der lagt et grundlag for håb?
5 Grundlaget for dette håb blev lagt tidligt i menneskehedens historie, nemlig umiddelbart før vore første forældre blev bortvist fra deres hjem, Edens have, der lå i Mellemøsten. Den beretning der blev skrevet på hebraisk om denne have, Paradiset, er ikke blot en fabel eller en myte om nogle mennesker som holdt op med at tilbede deres Skaber. — 1 Mosebog 2:7 til 3:24.
6. Hvorfor fik menneskeheden behov for et håb?
6 Over 4000 år senere blev den kristne apostel Paulus inspireret til at skrive: „Synden kom ind i verden gennem ét menneske, og døden gennem synden, og døden . . . trængte [således] igennem til alle mennesker fordi de alle havde syndet.“ (Romerne 5:12) I et af sine andre breve forklarede Paulus hvem der bar skylden for dette: „Ligesom alle dør i Adam, således vil alle også blive gjort levende i Messias.“ (1 Korinther 15:22) En læge ved navn Lukas førte i det tredje kapitel af sit evangelium Jesu slægtslinje helt tilbage til Adam, som hørte Jehovas budskab om håb før han blev bortvist fra Edens have. — Lukas 3:23-38.
7. Hvad gjorde Gud mens Adam endnu var i live?
7 Du kunne uden tvivl godt tænke dig at kende indholdet af dette budskab om håb. Men før du læser det bør du mærke dig at Jehova i lange tider har været „håbets Gud“. Adam var i begyndelsen Guds jordiske søn, og Gud tillod ham at sætte børn i verden. Hvis du kunne forudse en svær situation, ville du sikkert ønske at opmuntre dine børn eller at give dem et håb. Gud gjorde noget lignende. Efter at Adam havde hørt den fordømmelse Gud udtalte over ham personligt, hørte han nogle ord som gav hans efterkommere et håb.
8. Hvordan giver Første Mosebog 3:15 menneskene et grundlag for håb?
8 Med hvilke ord fremholdt Gud dette håb? Jo, til en ’slange’ der var impliceret i den synd Adam begik, sagde han: „Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden og mellem dit afkom og hendes afkom. Han skal knuse hovedet på dig, og du skal knuse hælen på ham.“ (1 Mosebog 3:14, 15) Man kan måske undres over hvordan disse ord kunne indgyde nogen et håb, men lad os se nærmere på dem: Det første vi bemærker er at „slangen“ skulle få sit hoved knust.
9. Hvem er den ’slange’ der omtales i Første Mosebog 3:14, 15?
9 I Åbenbaringen 12:9 siges der: „Så blev den store drage kastet ned, slangen fra fortiden, der kaldes Djævelen og Satan, som vildleder hele den beboede jord; han blev kastet ned til jorden, og hans engle blev kastet ned sammen med ham.“ Ja, „slangen“ i Edens have var ingen anden end den onde åndeskabning som bærer navnet Satan Djævelen. Denne symbolske slange fik med tiden tilhængere blandt englene i himmelen, men han fik også et „afkom“ her på jorden, et „afkom“ der ville blive tilintetgjort sammen med ham når tiden var inde.
10. Hvordan bekræftede Jehova hvem „slangen“ er?
10 Jesus Kristus bekræftede også at den ’slange’ der stod bag syndefaldet var Djævelen. Til nogle jødiske religiøse ledere i det første århundrede sagde han: „I er fra jeres fader Djævelen, og I vil gerne gøre hvad jeres fader ønsker. Han var en manddraber da han begyndte, og han stod ikke fast i sandheden . . . Når han taler løgn, taler han i overensstemmelse med sin egen indstilling, for han er en løgner og løgnens fader.“ (Johannes 8:44) Jesus kaldte også sine religiøse modstandere „giftslangeyngel“. — Mattæus 12:34; 23:33.
Håbet bevares
11. Hvilken yderligere grund til håb giver Første Mosebog 3:15?
11 Guds løfte om at den symbolske slanges hoved ville blive knust, gav hele den fremtidige menneskehed et håb. Det vil vi se når vi nu undersøger den anden side af ordene i Første Mosebog 3:15. Det var længe et mysterium hvem ’kvindens afkom’ var. Ét stod dog klart: Jehova Gud ville sætte fjendskab mellem dette endnu uidentificerede „afkom“ og den symbolske slange og dens gudfjendske „afkom“. Der blev givet et løfte om, ja en garanti for, at ’kvindens afkom’ ville vinde sejren! Denne sejr ville give menneskene et håb, og de kunne derfor med fortrøstning se hen til at ’kvindens afkom’ fremstod.
12. Hvad blev med tiden åbenbaret om ’kvindens afkom’?
12 I århundredernes løb åbenbarede Gud gradvis at dette „afkom“ var hans enestefødte søn, der blev sendt til jorden for at blive Messias og for at give sit liv som et genløsningsoffer. (1 Mosebog 22:17, 18; Galaterne 3:16; 1 Johannes 2:2; Åbenbaringen 5:9, 10) Af denne grund sætter Jehovas vidner ikke deres håb til De Forenede Nationer. De sætter deres håb til Jesus Kristus, som er Jehova Guds øverste talsmand. Vi kan nære fuld tillid til at Kristus lever, eftersom han blev oprejst fra de døde for at sætte sig ved Jehovas højre hånd i himmelen. Som Paulus skrev: „Hvis vi alene for dette liv [som indbefatter vort 20. århundrede] har håbet på Kristus, er vi de ynkværdigste af alle mennesker. Nu er Kristus imidlertid blevet oprejst fra de døde, førstegrøden af dem der er sovet ind i døden.“ (1 Korinther 15:19, 20) Som det ofte er blevet begrundet ud fra Bibelen på dette blads sider, er Jesus Kristus i dag indsat som konge i himmelen. — Åbenbaringen 11:15.
13, 14. Hvem sætter Jehovas vidner deres håb til, og hvad gør de derfor?
13 Jesus har naturligvis ikke erstattet Jehova som menneskehedens håb. Ordene i Salme 37:34 gælder stadig: „Sæt dit håb til Jehova og hold dig til hans vej, så ophøjer han dig til at tage jorden i besiddelse. Når de ugudelige udryddes, ser du det.“ Det er stadig nødvendigt at sætte sit håb til Jehova og at fraråde alle at sætte deres håb til menneskeskabte organisationer.
14 I overensstemmelse hermed forkynder Jehovas vidner nu Rigets gode nyhed i 208 lande. Intet kan hindre dem i at udføre denne gerning. Politiske institutioner der støttes af religiøse organisationer har ingen ret til at forsøge at standse dem. Vi vil til stadighed kunne være vidner for Jehova og sætte vort håb til ham, ligesom David fra Betlehem gjorde. Han skrev:
15. Hvilket håb nærede kong David til Jehova?
15 „Jehova er min Hyrde, jeg skal intet savne. Han vil unde mig Hvile paa frodige Græsgange, langs med rislende Vandløb vil han lede mig. Han vil husvale min Sjæl, han vil føre mig paa Retfærds Stier for sit Navns Skyld. Selv om jeg vandrer gjennem bælmørk Kløft, frygter jeg ikke for Vanheld, thi du er hos mig, din Stok og din Stav holde mig ved godt Mod. Du breder Dug for mig i mine Fjenders Paasyn; du salver mit Hoved med Olie, mit Bæger flyder over. Idel Held og Naade skal være mit Følgeskab hele min Levetid, min Bolig skal Jehovas Huus være, saalænge Dagene vare.“ — Salme 23, Kalkar.
16. Hvordan ved vi at Jesus Kristus havde samme indstilling som David?
16 Kong David var indsat af Jehova som åndelig hyrde for Israels stammer i fortiden, og han banede vejen for at Jerusalem kunne blive landets hovedstad, hvor hans søn Salomon regerede i 40 år. Jesus Kristus er med god grund blevet kaldt „Davids søn“. (Lukas 1:32; 18:39; 20:41) Hvis David satte sit håb til Jehova Gud, kunne man forvente at hans jordiske efterkommer Jesus Kristus ville gøre det samme. Og det gjorde han.
17. Hvad viser at Jesus satte sit håb til Jehova?
17 Davids bedst kendte efterkommer på jorden, Jesus Kristus, fulgte vejledningen i Salme 37:34. Da han hang på marterpælen viste han det umiddelbart før han udåndede ved at sige: „Fader, i dine hænder betror jeg min ånd.“ (Lukas 23:46) Derved citerede og opfyldte han Davids ord til Gud i Salme 31:5: „I din hånd betror jeg min ånd.“ Hverken kong Davids eller Jesu håb blev beskæmmet. Kristus blev oprejst fra de døde på den tredje dag. Fyrre dage senere vendte han tilbage til sin Fader i himmelen. Og da hedningetiderne udløb i 1914, ophøjede Jehova ham til hersker over jorden.
En grund til håb nu
18. Hvorfor er der grund til håb i dag?
18 Hvilket håb kan menneskeslægten nære nu da vi går ind i år 6013 efter skabelsen? Dette spørgsmål er på sin plads, for det er nu næsten 1900 år siden Bibelen blev fuldført. Det er længe siden David skrev Salme 37:34.
19. Hvad gjorde Jehova for Jesus, hvorved han gav os grund til håb?
19 Jehova, den almægtige Gud som oprejste Jesus fra de døde, har skænket ham en langt større stilling end den som kortsynede mennesker forestiller sig at han har. Ved at oprejse sin enestefødte søn og ophøje ham til pladsen ved sin højre hånd i himmelen, har Jehova Gud givet os endnu mere grund til at se hen til Ham i forvisningen om at Han er vort eneste håb. Gør vi det, kan det betyde evigt liv i lykke for os, som den inspirerede skribent Paulus skrev: „I dette håb [er] vi frelst.“ — Romerne 8:24.
20. Hvordan kan vi sige at Jehova stadig er „håbets Gud“?
20 Apostelen skrev videre: „Men et håb som ses, er ikke et håb, for når man ser en ting, håber man så på den? Men når vi håber på det vi ikke ser, så bliver vi ved med at vente på det med udholdenhed.“ (Romerne 8:24, 25) Dette håb lever derfor stadig, og snart vil det blive indfriet til velsignelse for menneskeheden. (2 Peter 3:13; Åbenbaringen 21:4, 5) Da dette håb gælder hele menneskeheden, bør det gøres kendt for alle. Det ønsker „håbets Gud“.
21, 22. Hvad kan vi forvente at nationerne vil gøre inden for den nærmeste fremtid?
21 Netop nu er hans tid inde til at gennemføre dette ønske. I vor tid, da nogle af FN’s medlemslande gennem videnskaben har vundet herredømme over selve kernen i alt stof, føler disse regeringers ledere mindre end nogen sinde før at der er grund til at overlade det til en højere intelligens at løse deres problemer. — Jævnfør Første Mosebog 11:6.
22 Religionen er som aldrig før i defensiven; den står med ryggen mod muren. Dens splittende indflydelse må fjernes. Bibelen viser at de herskende elementer vil hævde deres overhøjhed og skille sig af med snyltereligionerne, der så længe har gjort alt hvad de kunne for at udsuge denne tingenes ordning. Det vil derfor ikke komme som en overraskelse når de politiske elementer griber ind over for religionen. Når dette angreb på religionen lykkes for dem, vil det give dem den opfattelse at der ikke findes en Gud som fortjener at man tilbeder og tjener ham. Profetierne viser at de derefter vil vende sig imod Guds vidner, som er blevet tilbage. De vil tro at de kan vinde en let sejr over Jehovas Vidner, som en finale på deres gudfjendske kampagne. — Åbenbaringen 17:12-17; Ezekiel 38:10-23.
23, 24. Hvordan vil Jehova reagere når nationerne angriber hans folk?
23 Til sidst vil de dog erfare hvilket forsmædeligt nederlag man uundgåeligt vil lide hvis man vover at sætte sig op imod hærstyrkers Jehova, som aldrig har tabt et slag. Det vil derefter stå klart for enhver at de har støttet den eneste sande Guds hovedmodstander, nemlig „slangen“, Satan, „denne tingenes ordnings gud“. — 2 Korinther 4:4.
24 Dette vil være en dyb ydmygelse for dem! Deres handling vil være en grov uforskammethed og vil vække retfærdig harme hos selve himmelens og jordens Gud. Til de små og ubetydelige mennesker vil han kunne sige: „’Jeres tanker er ikke mine tanker, og mine veje er ikke jeres veje,’ lyder Jehovas udsagn. ’For som himmelen er højere end jorden, sådan er mine veje højere end jeres veje, og mine tanker højere end jeres tanker. For ligesom skylregnen og sneen kommer ned fra himmelen og ikke vender tilbage dertil før den har vædet jorden og fået den til at bære og spire, og givet sæd til den der sår, og brød til den der spiser, sådan vil det være med mit ord som går ud af min mund. Det vender ikke tilbage til mig med uforrettet sag, men vil gøre hvad jeg har behag i, og gennemføre hvad jeg har sendt det til.’“ — Esajas 55:8-11.
25. Hvorfor har vi god grund til at betragte Jehova som „håbets Gud“?
25 Ligesom Skaberen har nedlagt følsomhed i menneskets hjerte, er han selv meget følsom. „For således har hærstyrkers Jehova sagt: ’Bag efter herligheden har han sendt mig til de nationer der tog bytte fra jer; for den der rører jer, rører min øjesten.’“ (Zakarias 2:8) Jehovas vidner må derfor sætte deres håb til Jehova. Han vil indfri deres håb og dermed hævde sin universelle suverænitet. Én gang for alle vil han bevise at han er den allerhøjeste, almægtige, evige Gud, som fuldt ud har levet op til de forhåbninger hans skabninger både i himmelen og på jorden har næret til ham. Halleluja! — Salme 150:6.
Hvad vil du svare?
■ Hvorfor kan nationerne ikke give os et sikkert håb?
■ Hvordan gav Gud et grundlag for håb med ordene i Første Mosebog 3:15?
■ Hvordan så Jesus på ordene i Salme 37:34?
■ Hvorfor har vi nu grund til håb?
[Illustration på side 10]
Får følger deres hyrde. David så hen til Jehova og satte sit håb til ham
[Kildeangivelse]
Pictorial Archive (Det Nære Østens historie) Est.