Et vidnesbyrd om dette er den omstændighed at de gamle folkeslags gudesagn minder om forskellige dele af den bibelske beretning, selv om formen er forvansket og polyteistisk. I sagnene skildres visse guder som slangedræbere, og mange af de gamle folkeslag dyrkede en gud der i rollen som velgører lider en voldsom død på jorden og derefter vækkes til live igen. Dette tyder på at denne gud i virkeligheden var et guddommeliggjort menneske der med urette blev anset for at være det lovede „afkom“. (Jf. 1Mo 3:15.)

I forbindelse med guden Horus er der vidnesbyrd om en forvanskning af løftet i Eden om det afkom der skulle knuse slangens hoved. (1Mo 3:15) Horus fremstilles undertiden som trædende på krokodiller og gribende fat om slanger og skorpioner. Da Horus ifølge en af beretningerne ville hævne sin fader Osiris’ død, forvandlede Seth, der havde myrdet Osiris, sig til en slange.