Kapitel 40

Slangens hoved knuses

Fjortende syn — Åbenbaringen 20:1-10

Emne: Satan i afgrunden, tusindårsriget, menneskehedens endelige prøve og Satans udslettelse

Tiden for opfyldelsen: Fra afslutningen af den store trængsel til det tidspunkt da Satan udslettes

 1. Hvordan er opfyldelsen af den første profeti i Bibelen skredet frem?

HUSKER du den første profeti i Bibelen? Den blev udtalt af Jehova Gud da han sagde til Slangen: „Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden og mellem dit afkom og hendes afkom. Han skal knuse hovedet på dig, og du skal knuse hælen på ham.“ (1 Mosebog 3:15) Nu bringes opfyldelsen af denne profeti frem til sit klimaks! Vi har i det foregående set hvordan Satan har ført krig mod Jehovas hustrulignende himmelske organisation. (Åbenbaringen 12:1, 9) Slangens jordiske afkom bestående af religiøse, politiske og kommercielle kræfter har på jorden udsat kvindens afkom, Jesus Kristus og hans 144.000 salvede disciple, for grusom forfølgelse. (Johannes 8:37, 44; Galaterne 3:16, 29) Satan påførte Jesus en lidelsesfuld død. Men hans død var blot som et sår i hælen, for Gud oprejste sin trofaste søn på den tredje dag. — Apostelgerninger 10:38-40.

 2. Hvordan bliver slangen knust, og hvad sker der med slangens jordiske afkom?

² Hvordan vil det gå slangen og hans afkom? Omkring år 56 skrev apostelen Paulus et langt brev til de kristne i Rom, og i slutningen af brevet opmuntrede han dem med ordene: „Den Gud som giver fred, vil snart knuse Satan under jeres fødder.“ (Romerne 16:20) Ja, Satan skal knuses! Paulus anvendte her et græsk ord, syntriʹbō, der betyder at nedtræde, at knuse til en geleagtig tilstand, at tilintetgøre fuldstændigt ved knusning. Og med hensyn til slangens jordiske afkom, så udsættes den for svære plager på Herrens dag, plager som vil kulminere i den store trængsel ved at Babylon den Store og verdens politiske systemer, sammen med deres økonomiske og militære støtter, bliver knust og tilintetgjort. (Åbenbaringen, kapitlerne 18 og 19) På denne måde bringer Jehova fjendskabet mellem de to former for afkom til et klimaks. Guds kvindes afkom sejrer over slangens jordiske afkom, og dette afkom udslettes!

Satan kastes i afgrunden

 3. Hvordan beskriver Johannes det der venter Satan?

³ Hvad venter der så Satan selv og hans dæmoner? Johannes fortæller: „Og jeg så en engel stige ned fra himmelen med afgrundens nøgle og en stor lænke i sin hånd. Og han greb dragen, slangen fra fortiden, som er Djævelen og Satan, og bandt ham for tusind år. Og han kastede ham i afgrunden og lukkede den og forseglede den over ham, så han ikke kunne vildlede nationerne mere førend de tusind år var til ende. Derefter skal han løses en kort tid.“ — Åbenbaringen 20:1-3.

 4. Hvem er engelen med afgrundens nøgle, og hvordan ved vi det?

⁴ Hvem er denne engel? Han må have en kolossal magt siden han kan rydde Jehovas ærkefjende af vejen. Han har „afgrundens nøgle og en stor lænke“. Dette minder os om et tidligere syn, hvor kongen over græshopperne kaldes „afgrundens engel“. (Åbenbaringen 9:11) Her ser vi altså igen Jehovas ypperste forkæmper, den herliggjorte Jesus Kristus, i aktion. Denne ærkeengel som kastede Satan ud af himmelen, som dømte Babylon den Store, og som gjorde det af med „jordens konger og deres hære“ i Harmagedon, vil afgjort ikke træde til side nu og lade en ringere engel sætte kronen på værket ved at kaste Satan i afgrunden! — Åbenbaringen 12:7-9; 18:1, 2; 19:11-21.

 5. Hvad gør afgrundens engel med Satan Djævelen, og hvorfor?

⁵ Da den store, ildrøde drage blev kastet ned fra himmelen blev den omtalt som „slangen fra fortiden, der kaldes Djævelen og Satan, som vildleder hele den beboede jord“. (Åbenbaringen 12:3, 9) Nu da Satan bliver grebet for at blive kastet i afgrunden, beskrives han igen som „dragen, slangen fra fortiden, som er Djævelen og Satan“. Denne berygtede opsluger, bedrager, bagvasker og modstander bliver lænket og kastet i afgrunden, som bliver lukket og forseglet, ’så han ikke kan vildlede nationerne mere’. Satan skal forblive i afgrunden i tusind år, hvor han ikke vil kunne påvirke menneskene mere end en fange der sidder indespærret i et dybt fangehul. Afgrundens engel afskærer Satan fra enhver kontakt med Retfærdsriget. Hvilken befrielse for menneskeheden!

 6. (a) Hvad vidner om at dæmonerne også kommer i afgrunden? (b) Hvad kan nu begynde, og hvorfor?

⁶ Hvad sker der med dæmonerne? De er også blevet ’bevogtet til dom’. (2 Peter 2:4) Satan kaldes „Beelzebul, dæmonernes hersker“. (Lukas 11:15, 18; Mattæus 10:25) I betragtning af deres langvarige samarbejde med Satan må man forvente at de vil få samme dom som han. Dæmonerne har længe næret frygt for afgrunden; ved en lejlighed da de blev konfronteret med Jesus, blev de „ved med at bønfalde ham om ikke at befale dem at gå ned i afgrunden“. (Lukas 8:31) Når Satan bliver kastet i afgrunden, vil hans engle med sikkerhed blive kastet derned sammen med ham. (Jævnfør Esajas 24:21, 22.) Efter at Satan og hans dæmoner er blevet bundet i afgrunden, kan Jesu Kristi tusindårige regering begynde.

 7. (a) Hvilken tilstand vil Satan og hans dæmoner befinde sig i mens de opholder sig i afgrunden, og hvordan ved vi det? (b) Er Hades og afgrunden det samme? (Se fodnoten.)

⁷ Vil Satan og hans dæmoner være aktive mens de befinder sig i afgrunden? Tænk her på det skarlagenrøde, syvhovedede vilddyr der ’var, men ikke er, og dog skal stige op af afgrunden’. (Åbenbaringen 17:8) Mens det befandt sig i afgrunden, ’var det ikke’. Det var lammet, ikkefungerende, praktisk talt dødt. I lighed med dette sagde apostelen Paulus med hensyn til Jesus: „’Hvem vil stige ned i afgrunden?’ det vil sige, for at bringe Kristus op fra de døde.“ (Romerne 10:7) Da Jesus befandt sig i denne afgrund, var han død.a Det er derfor rimeligt at slutte at Satan og hans dæmoner vil befinde sig i en tilstand af dødlignende uvirksomhed i de tusind år de opholder sig i afgrunden. Det er i sandhed gode tidender for dem der elsker retfærdighed!

Dommere i tusind år

 8, 9. Hvad fortæller Johannes nu om dem der sidder på troner, og hvem er det?

⁸ Efter de tusind år bliver Satan løst fra afgrunden en kort tid. Hvorfor? Før Johannes giver os svaret, henleder han vor opmærksomhed på noget der sker i begyndelsen af denne tidsperiode. Vi læser: „Og jeg så troner, og der var nogle som satte sig på dem, og der blev givet dem magt til at dømme.“ (Åbenbaringen 20:4a) Hvem er det der sidder på troner og hersker i himmelen sammen med den herliggjorte Jesus?

⁹ Det er ’de hellige’ der ifølge Daniels profeti får del i Riget og herredømmet sammen med den der er „som en menneskesøn“. (Daniel 7:13, 14, 18) Det er de samme som de 24 ældste der sidder på himmelske troner i Jehovas nærhed. (Åbenbaringen 4:4) Blandt dem er de tolv apostle, som Jesus gav dette løfte: „I genskabelsen, når Menneskesønnen sætter sig på sin herligheds trone, skal I som har fulgt mig også selv sidde på tolv troner og dømme Israels tolv stammer.“ (Mattæus 19:28) Blandt dem er også Paulus såvel som de kristne i Korinth der forblev trofaste, og endvidere de medlemmer af menigheden i Laodikea som sejrede. — 1 Korinther 4:8; 6:2, 3; Åbenbaringen 3:21.

10. (a) Hvordan beskriver Johannes nu de 144.000 konger? (b) Hvem omfatter de 144.000 konger, ifølge det Johannes tidligere har fortalt?

¹⁰ I alt 144.000 troner er gjort rede til disse salvede sejrvindere som er „blevet købt fra menneskeslægten som en førstegrøde for Gud og for Lammet“. (Åbenbaringen 14:1, 4) Johannes fortsætter: „Ja, jeg så sjælene af dem der var blevet henrettet med økse på grund af det vidnesbyrd de havde aflagt om Jesus og for at have talt om Gud, og dem som ikke havde tilbedt vilddyret eller dets billede og som ikke havde modtaget mærket på deres pande og på deres hånd.“ (Åbenbaringen 20:4b) Disse konger omfatter altså de salvede kristne martyrer som tidligere, da det femte segl blev åbnet, spurgte Jehova hvor længe han endnu ville vente med at hævne deres blod. På det tidspunkt fik de hver en lang, hvid klædning og fik at vide at de skulle vente endnu en kort tid. Men nu er de blevet hævnet ved at Babylon den Store er blevet tilintetgjort, ved at nationerne er blevet udslettet af kongernes Konge og herrernes Herre, og ved at Satan er blevet kastet i afgrunden. — Åbenbaringen 6:9-11; 17:16; 19:15, 16.

11. (a) Hvordan skal vi forstå udtrykket „henrettet med økse“? (b) I hvilken forstand kan det siges at alle de 144.000 har lidt en offerdød?

¹¹ Er alle disse 144.000 kongelige dommere blevet „henrettet med økse“? Rent bogstaveligt gælder det sandsynligvis kun et forholdsvis lille antal af dem. Udtrykket synes imidlertid at omfatte enhver form for martyrdød som de salvede kristne måtte lide.b (Mattæus 10:22, 28) Der er ingen tvivl om at Satan kunne tænke sig at henrette hver eneste af dem. Men trods dette er det ikke alle Jesu salvede brødre der dør som martyrer. Mange af dem dør af sygdom eller alderdom. Disse hører imidlertid også til den skare Johannes nu ser. De har alle, i en vis forstand, lidt en offerdød. (Romerne 6:3-5) Desuden var ingen af dem en del af verden. De blev derfor alle hadet af verden og var i realiteten døde i dens øjne. (Johannes 15:19; 1 Korinther 4:13) Ingen af dem tilbad vilddyret eller dets billede, og ved deres død bar ingen af dem vilddyrets mærke. De døde alle som sejrvindere. — 1 Johannes 5:4; Åbenbaringen 2:7; 3:12; 12:11.

12. Hvad beretter Johannes om de 144.000 konger, og hvornår bliver de levende?

¹² Nu er disse sejrvindere levende igen. Johannes fortæller: „Og de blev levende og herskede som konger sammen med Messias i tusind år.“ (Åbenbaringen 20:4c) Vil det sige at disse dommere først bliver oprejst når nationerne er blevet udslettet og Satan og hans dæmoner er kommet i afgrunden? Nej. De fleste af dem var allerede yderst levende under disse begivenheder, for de drog sammen med Jesus imod nationerne i Harmagedon. (Åbenbaringen 2:26, 27; 19:14) Paulus nævnte at deres opstandelse ville finde sted kort efter at Jesu nærværelse var begyndt, hvilket skete i 1914, og at nogle ville blive oprejst før andre. (1 Korinther 15:51-54; 1 Thessaloniker 4:15-17) Det at de ’bliver levende’ er altså noget som indtræffer i løbet af en tidsperiode, efterhånden som de hver især opnår det udødelige livs gave i himmelen. — 2 Thessaloniker 1:7; 2 Peter 3:11-14.

13. (a) Hvordan skal vi opfatte længden af de tusind år som de 144.000 hersker i, og hvorfor? (b) Hvordan betragtede Papias fra Hierapolis de tusind år? (Se fodnoten.)

¹³ De skal herske og dømme i tusind år. Er det bogstaveligt tusind år, eller skal det opfattes symbolsk som en lang periode af ubestemt varighed? „Tusinder“ kan betegne et stort, ikke nærmere bestemt antal, som i Første Samuelsbog 21:11. Men her skal „tusind“ opfattes bogstaveligt, eftersom perioden nævnes tre gange i Åbenbaringen 20:5-7 som „de tusind år“. Paulus omtalte denne domstid som „en dag“ da han erklærede: „[Gud] har nemlig fastsat en dag på hvilken han har i sinde at dømme den beboede jord med retfærdighed.“ (Apostelgerninger 17:31) Eftersom Peter fortæller at én dag for Jehova er som tusind år, stemmer det udmærket at denne domsdag rent bogstaveligt varer tusind år.c — 2 Peter 3:8.

De øvrige af de døde

14. (a) Hvilken bemærkning indskyder Johannes vedrørende „de øvrige af de døde“? (b) Hvordan kaster udtalelser som er fremsat af apostelen Paulus, lys over udtrykket ’blive levende’?

¹⁴ Men hvem skal disse konger dømme, hvis det er som Johannes her indskyder: „(De øvrige af de døde blev ikke levende førend de tusind år var til ende)“? (Åbenbaringen 20:5a) Også her må udtrykket ’blive levende’ forstås ud fra sammenhængen. Det kan have forskellige betydninger, alt efter omstændighederne. Paulus sagde for eksempel til sine salvede medkristne: „Jer gjorde Gud levende skønt I var døde i jeres overtrædelser og synder.“ (Efeserne 2:1) De salvede kristne blev altså ’gjort levende’ allerede i det første århundrede, idet de blev erklæret retfærdige på grundlag af deres tro på Jesu offer. — Romerne 3:23, 24.

15. (a) Hvilket forhold havde Jehovas førkristne vidner til Gud? (b) Hvordan bliver de andre får „levende“, og hvornår vil de i fuldeste forstand tage jorden i besiddelse?

¹⁵ Svarende hertil blev førkristne vidner for Jehova erklæret retfærdige som Guds venner, og Abraham, Isak og Jakob blev omtalt som ’levende’ skønt de var fysisk døde. (Mattæus 22:31, 32; Jakob 2:21, 23) Men både de og alle andre som bliver oprejst, foruden den store skare trofaste andre får der overlever Harmagedon, og de børn der måtte fødes dem i den nye verden, mangler endnu at blive ført frem til menneskelig fuldkommenhed. Dette vil Kristus og hans medkonger og underpræster sørge for på den tusindårige domsdag, på grundlag af Jesu genløsningsoffer. Ved slutningen af den dag vil „de øvrige af de døde“ være ’blevet levende’ i den forstand at de til den tid er fuldkomne mennesker. Som vi skal se, må de derefter gennemgå en endelig prøve, men de vil møde prøven som fuldkommengjorte mennesker. Når de har bestået prøven vil Gud erklære dem værdige til at leve evigt, retfærdige i fuldeste forstand. De vil da erfare den fuldstændige opfyldelse af løftet: „De retfærdige tager jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den.“ (Salme 37:29) Hvilken herlig fremtid der venter den lydige menneskehed!

Den første opstandelse

16. Hvordan beskriver Johannes den opstandelse som de der skal herske som konger sammen med Kristus får del i, og hvorfor?

¹⁶ Johannes vender nu tilbage til dem der „blev levende og herskede som konger sammen med Messias“, idet han skriver: „Dette er den første opstandelse.“ (Åbenbaringen 20:5b) Hvordan er denne opstandelse den første? Den er først i tid, for de der får del i den er „en førstegrøde for Gud og for Lammet“. (Åbenbaringen 14:4) Den er også først i betydning, eftersom de der har andel i den bliver Jesu medregenter i hans himmelske rige og skal dømme den øvrige del af menneskeheden. Endelig er den først i beskaffenhed. Bortset fra Jesus Kristus selv, er de der bliver oprejst i den første opstandelse nemlig de eneste skabninger Bibelen omtaler som får udødelighed. — 1 Korinther 15:53; 1 Timoteus 6:16.

17. (a) Hvordan beskriver Johannes de velsignede udsigter de salvede kristne har? (b) Hvad er „den anden død“, og hvorfor har den „ingen myndighed“ over de 144.000 sejrvindere?

¹⁷ Hvilke velsignede udsigter disse salvede har! Det er som Johannes erklærer: „Lykkelig og hellig er enhver som har del i den første opstandelse; dem har den anden død ingen myndighed over.“ (Åbenbaringen 20:6a) Som Jesus lovede de kristne i Smyrna, vil disse sejrvindere der får del i den første opstandelse ikke være i fare for at blive skadet af „den anden død“, der er ensbetydende med tilintetgørelse, udslettelse uden håb om nogen opstandelse. (Åbenbaringen 2:11; 20:14) Den anden død har „ingen myndighed“ over disse sejrvindere, for de har iført sig uforgængelighed og udødelighed. — 1 Korinther 15:53.

18. Hvad siger Johannes nu om jordens nye herskere, og hvad vil de afstedkomme?

¹⁸ Hvilken forskel fra situationen under de jordiske konger der har hersket under Satans myndighed! Disse konger har i bedste fald kun regeret i 50-60 år, og det store flertal af dem har siddet på tronen i væsentlig kortere tid. Mange af dem har undertrykt menneskene. Og uanset hvordan det har været, hvordan skulle nationerne da få varig gavn af et herredømme der udøves af skiftende herskere med en skiftende politik? I modsætning til dette siger Johannes om jordens nye herskere: „Men de skal være Guds og Messias’ præster og skal herske som konger sammen med ham i de tusind år.“ (Åbenbaringen 20:6b) Sammen med Jesus vil de udgøre den eneste regering i tusind år. Med deres præstetjeneste, hvorved de forvalter værdien af Jesu fuldkomne offer, vil de føre lydige mennesker frem til åndelig, moralsk og legemlig fuldkommenhed. Med deres tjeneste som konger vil de sørge for at der opbygges et verdensomspændende menneskesamfund der afspejler Jehovas retfærdighed og hellighed. Og som dommere i tusind år vil de sammen med Jesus kærligt føre lydige mennesker frem til målet, det evige liv. — Johannes 3:16.

Den endelige prøve

19. Hvilken tilstand vil jorden og menneskeheden befinde sig i når tusindårsriget er til ende, og hvad gør Jesus nu?

¹⁹ Når tusindårsriget er til ende vil hele jorden være kommet til at ligne den oprindelige Edens have. Den vil være et sandt paradis. Den fuldkomne menneskehed vil ikke længere behøve en ypperstepræst til at gå i forbøn for sig hos Gud, eftersom alle spor af adamitisk synd vil være fjernet og den sidste fjende, døden, vil være gjort til intet. Kristi rige vil have gennemført Guds hensigt — at skabe én verden med én regering. Når dette er sket „overgiver [Jesus] riget til sin Gud og Fader“. — 1 Korinther 15:22-26; Romerne 5:12.

20. Hvad fortæller Johannes der vil ske når tiden er inde til den endelige prøve?

²⁰ Tiden er nu inde til en endelig prøve. Vil denne fuldkommengjorte menneskeverden, i modsætning til de første mennesker i Eden, stå fast i sin uangribelighed? Johannes fortæller hvad der sker: „Og når de tusind år er til ende, vil Satan blive løst af sit fængsel, og han vil gå ud og vildlede de nationer der er ved jordens fire hjørner, Gog og Magog, for at samle dem til krigen. Tallet på disse er som sandet ved havet. Og de rykkede frem over jordens bredde og omringede de helliges lejr og den elskede by.“ — Åbenbaringen 20:7-9a.

21. Hvordan gør Satan nu et sidste forsøg, og hvorfor skulle det ikke overraske os at nogle vil følge Satan, selv efter tusindårsriget?

²¹ Hvordan vil Satans sidste forsøg forme sig? Han vildleder „de nationer der er ved jordens fire hjørner, Gog og Magog,“ og samler dem „til krigen“. Hvem kunne dog stille sig på Satans side efter tusind års glædeligt og opbyggende teokratisk styre? Vi må ikke glemme at Satan var i stand til at vildlede det fuldkomne menneskepar som levede lykkeligt i Edens paradis. Det lykkedes ham også at vildføre himmelske engle som havde set det oprindelige oprørs dårlige resultater. (2 Peter 2:4; Judas 6) Vi skal derfor ikke blive overraskede over at nogle fuldkomne mennesker vil blive lokket til at følge Satan, selv efter at Guds rige har udøvet sit herlige herredømme i tusind år.

22. (a) Hvad ligger der i udtrykket „de nationer der er ved jordens fire hjørner“? (b) Hvorfor kaldes oprørerne „Gog og Magog“?

²² Bibelen kalder disse oprørere „nationer der er ved jordens fire hjørner“. Det vil ikke sige at menneskeheden igen vil være blevet opdelt i adskilte nationale grupper. Det betyder blot at de der gør oprør vil skille sig ud fra Jehovas retfærdige og loyale tjenere og lægge den samme dårlige ånd for dagen som nationerne gør i dag. Ligesom Gog fra Magog i Ezekiels profeti vil de „udtænke en ond plan“ med det mål at gøre det af med det teokratiske styre på jorden. (Ezekiel 38:3, 10-12) Det er derfor de kaldes „Gog og Magog“.

23. Hvad vil det sige at oprørernes antal er „som sandet ved havet“?

²³ Tallet på dem der slutter sig til Satan i hans oprør vil være „som sandet ved havet“. Hvor mange er det? Der er ikke fastsat noget antal. (Jævnfør Josua 11:4; Dommerbogen 7:12.) Oprørernes endelige antal vil afhænge af hvordan hver enkelt reagerer på Satans bedrageriske kneb. Det vil dog uden tvivl være et betragteligt antal, for de vil føle at de er stærke nok til at overvinde „de helliges lejr og den elskede by“.

24. (a) Hvad er „den elskede by“, og hvordan kan oprørerne omringe den? (b) Hvad betegner „de helliges lejr“?

²⁴ „Den elskede by“ må være den by den herliggjorte Jesus Kristus omtaler for sine disciple i Åbenbaringen 3:12 og som han kalder „min Guds by, det ny Jerusalem, som kommer ned fra himmelen fra min Gud“. Hvordan kan de jordiske styrker ’omringe’ denne himmelske organisation? Ved at omringe „de helliges lejr“. En lejr ligger uden for en by; „de helliges lejr“ må derfor betegne dem der befinder sig på jorden uden for det himmelske ny Jerusalem og som loyalt støtter Jehovas regeringsordning. Når oprørerne under Satans ledelse angriber disse trofaste, vil Herren Jesus betragte det som et angreb på ham selv. (Mattæus 25:40, 45) Disse „nationer“ vil forsøge at udslette alt hvad det himmelske ny Jerusalem har udrettet på jorden i forbindelse med at gøre den til et paradis. Når de angriber „de helliges lejr“ angriber de derfor også „den elskede by“.

Ild- og svovlsøen

25. Hvordan beskriver Johannes udfaldet af oprørernes angreb på „de helliges lejr“, og hvad vil dette betyde for Satan?

²⁵ Vil dette sidste forsøg fra Satans side lykkes? Afgjort ikke — lige så lidt som det angreb Gog fra Magog i vor tid vil rette mod det åndelige Israel, vil lykkes! (Ezekiel 38:18-23) Johannes beskriver dramatisk udfaldet: „Men ild kom ned fra himmelen og fortærede dem. Og Djævelen, som vildledte dem, blev kastet i ild- og svovlsøen, hvor både vilddyret og den falske profet allerede var.“ (Åbenbaringen 20:9b-10a) I stedet for blot at blive kastet i afgrunden vil Satan, slangen fra fortiden, denne gang virkelig blive knust, udslettet, fuldstændig tilintetgjort som ved ild.

26. Hvorfor kan „ild- og svovlsøen“ ikke være et bogstaveligt pinested?

²⁶ Vi har allerede set at „ild- og svovlsøen“ ikke kan være et bogstaveligt pinested. (Åbenbaringen 19:20) Hvis Satan skulle lide uudholdelige pinsler dér i al evighed, måtte Jehova bevare ham i live. Men livet er en gave, ikke en straf. Døden er straffen for synd, og ifølge Bibelen føler døde skabninger ingen smerte. (Romerne 6:23; Prædikeren 9:5, 10) Desuden siges der senere at døden selv, sammen med Hades, bliver kastet i den samme ild- og svovlsø. Døden og Hades kan naturligvis ikke lide nogen pine! — Åbenbaringen 20:14.

27. Hvordan hjælper det der skete med Sodoma og Gomorra os til at forstå udtrykket „ild- og svovlsøen“?

²⁷ Alt dette er med til at bekræfte den opfattelse at ild- og svovlsøen er symbolsk. Omtalen af ild og svovl leder desuden tanken hen på fortidens Sodoma og Gomorra, som blev udslettet af Gud på grund af deres store ondskab. Da deres tid kom „lod [Jehova] svovl og ild regne fra Jehova, fra himmelen, ned over Sodoma og over Gomorra“. (1 Mosebog 19:24) Det der overgik de to byer kaldes „en evig ilds retslige straf“. (Judas 7) Dog kom byerne ikke til at lide evig pine. Nej, de blev tilintetgjort, udslettet for evigt, sammen med deres fordærvede indbyggere. Byerne eksisterer ikke længere, og ingen kan med sikkerhed sige hvor de lå.

28. Hvad er ild- og svovlsøen, og hvori adskiller den sig fra døden, Hades og afgrunden?

²⁸ I harmoni med dette forklarer Bibelen selv hvad ild- og svovlsøen står for: „Dette er den anden død, ildsøen.“ (Åbenbaringen 20:14) Det er tydeligvis det samme som det Gehenna Jesus talte om, et sted hvor de onde forbliver udslettet, ikke hvor de pines for evigt. (Mattæus 10:28) Det betegner en fuldstændig tilintetgørelse, en tilstand hvorfra der ikke er håb om en opstandelse. Mens der findes nøgler til døden, Hades og afgrunden, omtales der ingen nøgle til ild- og svovlsøen. (Åbenbaringen 1:18; 20:1) Den vil aldrig give sine fanger fri. — Jævnfør Markus 9:43-47.

Pines dag og nat i al evighed

29, 30. Hvad siger Johannes om Djævelen samt vilddyret og den falske profet, og hvordan skal dette forstås?

²⁹ Med hensyn til både Djævelen, vilddyret og den falske profet fortæller Johannes nu: „Og de skal pines dag og nat i evighedernes evigheder.“ (Åbenbaringen 20:10b) Hvad kan dette betyde? Som allerede nævnt er der ingen mening i at sige at døden og Hades, og symboler som vilddyret og den falske profet, kan pines bogstaveligt. Vi har derfor heller ingen grund til at tro at Satan vil blive pint i al evighed. Han vil blive udslettet.

³⁰ Det græske ord for ’at pine’ er her basaniʹzō, der i første række betyder „at prøve (metaller) ved hjælp af en prøvesten“. En anden betydning er „at forhøre ved anvendelse af tortur“. (The New Thayer’s Greek-English Lexicon of the New Testament) I sammenhængen viser brugen af dette græske ord at det der sker med Satan, i al evighed vil tjene som en prøvesten i forbindelse med stridsspørgsmålet om retmæssigheden og retfærdigheden af Jehovas herredømme. Dette stridsspørgsmål vil være afgjort én gang for alle. Det vil aldrig igen blive nødvendigt at lade en udfordring af Jehovas suverænitet prøve i nogen tid for at vise at den er fejlagtig. — Jævnfør Salme 92:1, 15.

31. Hvordan hjælper to græske ord som er beslægtede med det ord der betyder ’at pine’ os til at forstå hvilken straf det er Satan Djævelen lider?

³¹ Desuden bruges det beslægtede ord basanistēsʹ, „en der piner“, i Bibelen i betydningen ’fangevogter’. (Mattæus 18:34, Kingdom Interlinear) I overensstemmelse med dette vil Satan blive holdt fanget i ildsøen for evigt; han vil aldrig blive løsladt. Endelig anvendes det beslægtede ord baʹsanos i den græske Septuaginta-oversættelse, som Johannes var fortrolig med, om en ydmygelse der fører til døden. (Ezekiel 32:24, 30) Dette hjælper os til at se at den straf Satan lider, er en ydmygende, evig død i ild- og svovlsøen. Hans gerninger dør sammen med ham. — 1 Johannes 3:8.

32. Hvilken straf vil dæmonerne lide, og hvordan ved vi det?

³² Dæmonerne nævnes heller ikke i dette vers. Vil de blive løsladt sammen med Satan når de tusind år er til ende, og derefter lide den evige døds straf sammen med ham? Vidnesbyrdene siger ja. I lignelsen om fårene og gederne sagde Jesus at gederne skulle gå bort „til den evige ild som er beredt Djævelen og hans engle“. (Mattæus 25:41) Udtrykket „den evige ild“ må sigte til ild- og svovlsøen som Satan ender i. Djævelens engle blev kastet ud af himmelen sammen med ham. De kom tydeligvis i afgrunden sammen med ham ved tusindårsrigets begyndelse. Derfor må de også blive udslettet sammen med ham i ild- og svovlsøen. — Mattæus 8:29.

33. Hvilken sidste detalje fra Første Mosebog 3:15 vil derpå gå i opfyldelse, og hvad henleder Jehovas ånd nu Johannes’ opmærksomhed på?

³³ På denne måde bliver den sidste detalje i profetien fra Første Mosebog 3:15 opfyldt. Når Satan er kastet i ildsøen vil han være lige så død som en slange hvis hoved er blevet knust under en jernhæl. Han og hans dæmoner vil være borte for bestandig. De bliver ikke mere omtalt i Åbenbaringens bog. Nu da de er ryddet af vejen i den profetiske skildring, retter Jehovas ånd opmærksomheden mod noget som er af stor interesse for dem der har et jordisk håb: Hvad vil det himmelske herredømme som udøves af „kongers Konge“ og „de kaldede og udvalgte og trofaste sammen med ham“, resultere i for menneskeheden? (Åbenbaringen 17:14) For at svare på dette fører Johannes os endnu en gang tilbage til begyndelsen af tusindårsriget.

[Fodnoter]

[Illustration på side 293]

Det Døde Hav, hvor Sodoma og Gomorra kan have ligget

[Illustrationer på side 294]

„Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden og mellem dit afkom og hendes afkom. Han skal knuse hovedet på dig, og du skal knuse hælen på ham“