Da Gud udtalte dødsdommen, sagde han desuden til Adam: „Jorden [er] forbandet for din skyld. Med smerte skal du ernære dig af den alle dit livs dage. Og torne og tidsler vil den lade fremvokse til dig, og du skal spise markens planter.“ (1 Mosebog 3:17, 18) Adam og Eva kunne nu ikke længere se frem til at omdanne den uopdyrkede jord til et paradis. De blev udvist af Eden og måtte bruge deres kræfter på at skaffe sig føden af en jord der var blevet forbandet.

Det må have været en lettelse for Noa og hans familie da de efter Vandfloden forlod arken og kom ud på en renset jord. Det må også have været en trøst for dem at opdage at den forbandelse der havde hvilet over jorden, var blevet fjernet og at det derfor nu var meget lettere at dyrke jorden. Lemeks profeti gik således i opfyldelse, og Noa levede op til betydningen af sit navn. (1 Mosebog 8:21)