Et nyt liv for vore forfædre
LÆRER Guds ord, Bibelen, os at vi alle overføres til et liv på det åndelige plan når vi dør? Nej, det gør den ikke. Bibelen fremholder et storslået håb om et liv efter døden, men ikke på den måde mange tror den gør det.
Læg mærke til hvad Bibelen siger om vores første forfader, Adam. Jehova dannede Adam „af støv fra jorden“. (1 Mosebog 2:7) Han havde udsigt til at leve evigt i lykke på jorden. (1 Mosebog 2:16, 17) Han gjorde imidlertid oprør mod sin kærlige Skaber, og derfor døde han.
Hvad skete der med Adam da han døde? Gud sagde til ham: „Du vender tilbage til jorden, for af den er du taget. For støv er du, og til støv vil du vende tilbage.“ — 1 Mosebog 3:19.
Hvor var Adam før Jehova skabte ham af jordens støv? Ingen steder. Han eksisterede ikke. Da Jehova sagde at Adam ville ’vende tilbage til jorden’, kan han derfor kun have ment at Adam igen ville blive livløs ligesom støvet. Adam overgik ikke til et liv i en anden verden som stamfader til forfædrenes ånder. Han blev hverken overført til et liv i himmelsk lyksalighed eller til evige lidelser i et pinested. Nej, Adam ophørte ganske enkelt med at leve eller eksistere.
Hvad så med resten af menneskeheden? Ophører Adams efterkommere også med at eksistere når de dør? Bibelen svarer: „Alle [både mennesker og dyr] går samme sted hen. Alle er af støv, og alle vender tilbage til støvet.“ — Prædikeren 3:19, 20.
De dødes tilstand
Ja, de døde er livløse, ude af stand til at høre, se, tale eller tænke. Bibelen siger for eksempel: „De levende ved nemlig at de skal dø, men de døde ved slet ingenting . . . Deres kærlighed og deres had og deres skinsyge er allerede gået til grunde.“ Den siger videre: „Der er hverken virksomhed eller planlægning eller kundskab eller visdom i Sheol [graven] hvor du går hen.“ — Prædikeren 9:5, 6, 10.
Bibelen viser altså at levende mennesker ved at de skal dø. Men når døden indtræffer ophører deres bevidsthed. De står ikke ved siden af deres eget legeme og betragter hvad der sker med det. De eksisterer ikke og kan derfor hverken føle smerte eller velbehag, sorg eller glæde. De døde har ingen fornemmelse af tid. De befinder sig i en bevidstløs tilstand der er langt dybere end nogen form for søvn.
Job, en af Guds tjenere i fortiden, vidste at mennesker ikke lever videre efter døden. Han forstod også at der ikke var noget håb om at komme til at leve igen, hvis ikke Gud greb ind. Job sagde: „En våbenfør mand dør og ligger slagen; og et jordisk menneske udånder, og hvor er han? [Han] må lægge sig og rejser sig ikke igen.“ (Job 14:10, 12) Job regnede afgjort ikke med at blive forenet med sine forfædre i en åndeverden når han døde.
Opstandelseshåbet
Eftersom man ophører med at eksistere når døden indtræffer, er det af stor betydning at få besvaret det spørgsmål som Job også stillede: „Hvis en våbenfør mand dør, kan han så leve igen?“ Job besvarede det selv ved at sige: „Jeg vil vente alle de dage min tvungne tjeneste [tiden i graven] varer, indtil min afløsning kommer. Du [Jehova] vil kalde, og jeg vil svare dig; du vil længes efter dine hænders værk.“ — Job 14:14, 15.
Med andre ord ville Gud ikke glemme Job selv om han ophørte med at eksistere. Job havde tillid til at Jehova Gud på et tidspunkt ville „kalde“ ham tilbage til livet gennem en opstandelse.
Jesus Kristus, Guds søn, beviste at Jobs håb om en opstandelse fra de døde var realistisk. Hvordan gjorde han det? Ved at oprejse nogle. Han oprejste ikke Job, men under sin jordiske tjeneste oprejste han en enkes søn fra byen Nain. Jesus gav også en 12-årig pige livet igen, en datter af en mand ved navn Jairus. Og han genopvakte sin ven Lazarus, der havde været død i fire dage. — Lukas 7:11-15; 8:41, 42, 49-56; Johannes 11:38-44.
Ud over at gøre disse mirakler talte Jesus om en større opstandelse der skulle finde sted ude i fremtiden. Han sagde: „Den time kommer i hvilken alle de der er i mindegravene skal høre hans røst og komme ud.“ (Johannes 5:28, 29) Senere gav apostelen Paulus, som af Jehova fik magt til at oprejse en ung mand, også udtryk for troen på en fremtidig opstandelse. Han sagde: „Jeg har håb til Gud . . . at der vil finde en opstandelse sted af både retfærdige og uretfærdige.“ — Apostelgerninger 20:7-12; 24:15.
Disse skriftstedshenvisninger om en fremtidig opstandelse støtter ikke tanken om et liv der fortsætter på et åndeligt plan. De peger frem til den tid hvor millioner af døde vil vende tilbage til livet i fysiske legemer her på jorden. Disse opstandne vil kunne huske deres tidligere liv på jorden. De vil ikke blive genfødt som spædbørn. De vil derimod være de samme personer som de var før de døde, med deres minder og personlighed i behold. De vil kunne genkende sig selv, og andre vil også kunne huske dem. Hvor vil det blive en skøn tid når de genforenes med deres familie og venner. Og hvor bliver det spændende for os at møde vore forfædre.
Opstandelse til liv i himmelen
Talte Jesus da ikke om at nogle skulle i himmelen? Jo, det gjorde han. Aftenen før sin død sagde han: „I min Faders hus er der mange boliger. . . . Jeg går hen for at berede jer en plads. Og når jeg er gået hen og har beredt jer en plads, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at I også kan være hvor jeg er.“ (Johannes 14:2, 3) Jesus henvendte dette til sine trofaste apostle, men det han sagde betyder ikke at alle gode mennesker kommer i himmelen.
Jesus understregede at der kræves mere af dem der får en opstandelse til himmelsk liv end at de lever et pænt liv. De må blandt andet have nøjagtig kundskab om Jehova og hans hensigt. (Johannes 17:3) De må også tro på Jesu Kristi genløsningsoffer og adlyde Gud. (Johannes 3:16; 1 Johannes 5:3) Et tredje krav er at de skal „fødes igen“ som døbte kristne der er blevet salvet med Guds hellige ånd. (Johannes 1:12, 13; 3:3-6) Desuden kræves der at de holder ud ligesom Jesus gjorde, og derved beviser at de er trofaste mod Gud lige til døden. — Lukas 22:29; Åbenbaringen 2:10.
Det er ikke uden grund at der stilles så høje krav. De der oprejses til himmelsk liv får betroet en vigtig opgave. Jehova vidste at jordiske regeringer ikke ville kunne styre forholdene på jorden med et godt resultat. Han besluttede derfor at oprette en himmelsk regering, eller et rige, der skulle herske over menneskene. (Mattæus 6:9, 10) Jesus skulle være kongen i dette rige. (Daniel 7:13, 14) Nogle ville blive udvalgt fra jorden og oprejst til himmelsk liv for at være hans medregenter. Bibelen har forudsagt at disse opstandne ville blive gjort til „et kongerige og til præster for vor Gud, og de [skulle] herske som konger over jorden“. — Åbenbaringen 5:10.
Vil de krav der stilles til dem der får en himmelsk opstandelse kunne opfyldes af stort set alle mennesker? Nej, de færreste af dem der sover i døden vil kunne opfylde kravene — uden dog selv at være skyld i det. Mange har haft ganske få eller slet ingen muligheder for at lære sandheden om Jehova og hans hensigter at kende. De har levet et helt liv uden at have fået kundskab om Jesus Kristus og Guds rige.
Jesus betegnede den gruppe der skal i himmelen som en „lille hjord“. (Lukas 12:32) Senere blev det åbenbaret at de der er blevet „købt fra jorden“ for at herske sammen med Kristus i himmelen ville udgøre 144.000. (Åbenbaringen 14:1-3; 20:6) Selv om 144.000 er nok til at fylde de „mange boliger“ Jesus omtalte, er det et lille antal i sammenligning med de milliarder af mennesker der nedstammer fra Adam. — Johannes 14:2.
Hvad der skal ske inden den jordiske opstandelse
Lad os repetere hvad vi har behandlet indtil nu. Ifølge Bibelen er de døde livløse indtil Jehova Gud giver dem en opstandelse. Nogle oprejses til liv i himmelen, hvor de skal herske sammen med Jesus Kristus i Guds riges regering. Andre, de fleste, vil blive oprejst til liv her på jorden som undersåtter under Guds rige.
Blandt andet ved hjælp af den jordiske opstandelse vil Jehova fuldføre sin hensigt med jorden. Han skabte den nemlig „til at bebos“. (Esajas 45:18) Den skulle være menneskenes permanente hjem. Derfor sang salmisten: „Himmelen — himmelen tilhører Jehova, men jorden har han givet til menneskesønnerne.“ — Salme 115:16.
Men før opstandelsen til liv på jorden begynder, må der ske nogle store forandringer. Det var ikke Guds hensigt at jorden skulle hjemsøges af krige, forurening, kriminalitet og vold. Disse problemer skyldes mennesker som ikke har respekt for Gud og hans retfærdige love. Derfor vil Guds rige „ødelægge dem der ødelægger jorden“ — et væsentligt led i gennemførelsen af hans vilje på jorden. (Åbenbaringen 11:18) Riget vil fjerne de onde og lade de retfærdige bo på jorden for evigt. — Salme 37:9, 29.
Et paradis på jorden
De der bliver oprejst til liv på en renset jord vil have et mildt sind, være omsorgsfulde og gøre det der er ret. (Jævnfør Mattæus 5:5.) Under Guds riges kærlige tilsyn vil de få en lykkelig og tryg tilværelse. Bibelen giver følgende vidunderlige skildring af de forhold der vil råde til den tid: „[Gud] vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.“ — Åbenbaringen 21:4.
Ja, jorden vil blive omdannet til et paradis. (Lukas 23:43) Tænk på hvad det vil betyde. Hospitaler og plejehjem vil være overflødige. I Paradiset vil de der nu er tyngede af alder blive raske og genvinde deres kræfter. (Job 33:25; Esajas 35:5, 6) Der vil ikke mere være noget der hedder kapeller, kirkegårde eller gravsten. Ved hjælp af sit rige vil Jehova „opsluge døden for bestandig“. (Esajas 25:8) Sådanne velsignelser kan afgjort betyde et nyt liv for os og vore forfædre.
[Illustration på side 6]
De opstandne på jorden vil være undersåtter under Guds rige