GREN, SKUD

En gren er i almindeligt sprog en mindre udløber fra et træs eller en busks stamme eller fra en større gren. Dernæst bruges ordet om enhver forgrening fra noget større, for eksempel af et organ, en vej, et vandløb, en slægt, m.fl. Et skud er i botanisk sprogbrug en ny plante eller plantedel. Flere forskellige hebraiske og græske ord er i Bibelen oversat med gren, skud, kvist, spire, småkviste, smågrene, ranke og top. Grene af forskellige slags træer blev i Israel brugt i tilbedelsen af Jehova. Ved løvhyttefesten i den 7. måned, etanim eller tisjri, brugte man grene af palme, oliven, myrte og poppel til at bygge de løvhytter af som man boede i så længe løvhyttefesten varede. — 3Mo 23:40; Ne 8:15.

Da Jesus red ind i Jerusalem den 9. nisan i år 33, hyldede folkeskarerne der var kommet til Jerusalem for at fejre påsken og de usyrede brøds fest, ham ved at svinge med palmegrene. (Joh 12:12, 13) Den store skare der ses i Johannes’ syn i Åbenbaringen, kapitel 7, har ligeledes palmegrene i hænderne idet de hylder Gud og Lammet, som de tilskriver deres frelse. — Åb 7:9, 10.

Brugt billedligt. Jesus voksede op i den lille by Nazaret, der sandsynligvis betyder „skudby“. Apostelen Mattæus fortæller at Jesus skulle kaldes nazaræer (øjensynlig af hebr. neʹtsær, skud) som en opfyldelse af profetien, idet han sikkert tænkte på profetien i Esajas 11:1. — Mt 2:23.

Apostelen Paulus sammenligner dem der bliver en del af Abrahams afkom og får del i det himmelske rige, med grene på et symbolsk oliventræ. Imidlertid blev langt de fleste af disse naturlige grene „brudt af“ fordi kun nogle få af dem tog imod Kristus, og vilde olivengrene (folk fra nationerne, ikkejøder) blev indpodet i stedet for. Det fulde antal, som på forhånd var bestemt af Gud, blev således fuldstændiggjort ved at det til sidst kom til at bestå af både jøder og ikkejøder. — Ro 11:17-24.

Ordene „skud“ og „gren“ og lignende udtryk bruges i Bibelen i betydningen afkom, en søn eller efterkommer. Da Jakob velsignede sine sønner, kaldte han Josef for et „skud“ (hebr.: ben, „søn“) af et frugtbærende træ. (1Mo 49:22, fdn.) Når der er tale om en ødelæggelse der efterlader hverken rod eller gren, er det et billedligt udtryk for at hele familien eller alle af en bestemt slags udslettes, at den udryddes fuldstændigt, uden mulighed for at komme til live igen. — Mal 4:1; jf. Es 5:24; Ho 9:16.

Jesus Kristus omtales profetisk i De Hebraiske Skrifter som Jehovas tjener „Spire“ (NV; Le; DA31, fdn.) eller „Grenen“ (JP 1978), „Skud“ (Li), „Semak“ (DA92). (Zak 3:8) I Zakarias 6:12, 13 beskrives „den mand hvis navn er Spire“ som den der bygger Jehovas tempel og sidder som præst på sin trone. Dette kan ikke være nogen anden end Jesus Kristus eftersom han alene beklæder embedet som konge og præst under Guds ordning. Jehova har givet løfte om at ville „oprejse David en retfærdig Spire“, som skal „øve ret og retfærdighed“, en profeti der gælder Jesus Kristus. (Jer 23:5; 33:15; jf. Es 53:2; Åb 22:16.) Han kaldes også en „kvist“ og et „skud“ af Davids fader, Isaj. — Es 11:1.

At Babylons kongedynasti får en ende, skildres billedligt ved at det som „et afskyet skud“ kastes bort, da det ikke har gjort sig fortjent til nogen begravelse. — Es 14:19.

Ligesom Skaberen, Jehova Gud, lader havens planter og træer spire frem og vokse, således forbindes „spire“, „skud“ og lignende udtryk med velsignelse, vækst og velstand fra Jehova. (Es 4:2; 60:21, 22; Job 29:19) Han lover at „de retfærdige skyder frem som løvet“. — Ord 11:28.