ETANIM
(eʹtanim) [sandsynligvis: udholdende; (stedserindende) [vandløb]].
Den syvende månemåned i israelitternes religiøse år og den første i det borgerlige år. (1Kg 8:2) Den svarede til en del af september og en del af oktober. Efter landflygtigheden i Babylon blev den kaldt tisjri, et navn der ikke forekommer i Bibelen, men som findes i eftereksilske skrifter.
Om den højtid der begyndte den 15. dag i denne måned (eller omkring begyndelsen af oktober), skriver historikeren Josefus: „På den femtende dag i denne samme måned, hvor vinteren står for døren, påbyder Moses hver familie at rejse telte med henblik på kulden og som en beskyttelse mod den barske årstid.“ — Jewish Antiquities, III, 244 (x, 4).
Landbrugsårets begyndelse. Mens abib (nisan) blev den første måned i jødernes religiøse år efter udgangen af Ægypten, betragtede man fortsat etanim som den første måned i det borgerlige år, nemlig set fra et landbrugsmæssigt synspunkt. I denne måned var man så godt som færdig med høsten, der markerede afslutningen på landbrugsåret. Tidligregnen som derefter faldt, blødgjorde jorden til den efterfølgende pløjning, som markerede begyndelsen til et nyt landbrugsår. Jehova talte om indsamlingshøjtiden „ved årets udgang“ og „når året er omme“, netop med tanke på at etanim var vendepunktet i landbrugsåret. (2Mo 23:16; 34:22) Det var også i etanim måned, ikke i abib, at jubelåret begyndte. — 3Mo 25:8-12.
Månedens senere navn, tisjri, betyder „årets begyndelse“, og den 1. tisjri højtideligholdes stadig af jøderne som deres nytårsdag eller Rosj Hasjana („årets hoved“).
Højtidsmåned. Etanim var også en højtidsmåned. Månedens første dag var trompetblæsningsdag. (3Mo 23:24; 4Mo 29:1) Eftersom hver nymåne normalt blev bekendtgjort med et trompetstød, blev der på denne dag sikkert blæst i flere trompeter, flere gange eller over længere tid. (4Mo 10:10) Den 10. etanim blev den årlige forsoningsdag fejret. (3Mo 16:29, 30; 23:27; 4Mo 29:7) Fra den 15. til den 21. fejredes løvhyttefesten eller indsamlingshøjtiden, der den 22. blev efterfulgt af et højtidsstævne. (3Mo 23:34-36) En stor del af måneden gik således med disse højtider.
Begivenheder der fandt sted i etanim. Eftersom Bibelen lige fra den første bog angiver tider og perioder i omtalen af begivenheder, og allerede med Adam nævner hans levealder, synes det forhold at etanim fra gammel tid blev betragtet som årets første måned, at danne grundlag for den opfattelse at Adam blev skabt i denne måned. (1Mo 5:1-5) Det var på den første dag i den første måned (som senere fik navnet etanim) at Noa, efter at have tilbragt over ti måneder i arken, fjernede arkens dække og så at vandene var tørret bort fra jorden. (1Mo 8:13) Over 1300 år senere indviede Salomon det fuldførte tempel i Jerusalem i etanim måned. (1Kg 8:2; 2Kr 5:3) Efter Jerusalems ødelæggelse i 607 f.v.t. markerede mordet på statholderen Gedalja og de resterende israelitters flugt til Ægypten i etanim måned at Juda nu lå fuldstændig øde. (2Kg 25:25, 26; Jer 41:1, 2) Det var blandt andet på grund af disse begivenheder at man holdt den ’faste i den syvende måned’ som nævnes i Zakarias 8:19. I den samme måned 70 år senere var de udfriede israelitter vendt tilbage fra landflygtigheden i Babylon for at påbegynde genopbygningen af templet i Jerusalem. — Ezr 3:1, 6.
Alle vidnesbyrd taler for at både Jesu fødsel og hans dåb og salvelse også fandt sted i denne måned. — Se JESUS KRISTUS.