MIKAEL

(Miʹkael) [hvem er som Gud?].

1. Den eneste af de hellige engle, foruden Gabriel, som Bibelen omtaler ved navn, og den eneste der kaldes ’ærkeengel’. (Jud 9) Første gang navnet forekommer, er i Daniels Bogs 10. kapitel, hvor Mikael beskrives som „en af de øverste fyrster“ der kom en mindre fremtrædende engel til hjælp da „Perserrigets fyrste“ stod ham imod. Mikael kaldes Daniels folks „fyrste“, „den store fyrste som står op for [Daniels] folks sønner“. (Da 10:13, 20, 21; 12:1) Dette tyder på at Mikael var den engel der førte israelitterne i ørkenen. (2Mo 23:20, 21, 23; 32:34; 33:2) Denne slutning understøttes af at „ærkeengelen Mikael havde en uoverensstemmelse med Djævelen og sagde ham imod vedrørende Moses’ legeme“. — Jud 9.

Vidnesbyrdene i Bibelen peger på at Mikael er det navn Guds søn bar før han forlod himmelen for at blive Jesus Kristus, og det navn han bærer efter at han er vendt tilbage dertil. Mikael er nemlig den eneste der kaldes „ærkeengel“, som betyder „overengel“, eller „førsteengel“. Dette ord eller udtryk forekommer kun i ental i Bibelen. Det tyder på at der kun findes én som Gud har udnævnt til leder, eller overhoved, for hærskaren af engle. I 1 Thessaloniker 4:16 beskrives den opstandne Herres, Jesu Kristi, stemme som en ærkeengels røst, og det taler for at han i virkeligheden selv er denne ærkeengel. Skriftstedet siger at han stiger ned fra himmelen med et „kommandoråb“. Det siger sig selv at stemmen bag dette kommandoråb må beskrives med et ord som ikke svækker eller forklejner den store myndighed Jesus nu har som kongers Konge og herrers Herre. (Mt 28:18; Åb 17:14) Hvis benævnelsen „ærkeengel“ ikke sigtede til Jesus Kristus, men til andre engle, ville udtrykket „en ærkeengels røst“ ikke have været passende i denne sammenhæng, for så ville det have betydet en stemme med mindre autoritet end den Guds søn har.

Der er også andre beskrivelser som viser at Mikael må være Guds søn. Efter at Daniel havde nævnt Mikael første gang (Da 10:13), nedskrev han en profeti som rakte helt frem til „endens tid“ (Da 11:40), og erklærede så: „Og til den tid står Mikael frem, den store fyrste som står op for [Daniels] folks sønner.“ (Da 12:1) At Mikael ’står frem’, forbindes med „en trængselstid som der ikke har været så længe der har været nationer til og frem til den tid“. (Da 12:1) I Daniels profeti hentyder udtrykket ’stå frem’ ofte til at en konge skrider til handling, enten ved at han begynder at regere som konge, eller ved at han handler effektivt i sin egenskab af konge. (Da 11:2-4, 7, 16b, 20, 21) Dette underbygger den slutning at Mikael er Jesus Kristus, som er Jehovas udnævnte konge der skal tilintetgøre alle nationerne i Harmagedon. — Åb 11:15; 16:14-16.

Åbenbaringens Bog (12:7, 10, 12) nævner Mikael i forbindelse med Guds riges oprettelse og kæder denne begivenhed sammen med trængsler over jorden: „Og der udbrød krig i himmelen: Mikael og hans engle kæmpede mod dragen, og dragen og dens engle kæmpede. Og jeg hørte en høj røst i himmelen sige: ’Nu er frelsen og magten og riget som tilhører vor Gud, og myndigheden som tilhører hans Messias, blevet til virkelighed; for vore brødres anklager, som anklager dem dag og nat for vor Gud, er kastet ned! Derfor, glæd jer, I himle og I som bor i dem! Ve jorden og havet.’“ Senere beskrives Jesus Kristus som den der leder de himmelske hærstyrker i en krig mod jordens nationer. (Åb 19:11-16) For nationerne vil dette være en trængselsperiode som indgår i den „trængselstid“ der forbindes med at Mikael står frem. (Da 12:1) Eftersom det er Guds søn der skal kæmpe mod nationerne, er det uden tvivl også ham der, sammen med sine engle, på et tidligere tidspunkt har kæmpet med den overmenneskelige drage, Satan Djævelen, og hans engle.

I sin førmenneskelige tilværelse blev Jesus kaldt „Ordet“ (Joh 1:1) og bar også navnet Mikael. Ved at beholde navnet Jesus efter sin opstandelse (Apg 9:5) viser „Ordet“ at han er identisk med Guds søn som virkede på jorden. At han på ny antager sit himmelske navn Mikael og titlen (eller navnet) „Guds Ord“ (Åb 19:13), knytter forbindelsen til hans førmenneskelige tilværelse. Med selve navnet Mikael, der stiller spørgsmålet „Hvem er som Gud?“, peges der på at Jehova Gud er uden lige, og at hans ærkeengel Mikael er hans store forkæmper og forsvarer.

2. Fader til høvdingen Setur af Asers stamme, som var en af de 12 der blev sendt ud for at udspejde Kana’ans land. — 4Mo 13:2, 13.

3. En af Asafs forfædre. Han stammede fra Levis søn Gersjom. — 1Kr 6:39, 40, 43.

4. Et af overhovederne i Issakars stamme; af Tolas slægt. — 1Kr 7:1-3.

5. En høvding i Manasses stamme som gik over til David i Ziklag. — 1Kr 12:20.

6. Fader til Omri, der var overhoved for et fædrenehus af Issakars stamme i Davids regeringstid. — 1Kr 27:18.

7. En søn af kong Josafat af Juda. Han og hans brødre fik kostbare gaver og befæstede byer af deres fader. Da Josafats førstefødte søn, Joram, blev konge, dræbte han imidlertid alle sine seks yngre brødre, deriblandt Mikael. — 2Kr 21:1-4.

8. En gadit, efterkommer af Buz. Han var forfader til nr. 9, men der var mindst 5 generationer imellem dem. — 1Kr 5:11, 13, 14.

9. En gadit, den førstefødte af Abihajils syv sønner, efterkommer af nr. 8 og overhoved for et af Gileads fædrenehuse. Han blev indført i slægtsregisteret i kong Jeroboam II af Israels dage og i kong Jotam af Judas dage. — 1Kr 5:11-17.

10. En benjaminit, efterkommer af Sjaharajim og hans hustru Husjim gennem Elpa’al og Beria. — 1Kr 8:1, 8, 11-13, 16.

11. Fader til den Zebadja der i 468 f.v.t. drog op til Jerusalem fra Babylon sammen med Ezra. — Ezr 8:1, 8.