Få kendskab til Jehovas veje

„Lad mig . . . få kendskab til dine veje, så jeg kan kende dig.“ — 2 MOSEBOG 33:13.

1, 2. (a) Hvorfor reagerede Moses som han gjorde, da han så en ægypter mishandle en hebræer? (b) Hvad måtte Moses lære for at blive en brugbar tjener for Jehova?

MOSES var vokset op i Faraos hus og var blevet oplært i den visdom som Ægyptens overklasse satte højt. Men han vidste at han ikke var ægypter. Hans forældre var hebræere. Som 40-årig tog han ud for at se til sine brødre, Israels sønner. Da han så en ægypter mishandle en af hebræerne, forholdt han sig ikke bare passiv, men slog ægypteren ned. Moses valgte at stille sig på Jehovas folks side og mente at Gud ville bruge ham til at skaffe hans brødre udfrielse. (Apostelgerninger 7:21-25; Hebræerne 11:24, 25) Da sagen blev kendt, blev Moses betragtet som lovløs af Ægyptens kongehus og måtte flygte for livet. (2 Mosebog 2:11-15) Hvis Moses skulle bruges af Gud, måtte han have større kendskab til Jehovas veje. Var han villig til at lade sig belære? — Salme 25:9.

² De næste 40 år levede Moses i landflygtighed som fårehyrde. I stedet for at blive bitter fordi hans hebraiske brødre åbenbart ikke værdsatte ham, affandt Moses sig med de forhold Gud lod ham leve under. I de mange år hvor Moses førte en tilbagetrukken tilværelse, lod han sig forme af Jehova. Det var ikke som et udtryk for sine egne tanker, men under Guds hellige ånds ledelse at han senere skrev at „manden Moses var langt den sagtmodigste af alle de mennesker der var på jordens flade“. (4 Mosebog 12:3) Jehova gjorde brug af Moses på en enestående måde. Hvis vi efterligner ham ved at søge sagtmodighed, vil Jehova velsigne os. — Zefanias 2:3.

Moses får en opgave

3, 4. (a) Hvilken opgave gav Jehova Moses? (b) Hvilken hjælp fik Moses?

³ En dag talte en engel, der repræsenterede Jehova, til Moses i nærheden af Horebs Bjerg på Sinajhalvøen. Budskabet fra Jehova lød: „Jeg har virkelig set nøden hos mit folk i Ægypten, og jeg har hørt deres skrig over deres arbejdsfogeder, for jeg kender jo deres lidelser. Og jeg vil stige ned for at udfri dem af ægypternes hånd og føre dem op fra det land til et godt og vidtstrakt land, til et land der flyder med mælk og honning.“ (2 Mosebog 3:2, 7, 8) I den forbindelse havde Gud en opgave til Moses, men den skulle udføres på Jehovas måde.

⁴ Jehovas engel fortsatte: „Og nu, kom; lad mig sende dig til Farao, og før mit folk, Israels sønner, ud af Ægypten.“ Moses tøvede. Han følte sig ikke egnet til opgaven, og det var han heller ikke hvis det kun stod til ham selv. Men Jehova lovede: „Jeg vil vise at jeg er med dig.“ (2 Mosebog 3:10-12) Jehova satte Moses i stand til at udføre nogle mirakuløse tegn der ville tjene som vidnesbyrd om at han virkelig var sendt af Gud. Moses’ bror, Aron, skulle tage med for at tale på hans vegne. Jehova ville selv lære dem hvad de skulle sige og gøre. (2 Mosebog 4:1-17) Ville Moses trofast fuldføre sin opgave?

5. Hvorfor var israelitternes indstilling en udfordring for Moses?

⁵ Til at begynde med troede Israels ældste på Moses og Aron. (2 Mosebog 4:29-31) Men inden længe beskyldte „Israels sønners formænd“ Moses og hans bror for at ’have gjort lugten af dem til en stank’ for Farao og hans tjenere. (2 Mosebog 5:19-21; 6:9) Da israelitterne drog ud af Ægypten, og så at de blev forfulgt af ægyptiske stridsvogne, blev de meget bange. Med Det Røde Hav foran sig og stridsvognene bag sig følte de sig fanget i en fælde, og de gav Moses skylden for det. Hvordan ville du have reageret? Selvom israelitterne ikke havde mulighed for at benytte både, tilskyndede Moses på Jehovas bud folket til at bryde op. Gud holdt derefter Det Røde Havs vande tilbage, og havbunden blev til tørt land så israelitterne kunne gå over. — 2 Mosebog 14:1-22.

Noget der var vigtigere end udfrielse

6. Hvad understregede Jehova da han bemyndigede Moses til opgaven?

⁶ Da Jehova bemyndigede Moses til opgaven, understregede han betydningen af sit navn. Det var yderst vigtigt at man viste respekt for dette navn og den det repræsenterer. Da Jehova blev spurgt om sit navn, sagde han til Moses: „Jeg vil være det som jeg vil være.“ Desuden skulle Moses sige til israelitterne: „Jehova, jeres forfædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har sendt mig til jer.“ Jehova tilføjede: „Dette er mit navn for altid, og det vil jeg huskes ved fra generation til generation.“ (2 Mosebog 3:13-15) Blandt sine tjenere på hele jorden er Gud stadig kendt under navnet Jehova. — Esajas 12:4, 5; 43:10-12.

7. Hvad tilskyndede Gud Moses til at gøre trods Faraos overlegne holdning?

⁷ Da Moses og Aron trådte frem for Farao, fremholdt de deres budskab i Jehovas navn. Men Farao svarede overlegent: „Hvem er Jehova, at jeg skulle adlyde hans røst og sende Israel bort? Jeg kender overhovedet ikke Jehova, og hvad mere er, jeg vil ikke sende Israel bort.“ (2 Mosebog 5:1, 2) Farao viste sig at være både hårdhjertet og upålidelig, men Jehova tilskyndede alligevel Moses til gang på gang at overbringe ham budskaber. (2 Mosebog 7:14-16, 20-23; 8:1, 2, 20) Moses kunne se at Farao var irriteret. Kunne der komme noget godt ud af at opsøge ham igen? Israelitterne var ivrige efter at blive udfriet. Farao holdt hårdnakket fast ved at han ikke ville lade dem rejse. Hvad ville du have gjort?

8. Hvilket godt resultat kom der ud af den måde Jehova behandlede Farao på, og hvordan skulle disse begivenheder berøre os?

⁸ Moses overbragte Farao endnu et budskab. Han sagde: „Sådan har Jehova, hebræernes Gud, sagt: ’Send mit folk bort, så det kan dyrke mig.’“ Gud sagde også: „Nu kunne jeg have rakt min hånd ud og slået dig og dit folk med pest, så du var blevet udslettet fra jorden. Men netop af denne grund har jeg ladet dig bestå: for at vise dig min magt og for at få mit navn forkyndt på hele jorden.“ (2 Mosebog 9:13-16) Gennem det der skulle ske med den hårdhjertede Farao, ville Jehova demonstrere sin magt på en måde der tjente som en advarsel for alle der trodser ham. Det gælder blandt andet Satan Djævelen, som Jesus Kristus senere kaldte „verdens hersker“. (Johannes 14:30; Romerne 9:17-24) Som forudsagt blev Jehovas navn forkyndt overalt på jorden. Hans langmodighed førte til frelse for israelitterne samt for en stor, blandet flok der tilbad ham sammen med dem. (2 Mosebog 9:20, 21; 12:37, 38) Siden da har forkyndelsen af Jehovas navn været til gavn for millioner af mennesker der har sluttet sig til den sande tilbedelse.

Et vanskeligt folk

9. Hvordan viste Moses’ eget folk mangel på respekt for Jehova?

⁹ Hebræerne kendte Guds navn. Moses brugte navnet når han talte til dem, men de viste ikke altid en passende respekt for den der bærer navnet. Hvad skete der kort efter at Jehova mirakuløst havde udfriet israelitterne fra Ægypten og de ikke kunne finde noget godt drikkevand? De knurrede imod Moses. Derefter klagede de over maden. Moses sagde advarende til dem at det ikke kun var ham og Aron, men også Jehova de knurrede imod. (2 Mosebog 15:22-24; 16:2-12) Ved Sinaj Bjerg gav Jehova israelitterne Loven, og dette blev ledsaget af overnaturlige manifestationer af hans store magt. Men folket handlede ulydigt og lavede en guldkalv som de tilbad, mens de påstod at de holdt „højtid for Jehova“. — 2 Mosebog 32:1-9.

10. Hvorfor er Moses’ bøn i Anden Mosebog 33:13 af særlig interesse for kristne tilsynsmænd i dag?

¹⁰ Hvordan skulle Moses behandle et folk der af Jehova selv blev beskrevet som stivnakket? Moses bad til Jehova: „Hvis jeg dog har fundet yndest i dine øjne, lad mig da få kendskab til dine veje, så jeg kan kende dig, for at jeg kan finde yndest i dine øjne.“ (2 Mosebog 33:13) De kristne tilsynsmænd der i dag tager sig af Jehovas folk, er hyrder for en langt mere ydmyg hjord. Alligevel beder de også: „Gør dine veje kendt for mig, Jehova; lær mig dine stier.“ (Salme 25:4) Kendskab til Jehovas veje hjælper tilsynsmænd til at løse forskellige problemer på en måde som er i harmoni med Guds ord og i overensstemmelse med hans personlighed.

Hvad Jehova forventer af sit folk

11. Hvilke retningslinjer gav Jehova Moses, og hvorfor er vi interesseret i dem?

¹¹ Ved Sinaj Bjerg fortalte Jehova mundtligt hvad han forventede af sit folk. Senere fik Moses to tavler hvorpå De Ti Bud var skrevet. Da han kom ned fra bjerget og så israelitterne tilbede guldkalven, blev han så vred at han kastede tavlerne fra sig så de knustes. Jehova skrev igen De Ti Bud på stentavler som Moses havde tilhugget. (2 Mosebog 32:19; 34:1) Det var de samme bud som han havde givet ham første gang. Moses skulle handle i overensstemmelse med dem. Gud understregede også over for Moses hvordan Hans personlighed er, og viste dermed Moses hvordan han, der repræsenterede Jehova, skulle være. De kristne er ikke underlagt Moseloven, men det Jehova sagde til Moses, omfatter mange grundlæggende principper som ikke har ændret sig, og som fortsat gælder alle der tilbeder Jehova. (Romerne 6:14; 13:8-10) Lad os se nærmere på nogle få af dem.

12. Hvordan burde Jehovas krav om udelt hengivenhed have påvirket israelitterne?

¹² Vi må vise Jehova udelt hengivenhed. Israels folk var til stede da Jehova erklærede at han kræver udelt hengivenhed. (2 Mosebog 20:2-5) Israelitterne havde set en overflod af vidnesbyrd om at Jehova er den sande Gud. (5 Mosebog 4:33-35) Jehova fastslog at uanset hvad andre folkeslag foretog sig, ville han ikke finde sig i nogen form for afgudsdyrkelse eller spiritisme blandt sit folk. Deres hengivenhed for ham måtte ikke bare være noget formelt. Hver og en blandt folket skulle elske Jehova af hele sit hjerte, hele sin sjæl og hele sin virkekraft. (5 Mosebog 6:5, 6) Det ville omfatte deres tale, deres opførsel — ja, alle sider af deres liv. (3 Mosebog 20:27; 24:15, 16; 26:1) Jesus Kristus understregede også at Jehova kræver udelt hengivenhed. — Markus 12:28-30; Lukas 4:8.

13. Hvorfor var israelitterne forpligtet til nøje at adlyde Gud, og hvad bør motivere os til at adlyde ham? (Prædikeren 12:13)

¹³ Vi må nøje adlyde Jehovas bud. Israels folk måtte mindes om at da de indgik en pagt med Jehova, havde de lovet nøje at adlyde ham. De havde stor personlig frihed, men når det gjaldt anliggender hvor Jehova havde givet dem sine bud, skulle de omhyggeligt adlyde ham. Hvis de gjorde det, ville det være et vidnesbyrd om deres kærlighed til Gud, og det ville være til gavn for dem selv og deres børn, for alle Jehovas krav var til deres eget bedste. — 2 Mosebog 19:5-8; 5 Mosebog 5:27-33; 11:22, 23.

14. Hvordan understregede Gud over for israelitterne at de skulle lade det åndelige komme i første række?

¹⁴ Vi må lade det åndelige komme i første række. Israelitterne måtte ikke gå så meget op i at få dækket deres fysiske behov at det fortrængte de åndelige aktiviteter. Deres liv måtte ikke udelukkende dreje sig om materielle interesser. Hver uge havde Jehova sat tid til side som skulle tjene et helligt formål, tid der udelukkende skulle bruges til aktiviteter som havde at gøre med tilbedelsen af den sande Gud. (2 Mosebog 35:1-3; 4 Mosebog 15:32-36) Hvert år skulle der desuden sættes tid til side til særlige hellige stævner. (3 Mosebog 23:4-44) De gav israelitterne lejlighed til at tale om Jehovas vældige gerninger, blive mindet om hans veje og give udtryk for deres taknemmelighed for al hans godhed. Når israelitterne viste deres hengivenhed for Jehova, voksede deres gudsfrygt og deres kærlighed til ham, og de blev hjulpet til at vandre på hans veje. (5 Mosebog 10:12, 13) De sunde principper i disse anvisninger er til gavn for Jehovas tjenere den dag i dag. — Hebræerne 10:24, 25.

Vi må forstå og værdsætte Jehovas egenskaber

15. (a) Hvorfor var det til gavn for Moses at forstå og værdsætte Jehovas egenskaber? (b) Hvilke spørgsmål kan hjælpe os til at tænke indgående over hver enkelt af Jehovas egenskaber?

¹⁵ Hvis Moses forstod og værdsatte Jehovas egenskaber, ville det også hjælpe ham til at tage sig af folket. Ifølge Anden Mosebog 34:5-7 gik Jehova forbi Moses mens han råbte: „Jehova, Jehova, en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på loyal hengivenhed og sandhed, som bevarer loyal hengivenhed mod tusinder, tilgiver misgerning og overtrædelse og synd, men på ingen måde fritager for straf, idet han bringer straf for fædres misgerning over sønner og sønnesønner, over tredje og fjerde generation.“ Tag dig tid til at tænke over disse ord. Spørg dig selv: ’Hvad ligger der i hver enkelt egenskab? Hvordan viste Jehova denne egenskab? Hvordan kan kristne tilsynsmænd vise den? Hvordan skulle den påvirke det vi hver især gør?’ Lad os tage nogle få eksempler.

16. Hvordan kan vi få større kendskab til Guds barmhjertighed, og hvorfor er det vigtigt?

¹⁶ Jehova er „en barmhjertig og nådig Gud“. Hvis du har opslagsværket Indsigt i Den Hellige Skrift, kan du læse hvad der står under „Barmhjertighed“. Du kan også undersøge emnet ved hjælp af Register til Vagttårnets publikationer eller computerprogrammet Watchtower Library på cd-rom.a Brug en bibelordbog for at finde frem til skriftsteder der taler om barmhjertighed. Du vil opdage at Jehovas barmhjertighed ikke bare får ham til undertiden at mildne en straf, men også omfatter inderlig medfølelse. Barmhjertighed får Gud til at gribe ind for at hjælpe sit folk. Som et vidnesbyrd om dette sørgede Gud for israelitterne både fysisk og åndeligt under vandringen til det lovede land. (5 Mosebog 1:30-33; 8:4) Jehova tilgav dem barmhjertigt når de begik fejltrin. Han viste barmhjertighed mod sit folk i fortiden. Hvor meget mere bør de der tjener ham i dag, da ikke vise barmhjertighed mod hinanden? — Mattæus 9:13; 18:21-35.

17. Hvordan kan vores viden om Jehovas nåde fremme den sande tilbedelse?

¹⁷ Jehovas barmhjertighed er forbundet med nåde. Prøv at se hvad der står under „nåde“ og „nådig“ i en ordbog. Sammenlign definitionerne med skriftsteder der omtaler Jehova som nådig. Bibelen viser at Jehovas nåde omfatter kærlig omsorg for de dårligt stillede i hans folk. (2 Mosebog 22:26, 27) I ethvert land kan udlændinge, såvel som andre, være ugunstigt stillet. Da Jehova lærte sine tjenere at være upartiske og vise venlighed mod sådanne, mindede han dem om at de selv havde været udlændinge, nemlig i Ægypten. (5 Mosebog 24:17-22) Hvad kan Guds folk lære af det i dag? Hvis vi er nådige, vil det hjælpe os til at være forenede og at drage andre til tilbedelsen af Jehova. — Apostelgerninger 10:34, 35; Åbenbaringen 7:9, 10.

18. Hvad lærer vi af de begrænsninger som Jehova pålagde israelitterne i forbindelse med andre folkeslags handlemåde?

¹⁸ Venlig omsorg for folk fra andre lande måtte dog ikke overskygge eller fortrænge Israels kærlighed til Jehova og hans moralnormer. Israelitterne lærte således at de ikke måtte efterligne de omgivende folkeslags måde at leve på; de måtte ikke antage deres religiøse skikke og umoralske livsstil. (2 Mosebog 34:11-16; 5 Mosebog 7:1-4) Det samme gælder os i dag. Vi skal være et helligt folk ligesom vor Gud, Jehova, er hellig. — 1 Peter 1:15, 16.

19. Hvordan kan kendskab til Jehovas syn på overtrædelser være en beskyttelse for hans folk?

¹⁹ For at sikre sig at Moses forstod hans veje, understregede Jehova at han, selvom han ikke ser gennem fingre med synd, er sen til vrede. Han giver folk tid til at lære hans krav at kende og til at rette sig ind efter dem. Jehova tilgiver synd hvis der vises sindsændring, men han fritager ikke for den velfortjente straf for alvorlige overtrædelser. Han sagde advarende til Moses at kommende generationer kunne blive berørt i god eller dårlig retning af det israelitterne gjorde. Hvis vi har et indgående kendskab til Jehovas veje, kan det beskytte os mod at give Gud skylden for situationer som vi selv er skyld i, eller mod at drage den slutning at han er sen til at gribe ind.

20. Hvad kan hjælpe os til at behandle trosfæller og folk i distriktet på rette måde? (Salme 86:11)

²⁰ Hvis du gerne vil vide mere om Jehova og hans veje, må du fortsætte med at studere og med at grunde over det du læser i Bibelen. Undersøg omhyggeligt de forskellige fascinerende sider af Jehovas personlighed. Overvej under bøn hvordan du kan efterligne Gud og rette dit liv mere ind efter hans hensigt. Det vil hjælpe dig til at undgå snarer, til at behandle dine trosfæller på rette måde og til at undervise andre så de lærer vor uforlignelige Gud at kende og at elske ham.

[Fodnote]

Hvad har du lært?

• Hvorfor havde det stor betydning at Moses var sagtmodig, og hvorfor er det vigtigt at vi er det?

• Hvad kom der ud af at Moses gang på gang konfronterede Farao med Jehovas ord?

• Hvilke betydningsfulde principper som Moses lærte, gælder også os?

• Hvordan kan vi få et mere indgående kendskab til Jehovas egenskaber?

[Illustration på side 21]

Moses overbragte trofast Jehovas ord til Farao

[Illustration på side 23]

Jehova åbenbarede sine krav for Moses

[Illustration på side 24, 25]

Grund over Jehovas egenskaber