Nidkær for den rene tilbedelse af Jehova

„Jehova, hvis navn er Skinsyg, er en skinsyg Gud.“ — 2 MOSEBOG 34:14.

 1. Hvad er Guds hovedegenskab, og hvilken forbindelse har den med hans skinsyge?

JEHOVA beskriver sig selv som „en skinsyg Gud“. Hvorfor gør han det når ordet „skinsyg“ har en negativ klang? Guds hovedegenskab er naturligvis kærlighed. (1 Johannes 4:8) Når han viser skinsyge må der derfor være noget godt i det, og det må være til menneskenes bedste. Vi vil i det følgende se hvordan Guds skinsyge faktisk er vigtig for freden og enheden i universet.

 2. Hvordan kan man gengive de hebraiske ord for „skinsyge“?

² I De Hebraiske Skrifter forekommer de forskellige beslægtede ord der er dannet af rodordet for „at være skinsyg“ over 80 gange. I næsten halvdelen af disse skriftsteder henviser ordet til Jehova Gud. G. H. Livingston forklarer: „Når ordet anvendes i forbindelse med Gud, har begrebet skinsyge ikke en klang af noget forkvaklet, men indeholder snarere tanken om at holde fast ved en udelt tilbedelse af Jehova.“ (The Pentateuch in Its Cultural Environment) Ny Verden-Oversættelsen gengiver derfor nogle steder det hebraiske navneord med „krav om udelt hengivenhed“. (Ezekiel 5:13) Man kan også oversætte ordet med nidkærhed.a — Salme 79:5; Esajas 9:7.

 3. Hvordan kan skinsyge i nogle tilfælde tjene en god hensigt?

³ Mennesket blev skabt med evnen til at føle skinsyge, men efter syndefaldet blev denne egenskab forvansket. Egenskaben skinsyge kan dog udvirke noget godt. Den kan få en person til at beskytte sin familie mod en dårlig indflydelse. Desuden kan mennesker med rette vise skinsyge eller nidkærhed for tilbedelsen af Jehova. (1 Kongebog 19:10) For at give læseren den rette forståelse af hvad en sådan skinsyge eller nidkærhed i forhold til Jehova vil sige, kan det hebraiske udtryk forklares med ’en der ikke tåler nogen rivaliseren med Jehova’. — 2 Kongebog 10:16, fodnoten.

Guldkalven

 4. Hvilket bud i Guds lov til Israel indebar at man viste retfærdig skinsyge?

⁴ Det der skete da israelitterne modtog Loven ved Sinaj Bjerg, viser noget om hvad retfærdig skinsyge indbefatter. Israelitterne var gentagne gange blevet advaret mod at tilbede menneskeskabte guder. Jehova sagde til dem: „Jeg, Jehova din Gud, er en Gud der kræver udelt hengivenhed [eller: „en Gud der er skinsyg (nidkær)“, „en Gud der ikke tåler rivaliseren“].“ (2 Mosebog 20:5, fodnote; jævnfør Anden Mosebog 20:22, 23; 22:20; 23:13, 24, 32, 33.) Jehova indgik en pagt med israelitterne og lovede at velsigne dem og føre dem ind i det forjættede land. (2 Mosebog 23:22, 31) Og folket sagde: „Alt hvad Jehova har sagt, vil vi gøre og adlyde.“ — 2 Mosebog 24:7.

 5, 6. (a) Hvordan syndede israelitterne groft da de lå lejret ved Sinaj Bjerg? (b) Hvordan viste Jehova og hans loyale tilbedere retfærdig skinsyge ved Sinaj Bjerg?

⁵ Der gik dog ikke lang tid før israelitterne syndede mod Gud. De lå stadig lejret ved foden af Sinaj Bjerg. Moses havde opholdt sig på bjerget i mange dage for at modtage yderligere oplysninger fra Gud, og israelitterne pressede Moses’ broder, Aron, til at lave en gud til dem. Aron adlød dem og lavede en kalv af det guld folket fremskaffede. De hævdede at denne afgud repræsenterede Jehova. (Salme 106:20) Den næste dag frembar de ofre og ’bøjede sig for den’, hvorefter de ’morede sig’. — 2 Mosebog 32:1, 4, 6, 8, 17-19.

⁶ Moses kom ned fra bjerget mens israelitterne festede. Da han så deres tøjlesløshed, råbte han: „Hvem er for Jehova?“ (2 Mosebog 32:25, 26) Levis sønner samledes om Moses, og han bød dem henrette de afgudsdyrkende oprørere med sværdet. Levitterne viste deres nidkærhed for den rene tilbedelse af Gud og dræbte omkring 3000 af deres brødre som havde gjort sig skyldige i afgudsdyrkelse. Jehova skærpede straffen ved at sende en plage over de overlevende. (2 Mosebog 32:28, 35) Derefter gentog han befalingen: „Du må . . . ikke bøje dig for nogen anden gud, eftersom Jehova, hvis navn er Skinsyg, er en skinsyg Gud.“ — 2 Mosebog 34:14.

Ba’al-Peor

 7, 8. (a) Hvordan gjorde mange israelitter sig skyldige i grov afgudsdyrkelse i forbindelse med Ba’al-Peor? (b) Hvordan blev plagen fra Jehova standset?

⁷ Da nationen Israel fyrre år senere stod over for at skulle gå ind i det forjættede land, lokkede tiltrækkende moabitiske og midjanitiske kvinder mange israelitter til at besøge dem og nyde deres gæstfrihed. Disse mænd burde have afslået at have nært samkvem med folk der dyrkede falske guder. (2 Mosebog 34:12, 15) I stedet løb de som ’okser til slagtning’ idet de bedrev utugt med kvinderne og bøjede sig for Ba’al-Peor sammen med dem. — Ordsprogene 7:21, 22; 4 Mosebog 25:1-3.

⁸ Jehova sendte en plage for at udslette dem der lod sig besnære til at deltage i denne skamløse sexdyrkelse. Gud befalede desuden at de skyldfri israelitter skulle slå deres skyldige brødre ihjel. En af Israels høvdinger ved navn Zimri førte frækt en midjanitisk høvdingedatter ind i sit telt for at have omgang med hende. Da den gudfrygtige præst Pinehas så dette, dræbte han det umoralske par. Plagen standsede, og Gud sagde: „Pinehas . . . har vendt min vrede bort fra israelitterne; han har iblandt dem vist den samme skinsyge vrede som jeg har vist, og i min skinsyge udryddede jeg derfor ikke israelitterne.“ (4 Mosebog 25:11, The New English Bible) Nationen blev reddet fra udslettelse, men mindst 23.000 israelitter døde. (1 Korinther 10:8) De erfarede ikke opfyldelsen af det håb de så længe havde næret og kom ikke ind i det forjættede land.

En advarsel

 9. Hvad skete der med indbyggerne i Israel og Juda fordi de ikke var nidkære for den rene tilbedelse af Jehova?

⁹ Sørgeligt nok glemte israelitterne hurtigt denne lektion. De var ikke nidkære for den rene tilbedelse af Jehova. „Med deres billedstøtter æggede de [Gud] til skinsyge.“ (Salme 78:58) Som følge heraf lod Jehova i 740 f.v.t. assyrerne føre Israels ti stammer i fangenskab. Senere blev tostammeriget Juda straffet på lignende måde, da hovedstaden Jerusalem i 607 f.v.t. blev ødelagt. Mange blev slået ihjel, og de overlevende blev ført i fangenskab i Babylon. Dette tjener som en advarsel for alle kristne i dag. — 1 Korinther 10:6, 11.

10. Hvad vil der ske med afgudsdyrkere der ikke ændrer sind?

¹⁰ En tredjedel af jordens befolkning — omkring 1,9 milliarder — bekender sig nu som kristne. (1994 Britannica Book of the Year) De fleste af disse tilhører kirker der bruger ikoner, gudebilleder og kors i deres gudsdyrkelse. Jehova skånede ikke sit eget folk da det æggede ham til skinsyge på grund af sin afgudsdyrkelse. Han vil heller ikke skåne dem der kalder sig kristne men som bruger materielle genstande i deres tilbedelse. „Gud er en ånd, og de der tilbeder ham bør tilbede i ånd og sandhed,“ sagde Jesus Kristus. (Johannes 4:24) Bibelen siger desuden at kristne skal vogte sig for afgudsdyrkelse. (1 Johannes 5:21) Afgudsdyrkere der ikke ændrer sind vil ikke arve Guds rige. — Galaterne 5:20, 21.

11. Hvordan kan kristne gøre sig skyldige i afgudsdyrkelse uden at bøje sig for et afgudsbillede, og hvad vil hjælpe os til at undgå en sådan afgudsdyrkelse? (Efeserne 5:5)

¹¹ Sande kristne vil aldrig bøje sig for en afgud, men de må desuden undgå alt hvad Jehova anser for at være afgudsdyrkelse som noget urent og syndigt. Bibelen siger for eksempel: „[Gør] jeres lemmer som er på jorden, døde med hensyn til utugt, urenhed, seksuel lidenskab, skadeligt begær, og havesygen, som er afgudsdyrkelse. På grund af disse ting kommer Guds vrede.“ (Kolossenserne 3:5, 6) Det indebærer at man afviser umoralitet. Det indebærer også at man undgår underholdning der har til formål at vække et urent seksuelt begær. I stedet for at tilfredsstille et sådant begær er sande kristne nidkære for den rene tilbedelse af Gud.

Andre der viste nidkærhed for Gud

12, 13. Hvordan satte Jesus et godt eksempel med hensyn til at vise nidkærhed for den rene tilbedelse af Gud?

¹² Jesus Kristus har mere end noget andet menneske vist nidkærhed for den rene tilbedelse af Gud. I det første år af sin tjeneste blev han vidne til at begærlige købmænd drev handel i templets forgårde. De jøder der kom til Jerusalem langvejsfra, har måske haft brug for at få deres fremmede valuta vekslet til penge der var gangbare som tempelskat. De havde også brug for at købe dyr og fugle så de kunne bringe de ofre Guds lov foreskrev. Men sådanne forretninger burde have fundet sted uden for templets forgårde. Og hvad der var endnu værre: de handlende lukrerede åbenbart på deres brødres religiøse behov ved at forlange ublu priser. Optændt af nidkærhed for den rene tilbedelse af Gud drev Jesus med en svøbe fårene og okserne ud. Han væltede også pengevekslernes borde, idet han sagde: „Hold op med at gøre min Faders hus til et varehus!“ (Johannes 2:14-16) På den måde opfyldte han ordene i Salme 69:9: „Nidkærhed [eller: „skinsyge“, Byington] for dit hus har fortæret mig.“

¹³ Tre år senere så Jesus igen begærlige købmænd drive forretning i Jehovas tempel. Ville Jesus rense det endnu en gang? Hans nidkærhed for den rene tilbedelse af Gud var stadig lige så stærk som den var da han påbegyndte sin tjeneste. Denne gang drev han både sælgerne og køberne ud. Og han angav en endnu stærkere grund til sin handlemåde, idet han sagde: „Står der ikke skrevet: ’Mit hus skal kaldes et bedehus for alle nationerne’? Men I har gjort det til en røverhule.“ (Markus 11:17) Jesus satte et godt eksempel ved altid at vise nidkærhed for Gud.

14. Hvordan bør Jesu nidkærhed for den rene tilbedelse berøre os?

¹⁴ Herren Jesus Kristus er nu herliggjort, men hans personlighed har ikke ændret sig. (Hebræerne 13:8) Her i det 20. århundrede er han lige så nidkær for den rene tilbedelse af sin Fader som da han var på jorden. Det fremgår af Jesu budskaber til de syv menigheder som vi kan læse i Åbenbaringens Bog, og som har særlig aktualitet nu på „Herrens dag“. (Åbenbaringen 1:10; 2:1–3:22) I et syn så apostelen Johannes den herliggjorte Jesus Kristus, der havde „øjne som en ildflamme“. (Åbenbaringen 1:14) Dette indikerer at intet undgår Jesu opmærksomhed når han inspicerer menighederne for at sikre sig at de forbliver rene og antagelige til tjenesten for Jehova. Kristne i dag må huske at Jesus advarede mod at forsøge at tjene to herrer — Gud og Rigdom. (Mattæus 6:24) Jesus sagde til de materialistiske medlemmer af menigheden i Laodikea: „Fordi du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund. . . . Du skal derfor være nidkær og ændre sind.“ (Åbenbaringen 3:14-19) Menighedens udnævnte ældste bør ved det de siger og ved deres eksempel, hjælpe deres medtroende til at undgå materialismens snare. De ældste må også beskytte hjorden mod denne sexorienterede verdens moralske fordærv. Guds folk vover desuden ikke at tolerere nogen som helst Jesabel-indflydelse i menigheden. — Hebræerne 12:14, 15; Åbenbaringen 2:20.

15. Hvordan efterlignede apostelen Paulus Jesus i forbindelse med at vise nidkærhed for den rene tilbedelse af Jehova?

¹⁵ Apostelen Paulus var en af Kristi efterlignere. For at beskytte nydøbte kristne mod en åndeligt usund indflydelse, sagde han: „Jeg våger skinsygt over jer med en skinsyge som Guds.“ (2 Korinther 11:2) Paulus’ nidkærhed for den rene tilbedelse havde på et tidligere tidspunkt fået ham til at give menigheden i Korinth besked på at udstøde en mand der, uden at ville ændre sind, levede i utugt og som øvede en besmittende indflydelse. Den inspirerede vejledning der blev givet ved den lejlighed, har været til stor hjælp for ældste der i dag bestræber sig for at bevare renheden i Jehovas Vidners mere end 75.500 menigheder. — 1 Korinther 5:1, 9-13.

Guds skinsyge er til gavn for hans folk

16, 17. (a) Hvilken indstilling havde de omboende folkeslag da Gud straffede Juda? (b) Hvordan viste Jehova sin nidkærhed for Jerusalem, efter at Juda havde været 70 år i fangenskab?

¹⁶ Da Gud straffede sit folk Juda ved at lade indbyggerne føre i fangenskab i Babylon, blev de spottet. (Salme 137:3) Edomitterne havde på grund af deres skinsyge og had hjulpet babylonierne med at bringe ulykke over Guds folk, og det lagde Jehova mærke til. (Ezekiel 35:11; 36:15) Under fangenskabet ændrede Guds folk sind, og efter 70 år førte Jehova dem tilbage til deres land.

¹⁷ Til at begynde med befandt Judas indbyggere sig i en desperat situation. Byen Jerusalem og dens tempel lå i ruiner, og de omboende folkeslag modstod enhver bestræbelse på at genopbygge templet. (Ezra 4:4, 23, 24) Hvordan så Jehova på dette? Den inspirerede beretning lyder: „Således har Hærstyrkers Jehova sagt: ’Jeg er fyldt med stor nidkærhed for Jerusalem og Zion. Jeg er fyldt med stor harme over de sorgløse nationer, for jeg harmedes kun lidt, men de hjalp til at volde ulykke.’ Derfor, således har Jehova sagt: ’Jeg vil vende tilbage til Jerusalem i barmhjertighed. Mit hus skal bygges i den,’ lyder Hærstyrkers Jehovas udsagn.“ (Zakarias 1:14-16) Dette løfte blev indfriet, og templet og byen Jerusalem blev genopbygget.

18. Hvad oplevede de sande kristne under den første verdenskrig?

¹⁸ Den sande kristne menighed har oplevet noget lignende her i det 20. århundrede. Under den første verdenskrig tugtede Jehova sine tjenere fordi de ikke havde været strengt neutrale i denne verdslige konflikt. (Johannes 17:16) Gud tillod de politiske magter at undertrykke dem, og kristenhedens gejstlighed jublede over Guds folks ulykke. Faktisk gik gejstligheden i spidsen for at få politikerne til at forbyde bibelstudenternes (Jehovas Vidners) arbejde. — Åbenbaringen 11:7, 10.

19. Hvordan har Jehova vist nidkærhed for den sande tilbedelse siden 1919?

¹⁹ Jehova viste imidlertid nidkærhed i forbindelse med tilbedelsen af ham, og i efterkrigsåret 1919 lod han atter sit angrende folk nyde sin gunst. (Åbenbaringen 11:11, 12) Som følge heraf er antallet af lovprisere steget fra under 4000 i 1918 til omkring 5 millioner i dag. (Esajas 60:22) Inden længe vil Jehovas nidkærhed for den rene tilbedelse komme til udtryk på dramatisk vis.

Hvordan Guds nidkærhed vil komme til udtryk i fremtiden

20. Hvad vil Gud inden længe gøre for at vise sin nidkærhed for den rene tilbedelse?

²⁰ Kristenhedens kirker har i århundreder fulgt den samme kurs som de frafaldne jøder der æggede Jehova til skinsyge. (Ezekiel 8:3, 17, 18) Inden længe vil Jehova Gud gribe til handling ved at indgive De Forenede Nationers medlemsnationer en drastisk tanke i deres hjerte. Det vil få disse politiske magter til at lægge kristenheden og den øvrige del af falsk religion øde. (Åbenbaringen 17:16, 17) De sande tilbedere vil overleve denne frygtindgydende eksekvering af Guds dom. De vil følge den opfordring der kommer fra nogle skabninger i himmelen: „Lovsyng Jah! . . . For han har eksekveret dommen over den store skøge [falsk religion] som fordærvede jorden med sin utugt [sin falske lære og støtte til korrupt politik], og han har hævnet sine trælles blod og krævet det af hendes hånd.“ — Åbenbaringen 19:1, 2.

21. (a) Hvad vil Satan og hans tilhængere gøre efter at falsk religion er blevet udryddet? (b) Hvordan vil Gud reagere på dette?

²¹ Hvad vil der ske efter at den falske religions verdensimperium er blevet ødelagt? Satan vil få de politiske magter til at rette et verdensomfattende angreb på Jehovas folk. Hvordan vil den sande Gud reagere på Satans forsøg på at fjerne den sande tilbedelse fra jorden? Vi læser i Ezekiel 38:19-23: „I min nidkærhed, i min glødende vrede, vil jeg [Jehova] tale. . . . Og jeg vil have et retsopgør med ham [Satan], med pest og blod; og en rivende skylregn og haglsten, ild og svovl lader jeg regne ned over ham og hans hærafdelinger og de mange folkeslag der er med ham. Og jeg vil vise mig stor og hellige mig og gøre mig kendt for øjnene af mange nationer; og de skal vide at jeg er Jehova.“ — Se også Zefanias 1:18; 3:8.

22. Hvordan kan vi vise at vi er nidkære for den rene tilbedelse af Jehova?

²² Hvor er det trøstende at vide at universets Suveræn nidkært våger over sine sande tilbedere! Lad os, i dyb værdsættelse af hans ufortjente godhed, være nidkære for den rene tilbedelse af Jehova Gud. Lad os med nidkærhed fortsætte med at forkynde den gode nyhed og tillidsfuldt vente på den store dag hvor Jehova vil ophøje og hellige sit store navn. — Mattæus 24:14.

[Fodnote]

Noget at grunde over

◻ Hvad vil det sige at være nidkær for Jehova?

◻ Hvad kan vi lære af det eksempel fortidens israelitter satte?

◻ Hvordan kan vi undgå at ægge Jehova til skinsyge?

◻ Hvordan har Gud og Kristus vist nidkærhed for den rene tilbedelse?

[Ramme på side 12]

Kærligheden misunder ikke

BIBELFORSKEREN Albert Barnes skrev i det 19. århundrede følgende om misundelse: „Det er et af de mest almindelige udtryk for ondskab, og viser tydeligt hvor fordærvet mennesket er.“ Han sagde endvidere: „Hvis man kunne finde frem til hovedårsagen til alle krige, stridigheder og verdslige planer, ja, til alle de rænker og forehavender der optager dem der kalder sig kristne og som i den grad skæmmer deres tro og gør dem verdslige, ville man blive overrasket over at opdage hvor meget af alt dette der skyldes misundelse. Det piner os hvis andre er mere rige end vi selv er; vi ønsker at eje hvad andre har, skønt vi ikke har ret dertil; og dette får nogle til at benytte sig af forskellige ufine metoder for at berøve andre glæden ved det de ejer, eller for selv at få fat i rigdommen, eller for at vise at de ikke ejer så meget som andre tror . . . på denne måde bliver misundelsen i vort indre stillet tilfreds.“ — Romerne 1:29; Jakob 4:5.

I modsætning hertil kom Barnes med en interessant udtalelse om kærligheden, der ’ikke misunder’. (1 Korinther 13:4, da. aut.) Han skrev: „Kærligheden misunder ikke andre den lykke de ejer; den glæder sig over at det går dem godt; og efterhånden som deres lykke vokser . . . vil de der lader sig lede af kærlighed . . . ikke søge at mindske deres lykke; de vil ikke gøre dem skyldbetyngede; de vil ikke slå skår i glæden; de vil ikke knurre over eller begræde at de ikke selv er lige så begunstigede. . . . Hvis vi elsker andre, hvis vi glæder os over deres lykke, vil vi ikke misunde dem.“

[Illustration på side 10]

Pinehas var nidkær for den rene tilbedelse af Jehova