Lad os fuldende hellighed i gudsfrygt
„Lad os rense os for enhver besmittelse af kød og ånd, idet vi fuldender hellighed i gudsfrygt.“ — 2 KORINTHER 7:1.
1. Hvorfra ved vi at højtstående engle anerkender Jehovas hellighed?
JEHOVA er den hellige Gud. Højtstående engle i himmelen forkynder hans hellighed i klare vendinger. Seraferne som profeten Esajas så i et syn i det 8. århundrede f.v.t., råbte: „Hellig, hellig, hellig er hærstyrkers Jehova. Hele jordens fylde er hans herlighed.“ Ved slutningen af det første århundrede e.v.t. fik apostelen Johannes nogle syner af det der skulle ske på „Herrens dag“, hvor vi nu befinder os. Han så fire levende skabninger rundt om Jehovas trone og hørte dem erklære uden ophør: „Hellig, hellig, hellig er Jehova Gud, den Almægtige, han som var og som er og som kommer.“ Disse trefoldige erklæringer som fremsættes af Jehovas himmelske åndeskabninger, understreger at Skaberen besidder den højeste grad af hellighed. — Esajas 6:2, 3; Åbenbaringen 1:10; 4:6-8.
Hellighed og dét at være skilt ud
2. (a) Hvad indebærer hellighed, og hvordan passer dette på Jehova? (b) Hvordan fremhævede Moses Jehovas hellighed?
2 Hellighed indebærer ikke blot religiøs renhed, men også dét at være skilt ud. Jehova er i særlig grad ren, og han skiller sig fuldstændig ud fra alle nationernes urene guder. Denne side af Jehovas hellighed blev fremhævet af Moses da han sang: „Hvem blandt guderne er som du, Jehova? Hvem er som du, der viser dig mægtig i hellighed?“ — 2 Mosebog 15:11.
3. På hvilke områder skulle israelitterne være hellige, og hvordan hjalp Jehova dem i denne henseende?
3 Den hellige Gud, Jehova, krævede at fortidens israelitter, som var hans folk på jorden, også skulle være hellige. Dette krav blev ikke blot stillet til præsterne og levitterne, men til hele nationen. Jehova sagde til Moses: „Tal til hele Israels sønners forsamling og sig til dem: ’I skal være hellige, for jeg, Jehova jeres Gud, er hellig.’“ (3 Mosebog 19:2) Med dette for øje gav Jehova dem nogle love som skulle hjælpe dem til at forblive rene både åndeligt, moralsk, mentalt og fysisk. Desuden skulle de være ceremonielt rene når de tilbad ved tabernaklet og, siden hen, ved templet.
Helliget tjenesten for Gud
4, 5. (a) I hvilken forstand var det kødelige Israel en hellig nation? (b) Hvilke krav stilles der til de åndelige israelitter, og hvordan understreges dette af apostelen Peter?
4 I den udstrækning israelitterne fulgte Guds love, skilte de sig ud fra de fordærvede nationer der boede rundt om dem. De fremtrådte som et folk der var sat til side til eller helliget tjenesten for den hellige Gud, Jehova. Moses sagde til dem: „Du er et helligt folk for Jehova din Gud. Det er dig Jehova din Gud har udvalgt til at være hans folk, en særlig ejendom blandt alle de folk der er på jordens flade.“ — 5 Mosebog 7:6.
5 Den samme renhed kræves af de åndelige israelitter og deres medarbejdere. De må på samme måde skille sig ud fra dem der ikke tjener Gud. Apostelen Peter skrev til dem der var udvalgt til at være åndelige israelitter: „Som lydige børn skal I ophøre med at lade jer forme efter de ønsker I før havde i jeres uvidenhed, men I skal, i overensstemmelse med den Hellige som kaldte jer, også selv være hellige i hele jeres adfærd, for der står skrevet: ’I skal være hellige, for jeg er hellig.’“ — 1 Peter 1:1, 14-16.
6, 7. (a) Hvordan beskrives medlemmerne af den store skare i Åbenbaringen, kapitel 7, og hvad kræves der af dem? (b) Hvad vil blive behandlet i de følgende paragraffer?
6 I Åbenbaringen, det 7. kapitel, siges der at medlemmerne af ’den store skare’ står foran Jehovas trone og foran Lammet, klædt i lange, hvide klæder og at „de har vasket deres lange klæder og gjort dem hvide i Lammets blod“. (Åbenbaringen 7:9, 14) Deres lange, hvide klæder symboliserer deres rene, retfærdige stilling hos Jehova, en stilling han skænker dem på grund af deres tro på Kristi genløsende blod. Både de salvede kristne og de der tilhører ’den store skare’ af „andre får“ må altså bevare sig åndeligt, moralsk, mentalt og fysisk rene for at kunne tilbede Jehova på en måde der er antagelig for ham. — Johannes 10:16.
7 Lad os nu se på hvordan Jehovas tjenere i fortiden måtte bevare sig rene og hellige, og hvorfor de samme principper gælder for Guds folk i dag.
Åndelig renhed
8. Hvorfor måtte israelitterne ikke have noget med de kana’anæiske religioner at gøre?
8 De kødelige israelitter måtte ikke have noget som helst at gøre med andre folkeslags urene religiøse handlinger. Gennem Moses sagde Jehova til Israel: „Vogt dig at du ikke slutter pagt med indbyggerne i det land du kommer til, for at det ikke skal blive en snare i din midte. Men I skal nedbryde deres altre og knuse deres hellige støtter [som blev anvendt i forbindelse med deres afskyelige sexdyrkelse] og omhugge deres hellige pæle. Du må nemlig ikke bøje dig for nogen anden gud, eftersom Jehova, hvis navn er Skinsyg, er en skinsyg Gud [eller: „en Gud der kræver udelt hengivenhed,“ fodnote i studieudgaven af New World Translation]; ellers vil du slutte pagt med landets indbyggere, og de vil bedrive utugt med deres guder og bringe slagtofre til deres guder.“ — 2 Mosebog 34:12-15.
9. Hvilken udtrykkelig befaling fik den trofaste rest som drog ud af Babylon i 537 f.v.t.?
9 Århundreder senere inspirerede Jehova Esajas til at henvende følgende profetiske ord til den trofaste rest der ville vende tilbage til Juda efter det babyloniske fangenskab: „Vend jer bort, vend jer bort, drag ud derfra, rør ikke noget urent; drag ud fra hende, bevar jer rene, I som bærer Jehovas redskaber [som skulle bruges ved genoprettelsen af den rene tilbedelse ved templet i Jerusalem].“ — Esajas 52:11.
10, 11. (a) Hvilke lignende befalinger fik de åndelige israelitter i det første århundrede? (b) Hvordan er disse befalinger blevet adlydt siden 1919 og 1935, og på hvilken anden måde bevarer de salvede og deres medarbejdere sig også rene?
10 I lighed med dette må de åndelige israelitter og deres medarbejdere holde sig ubesmittede af denne verdens afgudsreligioner. Apostelen Paulus skrev til de salvede kristne i Korinthermenigheden: „Hvad overensstemmelse er der mellem Guds tempel og afguder? Vi er jo en levende Guds tempel; som Gud har sagt: ’Jeg vil bo iblandt dem og vandre iblandt dem, og jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk.’ ’„Derfor, gå ud fra dem, og skil jer ud,“ siger Jehova, „og hold op med at røre det urene“’; ’„og jeg vil tage imod jer.“’“ — 2 Korinther 6:16, 17.
11 Siden 1919 har de rensede og lutrede medlemmer af den salvede rest været udfriet fra Babylon den Stores urene, afguderiske religioner. (Malakias 3:1-3) De har efterkommet den himmelske opfordring: „Gå ud fra hende, mit folk, for at I ikke skal være delagtige med hende i hendes synder, og for at I ikke skal få del i hendes plager.“ (Åbenbaringen 18:4) Siden 1935 har en stor og voksende skare af „andre får“ også fulgt denne opfordring og forladt den urene babyloniske religion. De salvede og deres medarbejdere holder sig desuden åndeligt rene ved at undgå enhver kontakt med de frafaldnes nedbrydende tanker. — Johannes 10:16; 2 Johannes 9-11.
Moralsk renhed
12. (a) Hvordan hævede Jehova israelitternes moral langt over de omboende folkeslags? (b) Hvilke strenge regler gjaldt for præsteskabet?
12 Ved hjælp af Lovpagten hævede Jehova israelitternes moral langt over de omboende folkeslags. Der blev værnet om ægteskabet og familielivet i Israel. Det syvende af de ti bud forbød ægteskabsbrud. Der var hårde straffe for både ægteskabsbrud og utugt. (5 Mosebog 22:22-24) Jomfruer nød Lovens beskyttelse. (5 Mosebog 22:28, 29) For præsterne gjaldt særlig strenge regler med hensyn til ægteskab. Ypperstepræsten måtte for eksempel kun tage en ren jomfru til hustru. — 3 Mosebog 21:6, 7, 10, 13.
13. Hvem sammenlignes medlemmerne af Kristi „brud“ med, og hvorfor?
13 Svarende til dette har den store ypperstepræst, Jesus Kristus, en „brud“ bestående af 144.000 salvede kristne der sammenlignes med jomfruer. (Åbenbaringen 14:1-5; 21:9) De holder sig ubesmittede af Satans verden og bevarer sig rene med hensyn til både lære og moral. Apostelen Paulus skrev til de salvede kristne i Korinth: „Jeg våger skinsygt over jer med en skinsyge som Guds, for jeg har personligt lovet jer bort til ægteskab med én mand for at kunne fremstille jer som en ren jomfru for Messias.“ (2 Korinther 11:2) Paulus skrev endvidere: „Messias . . . elskede menigheden og gav sig selv hen for den, for at han kunne hellige den, idet han rensede den med vandbadet ved hjælp af ordet, for at han kunne fremstille menigheden for sig i dens pragt, uden at den havde en plet eller rynke eller noget sådant, men så den kunne være hellig og dadelfri.“ — Efeserne 5:25-27.
14, 15. (a) Hvad kræves der af brudeskaren ud over åndelig renhed, og hvilket skriftsted understreger dette? (b) Hvorfor er det tydeligt at kravet om moralsk renhed også gælder ’de andre får’?
14 Samtidig med at Kristi bruds medlemmer er åndeligt rene, må de også være moralsk rene. Paulus skrev: „Bliv ikke vildledt. Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere . . . skal arve Guds rige. Og dog er det sådan nogle af jer har været. Men I er blevet vasket rene, I er blevet helliget.“ — 1 Korinther 6:9-11.
15 At disse krav om moralsk renhed også gælder ’de andre får’ bliver tydeligt når vi læser om hvem Jehova vil udelukke fra sin lovede nye himmel og nye jord: „Men . . . de som er afskyelige i deres snavs, og mordere og utugtige . . ., deres lod er i søen som brænder med ild og svovl. Dette er den anden død.“ — Åbenbaringen 21:1, 8.
Et ærefuldt ægteskab
16, 17. (a) Hvilke skriftsteder viser at moralsk renhed ikke er ensbetydende med at man skal forblive ugift? (b) Hvordan kan en kristen vise den rette gudsfrygt i valg af ægtefælle, og hvorfor er det uklogt at ignorere den apostolske vejledning?
16 Det er ikke et krav til de salvede medlemmer af brudeskaren og ’de andre får’ at de for at kunne være moralsk rene skal forblive ugifte. Tvungent cølibat er ubibelsk. (1 Timoteus 4:1-3) Det seksuelle samliv inden for ægteskabet er ikke urent. Guds ord siger: „Sørg for at ægteskabet holdes i ære blandt alle og at ægtesengen er ubesmittet, for Gud vil dømme utugtige og ægteskabsbrydere.“ — Hebræerne 13:4.
17 En kristen der ønsker at ’fuldende hellighed i gudsfrygt’ bør imidlertid ikke føle sig fri til at gifte sig med hvem som helst. Umiddelbart før apostelen Paulus opfordrede sine medkristne til at ’rense sig for enhver besmittelse af kød og ånd idet de fuldendte hellighed i gudsfrygt’, skrev han: „Lad jer ikke spænde i ulige åg med ikke-troende. For hvad samfund har retfærdighed med lovløshed? . . . Eller hvad del har en troende med en ikke-troende?“ (2 Korinther 6:14, 15; 7:1) Som en del af Jehovas rene folk der er skilt ud, vil en kristen mand eller kvinde der ønsker at blive gift, anerkende den apostolske vejledning om kun at gifte sig „i Herren“, hvilket vil sige at man vælger en indviet, døbt og trofast tjener for Jehova. (1 Korinther 7:39) Ligesom i fortiden vil det være højst uklogt af indviede Guds tjenere at ignorere denne bibelske vejledning. (Jævnfør Femte Mosebog 7:3, 4; Nehemias 13:23-27.) Det ville ikke være at vise sund frygt for vor store Herre, Jehova. — Malakias 1:6.
18. På hvilken anden måde kan kristne holde ægteskabet i ære?
18 I Israel satte Loven desuden grænser for den seksuelle aktivitet selv inden for ægteskabet. Manden måtte for eksempel ikke have omgang med sin hustru under hendes menstruation. (3 Mosebog 15:24; 18:19; 20:18) Dette krævede at de israelitiske mænd viste kærligt hensyn og selvbeherskelse. Skulle kristne mænd være mindre hensynsfulde over for deres hustruer? Apostelen Peter siger at kristne ægtemænd skal leve sammen med deres hustruer „i overensstemmelse med kundskab“, det vil sige i bevidstheden om at de af natur er „det svagere kar, det kvindelige“. — 1 Peter 3:7.
„Hellighedens Vej“
19, 20. (a) Beskriv den brede vej som størsteparten af menneskeheden følger. (b) Hvordan må Jehovas folk skille sig ud fra Satans verden? (c) Hvilken vej følger Guds folk, hvornår blev den banet, og hvem får lov at færdes på den?
19 Det vi her har drøftet understreger at den kløft der skiller Jehovas folk fra Satans verden bliver stadig dybere. I den nuværende tingenes ordning bliver man mere og mere eftergivende og ønsker kun at pleje selvet. Men Jesus sagde: „Gå ind ad den snævre port, for bred og rummelig er den vej der fører til undergangen, og det er mange der går ind ad den.“ (Mattæus 7:13) De fleste følger den brede vej, der ifølge apostelen Peter består i „skamløse gerninger, lyster, overdreven nydelse af vin, sviregilder, drikkelag og utilladelig afgudsdyrkelse“. Denne vej fører ud i „udsvævelsernes sump“. (1 Peter 4:3, 4) Den ender med udslettelse.
20 Guds folk, derimod, vandrer på en anden vej, en ren vej som rene mennesker følger. At der skulle banes en sådan vej i endens tid blev forudsagt af profeten Esajas der skrev: „Og der skal blive en banet vej dér, ja en vej; og Hellighedens Vej skal den kaldes. Den urene skal ikke færdes på den.“ (Esajas 35:8) I en kommentar til denne profeti hedder det i bogen Sikkerhed i verden under Fredsfyrsten: „I 1919 [blev der] banet en symbolsk vej for Guds glade tjenere. De der ønskede at være hellige i Jehovas øjne fulgte denne ’vej’, ’Hellighedens Vej’. . . . I dag, på dette sene tidspunkt under ’afslutningen på tingenes ordning’, er denne ’vej’ som Gud har banet, stadig åben. Store skarer af taknemmelige mennesker . . . slår ind på denne vej, ’Hellighedens Vej’.“a
21. Hvordan og hvorfor må Jehovas tjenere skille sig ud fra Djævelens tilhængere, og hvad vil blive behandlet i den næste artikel?
21 Ja, den salvede rest af åndelige israelitter og deres medarbejdere, ’de andre får’, holder sig i dag som folk betragtet adskilt fra Satans verden, hvor begrebet hellighed har mistet sin betydning. Intet er helligt for Djævelens tilhængere, der vandrer på ’den brede og rummelige vej der fører til undergangen’. De er ikke blot åndeligt og moralsk urene men i mange tilfælde er de også fysisk urene og deres fremtræden er ofte meget sjusket. Men apostelen Paulus siger: „Lad os rense os for enhver besmittelse af kød og ånd, idet vi fuldender hellighed i gudsfrygt.“ (2 Korinther 7:1) I den næste artikel vil vi drøfte hvad det indebærer for Guds tjenere at de må være rene på sind og legeme.
[Fodnote]
Spørgsmål til repetition
◻ Hvad indebærer hellighed, og hvorfor kan det siges at Jehova i særlig grad er hellig?
◻ På hvilke to måder måtte israelitterne være en hellig nation?
◻ Hvilket krav stilles der til det åndelige Israel og dets medarbejdere, ’de andre får’?
◻ Hvordan bør vor gudsfrygt berøre vort valg af ægtefælle?
◻ Hvilke to veje kan man følge i dag, og hvorfor må man træffe et klart valg?
[Illustration på side 13]
Guds ord siger: „Sørg for at ægteskabet holdes i ære“