„I skal være hellige . . .“
„I overensstemmelse med den Hellige som kaldte jer, [skal I] også selv være hellige i hele jeres adfærd, for der står skrevet: ’I skal være hellige, for jeg er hellig.’“ — 1 Peter 1:15, 16.
1, 2. (a) Hvilken påmindelse bar ypperstepræsten på sin turban, og hvad var formålet med den? (b) Hvorfor er der også i dag grund til at minde om at Jehova er hellig? (c) Hvilken formaning angående hellighed giver Peter?
„HELLIGHED tilhører Jehova.“ Disse ord var indgraveret et sted hvor alle kunne se det, nemlig i den guldplade Israels ypperstepræst bar på sin turban. (2 Mosebog 28:36-38) Ordene mindede israelitterne om at de tjente en ren og hellig Gud, i modsætning til de hedenske folkeslag som tilbad urene guder.
2 Hvis du er et af Jehovas vidner, har du så gjort dig klart hvor ren, hellig og retfærdig den Gud du tilbeder er? Det synes måske næsten unødvendigt at minde om en så grundlæggende sandhed. Som Jehovas folk er vi jo trods alt blevet velsignet med indsigt i „Guds dybder“ — Bibelens profetier, principper og lære. (1 Korinther 2:10; jævnfør Daniel 12:4.) Alligevel er det tydeligt at nogle mangler værdsættelse af Jehovas hellighed. Hvordan? Ved at der hvert år er flere tusind der falder for fristelsen til at begå en eller anden form for umoralitet, mens mange tusind andre bevæger sig på et farligt område ved at tage del i handlinger der grænser til at være overtrædelser af Guds lov. De har tydeligvis ikke forstået alvoren af ordene i Første Petersbrev 1:15, 16: „I overensstemmelse med den Hellige som kaldte jer, [skal I] også selv være hellige i hele jeres adfærd, for der står skrevet: ’I skal være hellige, for jeg er hellig.’“
En hellig Gud kræver hellige tilbedere
3. Hvad viste Moses’ sang angående Jehova?
3 „Ufuldkomne mennesker kan da umuligt være ’hellige’,“ indvender du måske. Men tænk over baggrunden for Peters formaning. De ord apostelen her citerede var tidligere blevet henvendt til Israel kort efter udgangen fra Ægypten. Ved denne mirakuløse udfrielse havde Jehova vist sig som en Udfrier, en der opfylder sine løfter, „en stridsmand“. (2 Mosebog 3:14-17; 15:3) I en sang til minde om ægypternes nederlag ved Det Røde Hav henledte Moses nu opmærksomheden på endnu en af Jehovas egenskaber: „Hvem blandt guderne er som du, Jehova? Hvem er som du, der viser dig mægtig i hellighed?“ (2 Mosebog 15:11) Dette er det første sted i Bibelen hvor Jehova tilskrives hellighed.
4. (a) I hvilken forstand er Jehova „mægtig i hellighed“? (b) Hvordan udgjorde Jehova derfor en modsætning til kana’anæernes guder?
4 De hebraiske og græske ord der gengives med „hellig“ i Bibelen, indeholder tanken om at være ’lys, ny, frisk, uplettet og ren’. Moses skildrede således Jehova som ren i ordets mest omfattende betydning, som blottet for al urenhed og fordærv, ja, som en stadig modstander af al urenhed. (Habakkuk 1:13) Jehova stod derfor i skarp kontrast til guderne i det land israelitterne snart skulle bo i — Kana’an. Nogle skrifter man har fundet ved Ras Shamra, en by ved Syriens nordlige kyst, giver et begrænset men oplysende indblik i kana’anæernes gudeverden. Disse tekster beskriver guder der ifølge John Grays bog The Canaanites var „stridbare, misundelige, hævngerrige og umoralske“.
5, 6. (a) Hvilken indvirkning havde det på kana’anæerne at de tilbad lastefulde guder? (b) Hvordan indvirkede det på israelitterne at de tilbad den hellige Gud?
5 Som man kunne forvente afspejlede kana’anæernes kultur de lastefulde guder de tilbad. Bogen The Religion of the People of Israel oplyser: „Når man i sine handlinger efterlignede guden blev det betragtet som en tilbedelse af guden. . . . [Sexgudinden] Astarte havde mange mandlige og kvindelige tjenere der blev betegnet som indviede . . . De havde indviet sig til at tjene hende gennem prostitution.“ Bibelforskeren William F. Albright tilføjer: „Når det stod værst til må de erotiske aspekter af deres kult have været yderst fornedrende.“ Tilbedelse af falliske „hellige pæle“, børneofringer, magi, besværgelser, blodskam, sodomi og andre perversiteter — alt dette var skik og brug i Kana’an. — 2 Mosebog 34:13; 3 Mosebog 18:2-25; 5 Mosebog 18:9-12.
6 Jehova, derimod, er „mægtig i hellighed“. Han ville ikke tolerere at hans tilbedere nedværdigede sig på denne måde. (Salme 15) I modsætning til de kana’anæiske guder ophøjede Jehova sit folk. Med de ord Peter senere citerede, formanede Jehova gang på gang: „I skal være hellige, for jeg, Jehova jeres Gud, er hellig.“ — 3 Mosebog 11:44; 19:2; 20:26.
’Loven er hellig, retfærdig og god’
7, 8. (a) Hvordan kunne israelitterne være hellige? (b) Hvordan var Moseloven i sammenligning med Hammurabis lov?
7 At de skulle være hellige betød hverken at de skulle være fuldkomne eller at de skulle anlægge en mine af falsk fromhed; det betød derimod at de skulle adlyde en omfattende lovkodeks som Gud havde givet Israel gennem Moses. (2 Mosebog 19:5, 6) I modsætning til alle andre love kunne Guds lov beskrives som ’hellig og retfærdig og god’. — Romerne 7:12.
8 Nogle kritikere hævder ganske vist at Moses simpelt hen har afskrevet sine love fra den babyloniske Hammurabis lov. De mener at Hammurabis lov er ældre end Moseloven og peger på at den stort set dækker de samme emner. Nogle af dens love, for eksempel loven om ’øje for øje’, svarer til Moselovens principper. Formålet med den var dog i det store og hele kun at den skulle kaste glans over Hammurabi og tjene hans politiske interesser, hvorimod Guds lov blev givet til israelitterne ’til deres bedste, for at de kunne blive i live’. (5 Mosebog 6:24) Der er desuden ikke meget der tyder på at Hammurabis lov nogen sinde har været juridisk bindende i Babylon. Den har nærmest tjent som „en juridisk rettesnor for dem der søgte råd og vejledning“. (The New Encyclopædia Britannica, 1985-udgaven, bind 21, side 921) Moseloven, derimod, var bindende og omfattede retfærdige straffe for ulydighed. Endelig fokuserede Hammurabis lov hovedsagelig på straffen for overtrædelser; kun 5 af de 280 love er direkte forbud. Kernen i Guds lov var derimod forebyggelse af overtrædelser, ikke straf.
9. Hvor stor indflydelse øvede Moseloven på jødernes liv?
9 Netop fordi Moseloven var ’hellig og retfærdig og god’ øvede den en stærk indflydelse på jødernes liv. Den indeholdt bestemmelser for deres gudsdyrkelse, sabbatter og arbejde, den styrede nationens økonomiske struktur, opridsede nogle krav angående påklædning og gav gavnlig vejledning med hensyn til ernæring, kønsliv og hygiejne. Selv de normale legemsfunktioner var nævnt i Moseloven.
„Jehovas bud er purt“
10. (a) Hvorfor omfattede Loven så mange områder af livet? (b) På hvilken måde fremmede Loven fysisk renhed og et godt helbred? (Medtag fodnoten.)
10 Disse detaljerede bestemmelser som omfattede alle områder af jødernes liv, havde en ophøjet hensigt: At Israels folk skulle være rent — fysisk, åndeligt, mentalt og moralsk. De love der for eksempel befalede dem at bade sig, at tildække deres afføring, at undgå visse fødevarer og at holde dem der var ramt af en smitsom sygdom i karantæne, var alle til fremme af deres sundhed og deres fysiske renhed.a — 2 Mosebog 30:18-20; 3 Mosebog, kapitel 11; 13:4, 5, 21, 26; 15:16-18, 21-23; 5 Mosebog 23:12-14.
11. Hvad ville det sige at være ceremonielt uren?
11 Israelitternes helbred og hygiejne kom imidlertid i anden række i forhold til deres åndelige renhed. Når en for eksempel havde spist et urent dyr, havde haft samleje eller havde rørt ved et lig, blev vedkommende erklæret ceremonielt uren. (3 Mosebog, kapitlerne 11, 15; 4 Mosebog, kapitel 19) De der var urene måtte ikke deltage i tilbedelsen. Overtrådte man dette kunne det medføre dødsstraf! (3 Mosebog 15:31; 22:3-8) Men hvad havde disse bestemmelser med åndelig renhed at gøre?
12. Hvordan blev den åndelige renhed fremmet af lovene om ceremoniel renhed?
12 Hedningernes gudsdyrkelse bar præg af prostitution, drukkenskab og tilbedelse af de døde. Men som The International Standard Bible Encyclopedia påpeger: „Ingen seksuel handling var tilladt som et led i tilbedelsen af Jahve. Derfor medførte alt hvad der havde med kønslivet at gøre, urenhed. . . . . I Israel fik de døde den ære der tilkom dem, men de blev på ingen måde vist en upassende ærbødighed, og de blev heller ikke genstand for tilbedelse . . . For en israelit var det umuligt at dyrke fællesskab med de omboende hedninger ved deres højtider, som indbefattede festmåltider, eftersom deres fødevarer var urene.“ Lovens bestemmelser tjente således som ’en skillemur’ mellem den sande tilbedelse og hedningernes urene afgudsdyrkelse. — Efeserne 2:14.
13. Hvordan fremmede Loven den mentale renhed?
13 Loven fremmede også israelitternes mentale renhed. Dens bestemmelser angående det ægteskabelige samliv tjente for eksempel til at højne israelitternes tankegang. (3 Mosebog 15:16-33) Israelitterne lærte at beherske sig i seksuel henseende så de ikke gav efter for en blind lidenskab, ligesom kana’anæerne gjorde. Loven lærte endda israelitterne at beherske deres følelser og ønsker, idet den fordømte selve tanken om et uret begær. — 2 Mosebog 20:17.
14. Hvorfor var Guds lov enestående på grund af dens holdning til moralsk renhed?
14 Det mest bemærkelsesværdige ved Loven er dog at den lagde så stor vægt på moralsk renhed. Hammurabis lov fordømte ganske vist også forseelser som for eksempel ægteskabsbrud, men som der siges i en artikel i tidsskriftet The Biblical Archaeologist: „I modsætning til babylonierne og assyrerne, der kun betragtede ægteskabsbrud som en krænkelse af ægtemandens ejendomsret, betragtes ægteskabsbrud i Det Gamle Testamentes lovgivning også som en alvorlig forseelse mod moralen.“
15. (a) Hvorfor kan det have krævet en betydelig indsats af israelitterne at bevare sig rene? (b) Hvordan var dette til gavn for israelitterne?
15 Dette bekræfter sandheden i salmistens ord: „Jehovas bud er purt, giver øjnene lys.“ (Salme 19:8) Det skal indrømmes at det til tider må have krævet en betydelig indsats af israelitterne at bevare sig rene. Få uger efter at en kvinde havde født skulle hun for eksempel tage til Jerusalem for at underkaste sig en renselsesceremoni. (3 Mosebog 12:1-8; Lukas 2:22-24) Både mænd og kvinder skulle rense sig ceremonielt efter ægteskabeligt samkvem og i andre beslægtede situationer. (3 Mosebog 15:16, 18; 5 Mosebog 23:9-14; 2 Samuel 11:11-13) Hvis de samvittighedsfuldt overholdt Loven og forblev rene, ville det være til gavn for dem både fysisk, mentalt, moralsk og åndeligt. (Esajas 48:17) Desuden ville betydningen og alvoren af at bevare sig rene blive uudsletteligt indprentet i deres sind. Og som det bedste af det hele ville de vinde Guds godkendelse hvis de oprigtigt bestræbte sig for at være hellige.
Rene i en uren verden
16, 17. (a) I hvilken udstrækning kræves det i dag at kristne bevarer sig rene? (b) Hvorfor er det så vanskeligt at forblive ren i dag? (c) Hvorfor er mange fremtrædende mennesker ikke egnede som forbilleder for andre?
16 Vi har nu bedre mulighed for at forstå tanken bag Peters ord til de kristne: „Som lydige børn skal I ophøre med at lade jer forme efter de ønsker I før havde i jeres uvidenhed, men I skal, i overensstemmelse med den Hellige som kaldte jer, også selv være hellige i hele jeres adfærd, for der står skrevet: ’I skal være hellige, for jeg er hellig.’“ — 1 Peter 1:14-16.
17 Det er ganske vist ikke let at bevare sig ren i dag. Hvor vi end vender os hen ser vi bedrageriske, uærlige, umoralske mennesker. „Færre og færre danskere lever i et lovformeligt ægteskab, mens stadig flere bor papirløst sammen,“ skrev Jyllands-Posten for nogen tid siden. Selv fremtrædende mennesker sætter et dårligt eksempel for andre. Nogle af tidens populæreste skikkelser inden for sport, politik og underholdning praktiserer åbenlyst forskellige former for urenhed. „Det er frygtelig skuffende når det viser sig at en man har set op til og forsøgt at efterligne, ikke er så pletfri som man troede,“ siger en sportsfan. Hvad var problemet i dette tilfælde? Jo, flere populære sportsmænd havde indrømmet at de gjorde brug af stimulanser. Det sker desværre tit at mennesker der er idoler for andre lever en mildest talt snavset tilværelse som ægteskabsbrydere, utugtige, homoseksuelle, lesbiske, tyve, udsugere eller stofmisbrugere. Udadtil virker de måske rene og pæne, men det sprog de taler hører hjemme i rendestenen. Måske morer de sig endda over at spotte almindelig anstændighed ved at prale af deres seksuelle eskapader.
18. I hvilken forstand viser det sig at mange af dem der lever umoralsk, ’høster som de har sået’?
18 Det er ganske som Bibelen siger: „Gud kan man ikke narre. [„Gud lader sig ikke håne,“ Paulus’ breve ved Niels Hyldahl] For hvad et menneske end sår, dette skal han også høste; for den der sår med henblik på sit kød, skal høste fordærv af sit kød.“ (Galaterne 6:7, 8) Et utugtigt liv resulterer ofte i sygdom, eller endog i en alt for tidlig død, som følge af sygdomme som syfilis, gonorré og AIDS, for blot at nævne nogle få. Mental og følelsesmæssig uligevægt, depression og endda selvmord kan også blive resultatet af promiskuitet. De der nu lever umoralsk vil måske nok hånle af dem der forsøger at bevare sig rene, men latteren vil forstumme når spotterne begynder at ’høste hvad de har sået’. — Jævnfør Romerbrevet 1:24-27.
19, 20. Hvordan har kristenhedens præster vist sig at være urene i religiøs og moralsk henseende?
19 Den verden vi lever i er også besmittet i religiøs henseende. Præsterne bærer måske nok smukke, rene embedsklædninger, men de fremsætter urene babyloniske skikke og læresætninger, for eksempel om billeddyrkelse, treenigheden, helvede, menneskesjælens udødelighed og skærsilden. De er som de religiøse ledere om hvem Jesus sagde: „Ve jer, skriftlærde og farisæere, hyklere! for I er som hvidkalkede gravsteder, der jo udvendig ser pæne ud, men indvendig er fulde af de dødes ben og enhver form for urenhed. Således ser I jo også udvendig retfærdige ud for mennesker, men indvendig er I fulde af hykleri og lovløshed.“ — Mattæus 23:27, 28.
20 Præsterne tolererer endda urenhed i deres hjorde. Personer der er kendt som umoralske og urene — utugtige, ægteskabsbrydere, homoseksuelle — får uden videre lov at blive stående i kirken. Herom har Newsweek skrevet: „Psykologen Richard Sipe fra Maryland, en tidligere præst, har konkluderet at omkring 20 procent af de 57.000 katolske præster i Amerika er homoseksuelle . . . Andre mener at det sande tal i dag nærmer sig 40 procent.“ Den katolske teolog John J. McNeill (der bekender sig som homoseksuel) forsvarer åbenlyst homoseksualitet: „Forudsat at kærligheden mellem to kvindelige eller mandlige homoseksuelle er konstruktiv menneskekærlighed, er den ikke syndig og den udelukker heller ikke de pågældende fra Guds plan, men kan være en hellig kærlighed.“ — The Christian Century.
21. Hvorfor er påmindelsen om at „hellighed tilhører Jehova“ aktuel for os i dag?
21 Påmindelsen på ypperstepræstens turban er således mere aktuel end nogen sinde: „Hellighed tilhører Jehova.“ (2 Mosebog 28:36) Jehova kræver, ja forlanger, at vi bevarer os rene i enhver henseende! Men hvordan kan vi gøre det? Hvilke områder må vi især være opmærksomme på? Disse spørgsmål vil blive behandlet i den følgende artikel.
[Fodnote]
a Hammurabis lov har ingen bud der kan sammenlignes med disse. Heller ikke blandt de gamle ægyptere, hvis lægekunst var relativt højt udviklet, har man fundet en lignende hygiejnelov. I bogen Ancient Egypt hedder det: „[Ægyptiske lægevidenskabelige tekster] består af en skønsom blanding af rationelle forskrifter og magiske besværgelser og formler.“ Guds lov, derimod, havde ingen dæmoniske overtoner, men var videnskabeligt pålidelig. Det er for eksempel først i nyere tid at læger har indset behovet for at vaske hænder efter at de har været i berøring med lig, noget Moseloven krævede allerede for flere tusind år siden! — 4 Mosebog, kapitel 19.
Spørgsmål til repetition
■ I hvilken forstand er Jehova „mægtig i hellighed“, og hvad betyder dette for dem der tilbeder ham?
■ På hvilke punkter adskilte Moseloven sig fra alle andre folkeslags love?
■ Hvordan fremmer Moseloven fysisk, åndelig, mental og moralsk renhed?
■ Hvordan viser det sig at mange der lever på en uren måde, ’høster hvad de har sået’?
[Illustration på side 11]
Tilbedelsen af lastefulde guder førte til at kana’anæerne selv blev fornedrede
[Kildeangivelse]
Med tilladelse af British Museum, London
[Illustration på side 12]
Hammurabis lov skaffede ro i landet og hæder til kongen, men den hjalp ikke babylonierne til at være hellige
[Kildeangivelse]
Louvre, Paris