TATOVERING

Et permanent mærke eller mønster på huden frembragt ved indsnit der danner ar, eller ved indførelse af farvestof under huden. Israelitterne måtte ikke lade sig tatovere, en praksis der var udbredt blandt andre af datidens folkeslag. (3Mo 19:28) I visse perioder tatoverede ægypterne for eksempel deres guders navne eller symboler på deres bryst eller arme. Israelitterne skilte sig ud fra disse folkeslag ved at følge Jehovas lov om at de ikke måtte vansire deres legeme. (5Mo 14:1, 2) Desuden gav dette forbud dem en passende respekt for menneskelegemet som Guds skaberværk, der bør anvendes til hans ære. — Sl 100:3; 139:13-16; Ro 12:1