RINGORM

En smitsom hudsygdom der er kendetegnet ved ringformede udslæt. Ordet forekommer i 3 Mosebog 21:20 og 22:22 (DA31 og NV) som en gengivelse af det hebraiske jallæʹfæth. Det er en svampelidelse der kan angribe både mennesker og dyr. Hos mennesker ses angrebet ikke blot på behårede dele af kroppen, for eksempel på børns hovedbund og under mænds skæg, men også på ubehårede dele. Den sidstnævnte form optræder som en rund, rød plet, som regel med små blærer langs kanten. Efterhånden som pletten breder sig, heles den i midten, hvorved angrebet får sit ringformede udseende.

Selv om jallæʹfæth er blevet gengivet med navnet på andre hudlidelser, forbinder den jødiske overlevering sygdommen med ægyptisk herpes eller lichen. I Septuaginta er jallæʹfæth blevet oversat med leichēnʹ, som også kan være ringorm. De hebraiskkyndige L. Koehler og W. Baumgartner foreslår derfor „ringorm, herpes“. — Lexicon in Veteris Testamenti Libros, Leiden 1958, s. 383.

En mand af præsteslægt måtte ikke frembære ofre for Jehova hvis han havde ringorm. (3Mo 21:20, 21) Og dyr med ringorm måtte ikke bringes som ofre til Gud. — 3Mo 22:22.