ABARIM

(Aʹbarim) [vadesteder (overgangssteder); grænseland (egne på den anden side)].

Dette navn betegner uden tvivl et område øst for Jordanfloden og, mere præcist, øst for Det Døde Hav. I Jeremias 22:20 nævnes det sammen med Libanon og Basan.

De øvrige steder hvor ordet forekommer i den bibelske beretning, forbindes det med en bjergkæde eller et bjergområde. Betydningen „egne på den anden side“ vidner om at navnet blev dannet af nogle som boede på Jordans vestlige side. Muligvis blev det oprindelig anvendt af Abraham og var stadig i brug blandt israelitterne da de drog ud af Ægypten.

Nær afslutningen af de 40 års ørkenvandring nåede israelitterne dette område og „slog lejr i Abarimbjergene“. (4Mo 33:47, 48) Derefter drog de ned til Moabs sletter, der ligger øst for Jordan ved Det Døde Havs nordspids. Her slog de lejr for sidste gang før de gik over Jordanfloden. Mens de var her, sagde Jehova til Moses: „Gå op på Abarimbjerget dér, Nebo Bjerg, som ligger i Moabs land, der ligger over for Jeriko, og se Kana’ans land, som jeg giver Israels sønner som ejendom.“ — 5Mo 32:49; 4Mo 27:12.

Ud fra denne beskrivelse ser det ud til at Abarim med dets bjergkæde lå i den nordvestlige del af Moabs område. Det er dog også muligt at området har omfattet hele den kæde af stejle bjerge der løber langs østsiden af Det Døde Hav fra nord til syd. I 4 Mosebog 21:11 og 33:44 omtales et sted ved navn „Ijje-Ha’abarim“, hvor israelitterne slog lejr. Sammenhængen viser at dette lå syd for Moab og ved Det Døde Havs sydlige ende. Det kan have været det sydligste punkt i det område der kaldtes Abarim. — Se IJJE-HA’ABARIM.

Nebo Bjerg var åbenbart et af de højeste bjerge i Abarimbjergkæden. — Se NEBO, 3.