KEHATITTER

[fra (tilhørende) Kehat].

Efterkommere af familieoverhovedet Kehat, en af Levis tre sønner. (1Mo 46:11; 4Mo 26:57) Kehatitterne, eller „Kehats sønner“, var delt i fire slægter som var efterkommere af Kehats fire sønner: amramitterne, jizharitterne, hebronitterne og uzzielitterne. (4Mo 3:19, 27) På det tidspunkt da Israel lå lejret ved Sinaj Bjerg (1513 f.v.t.), var høvdingen for disse slægter Elizafan, Uzziels søn. — 4Mo 3:30.

Moses og Aron var kehatitter af amramitternes slægt. (2Mo 6:18, 20) Den oprørske Kora var kehatit af jizharitternes slægt. (4Mo 16:1) Det samme var den trofaste profet Samuel. — 1Sa 1:1, 19, 20; 1Kr 6:33-38.

Ved mønstringen i Sinaj Ørken var der af kehatitternes slægter 8600 af mandkøn fra en alder af en måned og opefter. (4Mo 3:27, 28) Ifølge nogle af de græske Septuaginta-håndskrifter var tallet 8300. Når dette lavere tal lægges til de 7500 og de 6200 der opgives i 4 Mosebog 3:22, 34, bliver det i alt 22.000 — netop det antal der nævnes i 4 Mosebog 3:39. De mandlige medlemmer fra trediveårsalderen til halvtredsårsalderen, „alle som indtrådte i tjenestestyrken til tjenesten i mødeteltet“, udgjorde 2750. — 4Mo 4:34-37.

Under ørkenvandringen lå kehatitternes lejrplads ved teltboligens sydside (4Mo 3:29), mellem denne og stammerne Rubens, Simeons og Gads lejrafdeling. (4Mo 2:10, 12, 14) Kehatitterne havde den opgave og forret at transportere pagtens ark, skuebrødsbordet, lampestanderen, altrene og helligdommens redskaber, foruden afskærmningen til Det Allerhelligste (4Mo 3:30, 31), når disse ting var blevet taget ned og tildækket af Aron og hans sønner, som også var kehatitter. Hvis andre kehatitter end Aron og hans sønner så de hellige redskaber det mindste øjeblik eller rørte ved helligdommen, betød det døden for dem. (4Mo 4:4-15, 20) Skønt levitterne fik stillet hornkvæg og vogne til rådighed til transport af de ting der hørte til teltboligen, blev ingen af delene givet til kehatitterne. De måtte bære deres last på skuldrene, uden tvivl på grund af dens hellighed. (4Mo 7:2-9) De var de sidste af levitterne der skulle bryde op fra lejren. — 4Mo 10:17-21.

Da levitterne efter erobringen af Kana’an fik tildelt byer i landet, fik kehatitterne 23. Arons „sønner“ (der jo var kehatitter) fik 13 byer i Judas, Simeons og Benjamins områder, og resten af kehatitterne fik 10 byer i de områder der tilhørte Efraim, Dan og Manasses halve stamme. — Jos 21:1-5, 9-26; 1Kr 6:54-61, 66-70.

Heman, en kehatit af Jizhars slægt, blev af David indsat i en stilling der havde med sangen ved Jehovas helligdom at gøre. (1Kr 6:31-38) Blandt de levitter David udpegede til at bringe Jehovas ark fra Obed-Edoms hus til Jerusalem, var der 120 kehatitter under ledelse af Uriel. Ved denne lejlighed indtog Heman en fremtrædende plads i forbindelse med musikken og sangen. (1Kr 15:4, 5, 11-17, 19, 25) Da David havde inddelt levitterne i skifter, tjente nogle af kehatitterne, ifølge Første Krønikebog, som sangere (25:1, 4-6) og andre som portvagter (26:1-9); andre igen stod for skatkamrene og det der var blevet helliget (26:23-28), og nogle virkede som forstandere, dommere og tilsynsførende (26:29-32). Visse kehatitter havde ansvar for bagningen og tilberedningen af det stablede brød til sabbatten. — 1Kr 9:31, 32.

Kehatitterne lovpriste Jehova da de erfarede at han ville give Juda under Josafat sejr over de forenede styrker fra Ammon, Moab og Se’irs bjergland. (2Kr 20:14-19) Der var kehatitter med til at rense Jehovas hus på kong Ezekias’ tid. (2Kr 29:12-17) Der var også kehatitter, nemlig Zekarja og Mesjullam, blandt dem der virkede som tilsynsmænd da kong Josias istandsatte templet. — 2Kr 34:8-13.