HOBAB

(Hoʹbab) [muligvis: elsket].

Moses’ svoger; søn af Re’uel (Jetro), en midjanit af kenitternes stamme. (4Mo 10:29; 2Mo 3:1; Dom 1:16) Da israelitterne skulle bryde op fra Sinaj Bjerg for at drage mod det forjættede land, bad Moses den stedkendte Hobab om at tage med dem og „være som øjne“ for dem, det vil sige tjene dem som vejviser. Hobab afslog det først, men det lader til at han alligevel tog med, for hans efterkommere, kenitterne, bosatte sig i Judas Ørken syd for Arad, og de omtales stadig som boende i dette område på Sauls og Davids tid. — 4Mo 10:29-32; Dom 1:16; 1Sa 15:6; 27:10; 30:26, 29.

I Dommerne 4:11 omtales Hobab imidlertid i den masoretiske tekst som Moses’ svigerfader. Stedet er i Ny Verden-Oversættelsen, i overensstemmelse med grundteksten, gengivet: „Kenitten Heber havde . . . skilt sig ud fra kenitterne, sønnerne af Hobab, hvis svigersøn Moses var.“ En tilsvarende gengivelse findes i den autoriserede oversættelse af 1931 og 1992, Buhls oversættelse og den reviderede oversættelse af 1871. Forklaringen kan være at navnet blev båret af to forskellige personer, både Moses’ svigerfader og hans svoger. At dette ikke er udelukket, fremgår af den omstændighed at Moses’ svigerfader nævnes ved mere end ét navn. — Jf. 2Mo 2:16-22; 3:1.

Hvis Hobab på den anden side kun var navnet på Re’uels søn, altså Moses’ svoger, må dét at Hobab kaldes Moses’ svigerfader, betyde at Hobab blev anset for at repræsentere sin fader Re’uel, der i så fald sikkert var død på det tidspunkt. — Se JETRO; KENITTER.