MESUSA

(mesuʹsa).

Fordansket form af det hebraiske ord som i Bibelen normalt betegner en dørkarm eller dørstolpe. Mezuzahʹ og flertalsformen mezuzothʹ forekommer i 2 Mosebog 12:7 (fdn.) 22, 23 i forbindelse med befalingen om at påskeofferets blod skulle kommes på dørstolperne, og i 2 Mosebog 21:6 i forbindelse med forskrifterne om at en træl der ønskede at forblive i sin herres tjeneste, skulle føres hen til døren eller „dørstolpen“ så hans herre kunne gennembore hans øre med en syl. Desuden nævnes dørstolperne i Salomons tempel (1Kg 6:31, 33; 7:5) og i det symbolske tempel Ezekiel så i et syn. — Ez 41:21; 45:19; 46:2.

I nyere tid bruges det fordanskede ord „mesusa“ om en pergamentstrimmel beskrevet med den hebraiske ordlyd til 5 Mosebog 6:4-9 og 5 Mosebog 11:13-21, som regel skrevet i 22 linjer. Pergamentstrimmelen rulles sammen og anbringes i en kapsel af træ, metal eller glas, som fæstes på skrå (så den øverste del peger indad og den nederste udad) til den højre dørstolpe ved indgangen til ortodokse jøders hjem. På bagsiden af pergamentstrimmelen står det hebraiske ord Sjaddajʹ (der betyder „almægtig“), som i mange tilfælde kan ses gennem en glasdækket åbning i kapselen. Undertiden er mesusa-kapselen kunstfærdigt dekoreret. Når fromme, ortodokse jøder går ind eller ud, berører de mesusaen med hånden og fremsiger følgende bøn: „Må Gud bevare min udgang og min indgang fra nu og til evig tid.“ — Jf. Sl 121:8.

Brugen af mesusaen er baseret på en bogstavelig udlægning af budet i 5 Mosebog 6:9 (fdn.) og 11:20.