Beviser messiasprofetierne at Jesus var Messias?
Hvad Bibelen siger
Ja. Mens Jesus var på jorden, opfyldte han mange profetier om “Messias, Føreren”, den der skulle være “verdens frelser”. (Daniel 9:25; 1. Johannes 4:14) Og selv efter sin død fortsatte Jesus med at opfylde messiasprofetier. – Salme 110:1; Apostlenes Gerninger 2:34-36.
Hvad betyder “Messias”?
Det hebraiske ord Mashiach (Messias) og det tilsvarende græske ord Christos (Kristus) betyder begge “den salvede”. Derfor betyder “Jesus Kristus” altså “Jesus den salvede” eller “Jesus, Messias”.
På Bibelens tid salvede man ofte en person ved at hælde olie ud over vedkommendes hoved når han var blevet udvalgt til et særligt embede. (3. Mosebog 8:12; 1. Samuel 16:13) Jesus var udvalgt af Gud til at være Messias – en stilling der er forbundet med stor myndighed. (Apostlenes Gerninger 2:36) Men i stedet for at salve Jesus med olie salvede Gud ham med hellig ånd. – Matthæus 3:16.
Kunne messiasprofetierne gå i opfyldelse på mere end én person?
Nej. Ligesom et fingeraftryk kun kan identificere en enkelt person, peger opfyldelsen af bibelprofetierne kun på én Messias, eller Kristus. Men Bibelen advarer om at “der vil komme falske profeter og nogle der påstår at de er Kristus, og de vil gøre store tegn og undere for om muligt at vildlede selv de udvalgte”. – Matthæus 24:24.
Kunne Messias fremstå i fremtiden?
Nej. I Bibelen er det forudsagt at Messias ville være en efterkommer af kong David af Israel. (Salme 89:3, 4) Men de jødiske slægtsregistre der gik tilbage til David, er gået tabt; de blev sandsynligvis ødelagt da romerne indtog Jerusalem i år 70 e.v.t.a Siden da har det ikke været muligt for nogen at bevise at de tilhørte Davids kongelige slægtslinje. Til gengæld eksisterede slægtsregistrene på Jesus’ tid, og ikke engang hans fjender kunne betvivle at han talte sandt når han sagde at han var en efterkommer af David. – Matthæus 22:41-46.
Hvor mange messiasprofetier er der i Bibelen?
Det er ikke muligt at fastslå præcist hvor mange messiasprofetier der findes. For eksempel kan den måde man tæller profetierne på, variere, selv inden for de passager der tydeligt handler om Messias. Passagen i Esajas 53:2-7 indeholder adskillige profetiske udtalelser om Messias. Nogle vil tælle hele denne passage som én profeti, men andre mener at hver enkelt af disse profetiske udtalelser skal betragtes som en selvstændig profeti.
Nogle messiasprofetier der blev opfyldt på Jesus
Profeti |
Findes i |
Opfyldelse |
---|---|---|
En efterkommer af Abraham |
||
En efterkommer af Abrahams søn Isak |
||
Født i den stamme i Israel der hed Juda |
||
Født i Davids kongelige slægtslinje |
||
Født af en jomfru |
||
Født i Betlehem |
||
Kaldt ved navnet Immanuelb |
||
Kom fra beskedne forhold |
||
Små børn blev dræbt efter hans fødsel |
||
Blev kaldet fra Egypten |
||
Blev kaldt nazaræerc |
||
Et sendebud gik forud for ham |
||
Blev salvet som Messias i år 29 e.v.t.d |
||
Anerkendt af Gud som hans Søn |
||
Brændte af hengivenhed for Guds hus |
||
Forkyndte den gode nyhed |
||
Den offentlige tjeneste i Galilæa var et stort lys |
||
Ligesom Moses gjorde han mirakler |
||
Ligesom Moses fremholdt han Guds tanker |
||
Helbredte mange for deres sygdomme |
||
Henledte ikke opmærksomheden på sig selv |
||
Havde stor medfølelse med dem der var i nød |
||
Åbenbarede Guds norm for retfærdighed |
||
Vidunderlig Rådgiver |
||
Gjorde Jehovas navn kendt |
||
Talte i lignelser |
||
En leder |
||
Mange troede ikke på ham |
||
Blev en snublesten |
||
Blev afvist af mennesker |
||
Blev hadet uden grund |
||
På et æsel red han ind i Jerusalem i triumf |
||
Blev lovprist af børn |
||
Kom i Jehovas navn |
||
Blev forrådt af en nær ven |
||
Blev forrådt for 30 sølvstykkere |
||
Blev forladt af sine venner |
||
Nogle vidnede falsk imod ham |
||
Forholdt sig tavs da han blev anklaget |
||
Blev spyttet på |
||
Blev slået i hovedet |
||
Blev pisket |
||
Gjorde ikke modstand da han blev slået |
||
Højtstående myndighedspersoner slog sig sammen imod ham |
||
Blev naglet til en pæl gennem sine hænder og fødder |
||
Der blev kastet lod om hans tøj |
||
Blev regnet blandt syndere |
||
Blev gjort nar af og hånet |
||
Led for synderes skyld |
||
Blev tilsyneladende forladt af Gud |
||
Fik vin blandet med bitre urter at drikke |
||
Var tørstig lige før han døde |
||
Betroede Gud sin ånd |
||
Ofrede sit liv |
||
Blev den løsesum der fjerner synd |
||
Hans knogler blev ikke brækket |
||
Blev gennemboret |
||
Blev begravet hos de rige |
||
Blev oprejst fra de døde |
||
Forræderen blev erstattet af en anden |
||
Tog plads ved Guds højre hånd |
a McClintock og Strongs Cyclopedia siger: “Der er ingen tvivl om at slægtsregistrene over de jødiske stammer og familier blev ødelagt under Jerusalems ødelæggelse, og ikke før.”
b Det hebraiske navn Immanuel, der betyder “Gud er med os”, beskriver meget godt Jesus’ rolle som Messias. Det at han kom til jorden og udførte store gerninger, viser at Gud er med sine tjenere. – Lukas 2:27-32; 7:12-16.
c Udtrykket “nazaræer” kommer sandsynligvis fra det hebraiske ord netser, der betyder “skud; spire”.
d Lær mere om hvordan Bibelens kronologi peger på år 29 e.v.t. som det år hvor Messias skulle fremstå, ved at læse artiklen “Hvordan Daniels profeti forudsagde Messias’ komme”.
e Denne profeti findes i Zakarias’ Bog, men bibelskribenten Matthæus siger at det var “profeten Jeremias” der havde udtalt den. (Matthæus 27:9) Det lader til at profeten Jeremias’ bog nogle gange var placeret som den første i den del af Skrifterne der blev kaldt “Profeterne”. (Lukas 24:44) Matthæus anvendte åbenbart navnet “Jeremias” som en betegnelse for hele den samling af bøger som Zakarias’ Bog var en del af.