Velsignelser eller forbandelser — der er et valg!
„Jeg har forelagt dig livet og døden, velsignelsen og forbandelsen; og du skal vælge livet for at du kan blive i live.“ — 5 Mosebog 30:19.
1. Hvilken evne er mennesker blevet udstyret med?
JEHOVA GUD har givet sine fornuftbegavede skabninger en fri vilje. Vi er ikke skabt som robotter, men har fået den forret og det ansvar selv at træffe nogle valg. (Salme 100:3) Det første menneskepar, Adam og Eva, kunne frit vælge hvilken kurs de ville følge, men de skulle stå Gud til regnskab for de valg de traf.
2. Hvilket valg traf Adam, og hvad blev følgerne?
2 Skaberen har til overmål sørget for at mennesker kan leve lykkeligt på en paradisisk jord. Hvorfor er denne hensigt endnu ikke blevet gennemført? Fordi Adam traf et forkert valg. Jehova havde givet menneskene følgende forbud: „Af alle træer i haven kan du frit spise. Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag du spiser af det skal du visselig dø.“ (1 Mosebog 2:16, 17) Hvis Adam havde valgt at være lydig, ville vore første forældre være blevet velsignet. Hans ulydighed medførte døden. (1 Mosebog 3:6, 18, 19) Synd og død er siden gået i arv til alle Adams efterkommere. — Romerne 5:12.
De velsignelser der blev stillet menneskene i udsigt
3. Hvilken forsikring gav Gud om at hans hensigt med menneskene ville blive gennemført?
3 Jehova Gud tilvejebragte det der skulle til for at hans hensigt til sidst kunne blive gennemført til velsignelse for menneskene. I Eden udtalte han en profeti om at der ville fremstå et afkom, da han sagde til slangen: „Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden og mellem dit afkom og hendes afkom. Han skal knuse hovedet på dig, og du skal knuse hælen på ham.“ (1 Mosebog 3:15) Senere lovede Gud at lydige mennesker ville kunne opnå velsignelser gennem dette afkom, der skulle være en af Abrahams efterkommere. — 1 Mosebog 22:15-18.
4. Hvilken ordning har Jehova truffet for at velsigne menneskene?
4 Det lovede afkom hvorigennem man kunne opnå velsignelser, viste sig at være Jesus Kristus. Apostelen Paulus skrev følgende om hvordan Jehova ville velsigne menneskeheden gennem Jesus: „Gud anbefaler sin egen kærlighed til os derved at Kristus døde for os mens vi endnu var syndere.“ (Romerne 5:8) De syndige mennesker der adlyder Gud og drager nytte af Jesu Kristi genløsningsoffers værdi, vil blive velsignet. (Apostelgerninger 4:12) Vil du vælge at være lydig og opnå velsignelser? Ulydighed vil resultere i noget helt andet.
Forbandelserne
5. Hvad betyder ordet „forbandelse“?
5 Det modsatte af en velsignelse er en forbandelse. Ordet „forbandelse“ betyder dét at tale dårligt om nogen eller dét at nedkalde ondt over nogen. Det hebraiske ord qelalahʹ er afledt af verbalroden qalalʹ, der bogstaveligt betyder „at være (eller gøre) let“. Men når det bruges billedligt, betyder det imidlertid „at nedkalde ondt over“ eller „at behandle med foragt“. — 3 Mosebog 20:9; Ezekiel 22:7.
6. Hvad skete der for Elisa i nærheden af fortidens Betel?
6 Lad os betragte et dramatisk eksempel på en forbandelse der fik øjeblikkelige konsekvenser. Det var noget der skete da Guds profet Elisa var på vej fra Jeriko til Betel. Beretningen lyder: „Mens han gik op ad vejen, var der nogle smådrenge der kom ud fra byen, og de gav sig til at håne ham idet de sagde til ham: ’Gå derop, skaldepande! Gå derop, skaldepande!’ Han vendte sig da om og så dem og nedkaldte ondt over dem i Jehovas navn. Da kom der to hunbjørne ud fra skoven og sønderrev toogfyrre af børnene.“ (2 Kongebog 2:23, 24) Der siges ikke nøjagtig hvad Elisa sagde da han udtalte forbandelsen og nedkaldte ondt over de spottende børn. Men denne mundtlige forbandelse fik følger fordi den blev udtalt i Jehovas navn og af en af Guds profeter der handlede i overensstemmelse med hans vilje.
7. Hvad skete der med de børn der spottede Elisa, og hvorfor?
7 Hovedårsagen til at børnene spottede Elisa var tilsyneladende at han bar Elias’ letgenkendelige embedsklædning, og børnene ønskede at Elias’ efterfølger skulle forsvinde. (2 Kongebog 2:13) Elisa nedkaldte ondt over den spottende hob i Elias’ Guds navn for at bevise at han var Elias’ efterfølger og for at lære børnene og deres forældre at vise den rette respekt for Jehovas profet. Jehova viste at han anerkendte Elisa som sin profet ved at lade to hunbjørne komme ud af skoven og rive 42 af disse spottere ihjel. Jehova skred øjeblikkelig ind på grund af deres åbenlyse mangel på respekt for den meddelelseskanal han dengang benyttede på jorden.
8. Hvad indvilligede israelitterne i, og hvad kunne de se frem til?
8 Tidligere havde israelitterne vist en lignende mangel på respekt for Guds ordning. Der skete følgende: I 1513 f.v.t. viste Jehova sit folk Israel sin gunst ved som „på ørnevinger“ at udfri det fra trældommen i Ægypten. Kort efter svor israelitterne at ville adlyde Gud. Det er værd at bemærke at hvis de skulle erfare Guds gunst, var det bydende nødvendigt at de var lydige. Jehova sagde gennem Moses: „Hvis I nøje vil adlyde min røst og holde min pagt, så skal I blive min særlige ejendom blandt alle folkene, for mig tilhører hele jorden.“ Det gik hele folket ind på ved at svare: „Alt hvad Jehova har sagt, vil vi gøre.“ (2 Mosebog 19:4, 5, 8; 24:3) Israelitterne hævdede at de elskede Jehova, de havde indviet sig til ham, og de havde svoret at de ville adlyde hans røst. Hvis de gjorde det, ville det medføre store velsignelser.
9, 10. Hvad foretog israelitterne sig mens Moses var på Sinaj Bjerg, og hvilke følger fik det?
9 Før grundprincipperne i denne aftale var blevet prentet i sten med „Guds finger“, blev det imidlertid nødvendigt med en guddommelig forbandelse. (2 Mosebog 31:18) Hvorfor nåede det så vidt? Havde israelitterne ikke ladet forstå at de ville gøre alt hvad Jehova havde sagt? Jo, i ord havde de søgt velsignelserne, men ved deres handlinger havde de valgt en kurs der gjorde at de fortjente at blive ramt af forbandelser.
10 I løbet af de 40 dage Moses opholdt sig på Sinaj Bjerg for at modtage De Ti Bud, brød israelitterne det løfte de ved en tidligere lejlighed havde givet Jehova. Beretningen lyder: „Imidlertid så folket at Moses var længe om at komme ned fra bjerget, og folket samlede sig da om Aron og sagde til ham: ’Kom, lav os en gud som kan gå foran os, for denne Moses — manden som førte os op fra Ægyptens land — ham ved vi ikke hvad der er sket med.’“ (2 Mosebog 32:1) Her har vi endnu et eksempel på en respektløs holdning over for den jordiske repræsentant Jehova benyttede til at lede sit folk. Israelitterne blev fristet til at efterligne ægypternes afgudsdyrkelse, hvilket fik frygtelige konsekvenser. På én dag faldt omkring 3000 for sværdet. — 2 Mosebog 32:2-6, 25-29.
Der udtales velsignelser og forbandelser
11. Hvad gjorde Josua da israelitterne var kommet ind i det forjættede land?
11 Hen mod slutningen af Israels 40-årige vandring i ørkenen specificerede Moses de velsignelser det ville medføre hvis folket valgte at være lydigt mod Gud. Han opregnede også de forbandelser der ville ramme israelitterne hvis de valgte at være ulydige mod Jehova. (5 Mosebog 27:11–28:10) Kort efter at Israel var kommet ind i det forjættede land, gjorde Josua som Moses havde givet påbud om. Seks af Israels stammer stod ved foden af Ebals Bjerg, og de øvrige seks stammer tog opstilling foran Garizims Bjerg. Levitterne stod i dalen mellem dem. Det lader til at de stammer der stod foran Ebals Bjerg, sagde „Amen!“ til de forbandelser der blev oplæst i retning mod dem. De andre svarede tilsyneladende på de velsignelser som levitterne læste op i deres retning ved foden af Garizims Bjerg. — Josua 8:30-35.
12. Nævn nogle af de forbandelser levitterne udtalte.
12 Forestil dig at du kan høre levitterne sige: „Forbandet er den mand som laver et udskåret eller et støbt billede — en vederstyggelighed for Jehova, noget som er fremstillet af en håndværkers hænder — og stiller det op i det skjulte. . . . Forbandet er den der behandler sin fader eller moder med foragt. . . . Forbandet er den der flytter sin næstes markskel. . . . Forbandet er den der får den blinde til at fare vild på vejen. . . . Forbandet er den der bøjer retten for en fastboende udlænding, en faderløs og en enke. . . . Forbandet er den der ligger hos sin faders hustru, for han har løftet sin faders kappeflig. . . . Forbandet er den der ligger hos noget som helst dyr. . . . Forbandet er den der ligger hos sin søster, sin faders datter eller sin moders datter. . . . Forbandet er den der ligger hos sin svigermoder. . . . Forbandet er den der slår sin næste ihjel i det skjulte. . . . Forbandet er den der tager imod bestikkelse for at slå en sjæl ihjel, når det er uskyldigt blod. . . . Forbandet er den som ikke holder denne lovs ord i hævd ved at følge dem.“ Efter hver forbandelse siger stammerne foran Ebals Bjerg: „Amen!“ — 5 Mosebog 27:15-26.
13. Hvordan vil du med egne ord beskrive nogle af de velsignelser levitterne udtalte?
13 Forestil dig så at du kan høre de israelitter der står foran Garizims Bjerg, svare på hver velsignelse efterhånden som levitterne siger med høj røst: „Velsignet vil du være i byen, og velsignet vil du være på marken. Velsignet vil din livsfrugt være, og din jords frugt og dit husdyrs frugt, afkommet af dit hornkvæg og tilvæksten af dit småkvæg. Velsignet vil din kurv og dit dejtrug være. Velsignet vil du være når du går ind, og velsignet vil du være når du går ud.“ — 5 Mosebog 28:3-6.
14. På hvilket grundlag ville israelitterne blive velsignet?
14 Hvad skulle der til for at få del i disse velsignelser? Beretningen lyder: „Hvis du virkelig vil adlyde Jehova din Guds røst og tage vare på at følge alle hans bud som jeg pålægger dig i dag, så vil Jehova din Gud sætte dig højt over alle jordens nationer. Og alle disse velsignelser skal komme over dig og nå dig, fordi du adlyder Jehova din Guds røst.“ (5 Mosebog 28:1, 2) Ja, for at opnå Guds velsignelse måtte de adlyde ham. Men hvordan forholder det sig i dag? Vil vi personligt vælge at få del i velsignelserne og livet ved fortsat at ’adlyde Jehovas røst’? — 5 Mosebog 30:19, 20.
Hvordan Gud velsigner
15. Hvilken slutning kan man drage af ordene i Femte Mosebog 28:3, og hvordan kan det hjælpe os?
15 Lad os betragte nogle af de velsignelser en israelit kunne erfare ved at adlyde Jehova. For eksempel læser vi i Femte Mosebog 28:3: „Velsignet vil du være i byen, og velsignet vil du være på marken.“ Man behøver ikke at befinde sig et bestemt sted eller være tildelt en særlig opgave for at blive velsignet af Gud. Det kan være at nogle føler at de befinder sig i en fastlåst situation, måske fordi de bor i et materielt fattigt område, eller i et land der hærges af krig. Andre længes måske efter at tjene Jehova et andet sted. Nogle kristne mænd er måske nedtrykte over ikke at være blevet udnævnt som menighedstjenere eller ældste. Nogle kristne søstre bliver til tider mismodige fordi de ikke er i stand til at være i heltidstjenesten som pionerer eller missionærer. Men alle der ’virkelig adlyder Jehovas røst og tager vare på at følge alle hans bud’, vil blive velsignet både nu og i al evighed.
16. Hvordan erfarer Jehovas organisation i dag noget der svarer til det der siges i Femte Mosebog 28:4?
16 I Femte Mosebog 28:4 siges der endvidere: „Velsignet vil din livsfrugt være, og din jords frugt og dit husdyrs frugt, afkommet af dit hornkvæg og tilvæksten af dit småkvæg.“ Når der her siges „din“, er det for at vise hvad en lydig israelit personligt ville erfare. Kan noget lignende siges om Jehovas lydige tjenere i dag? Den verdensomspændende vækst og de mange udvidelser der finder sted i Jehovas Vidners organisation, er et resultat af at Gud velsigner det ihærdige arbejde der udføres af over 5.000.000 forkyndere af den gode nyhed om Riget. (Markus 13:10) Det er tydeligt at der er mulighed for endnu større vækst, eftersom over 13.000.000 overværede fejringen af Herrens aftensmåltid i 1995. Har du del i Rigets velsignelser?
Israelitternes valg gjorde en forskel
17. Hvad skulle der til for at israelitterne blev ’indhentet’ af velsignelser eller forbandelser?
17 En lydig israelit ville blive fulgt af velsignelser overalt. Han fik dette løfte: „Alle disse velsignelser skal komme over dig og nå dig.“ (5 Mosebog 28:2) Der blev sagt noget lignende om forbandelserne: „Alle disse forbandelser [skal] komme over dig og indhente dig.“ (5 Mosebog 28:15) Hvis du havde levet dengang og tilhørt israelitterne, ville du så være blevet ’indhentet’ af velsignelser eller af forbandelser? Det ville afhænge af om du adlød Gud eller ej.
18. Hvordan kunne israelitterne have undgået at blive ramt af forbandelser?
18 I Femte Mosebog 28:15-68 omtales de smertelige konsekvenser af ulydighed som forbandelser. Der er i nogle tilfælde tale om præcis det modsatte af de velsignelser der ville være forbundet med at være lydig, og som er omtalt i Femte Mosebog 28:3-14. Ofte blev israelitterne ramt af forbandelser fordi de valgte at dyrke afguder. (Ezra 9:7; Jeremias 6:6-8; 44:2-6) Hvor tragisk! De kunne have undgået disse konsekvenser hvis de havde truffet det rette valg og været lydige mod Jehovas gavnlige love og principper, der tydeligt viser hvad der er godt og ondt. I dag er der mange der oplever sorg og smerte fordi de har valgt at handle i modstrid med de bibelske principper ved at praktisere falsk religion, begå kønslig umoralitet, tage stoffer, drikke for meget eller gøre andet der er forkert. Hvis vi træffer de samme dårlige valg som folk gjorde i fortidens Israel og Juda, vil det medføre Guds mishag og unødig hjertesorg. — Esajas 65:12-14.
19. Hvilke forhold herskede der da Juda og Israel valgte at adlyde Jehova?
19 Kun når israelitterne adlød Jehova, fik de utallige velsignelser og erfarede fred. Vi læser for eksempel følgende om kong Salomons dage: „Juda og Israel var talrige, så talrige som sandskornene der er ved havet. De spiste og drak og frydede sig. . . . Juda og Israel boede trygt, hver mand under sin vinstok og sit figentræ, fra Dan til Be’er-Sjeba, alle Salomons dage.“ (1 Kongebog 4:20-25) Selv på kong Davids tid, en tid præget af stærk modstand fra Guds fjender, mærkede folket Jehovas støtte og velsignelse når det valgte at adlyde sandhedens Gud. — 2 Samuel 7:28, 29; 8:1-15.
20. Hvad har Gud tillid til hvad angår menneskene?
20 Vil du adlyde Gud, eller vil du være ulydig mod ham? Israelitterne havde et valg. Vi har ganske vist alle arvet syndige tilbøjeligheder fra Adam, men vi har også fået den gave at vi frit kan vælge hvad vi vil. På trods af Satan, den onde verden og vor egen ufuldkommenhed, kan vi træffe det rette valg. Desuden har Skaberen tillid til at der, trods alle prøvelser og fristelser, vil være nogle der træffer det rette valg, ikke blot i ord, men også i gerning. (1 Peter 5:8-10) Vil du være blandt dem?
21. Hvad vil blive behandlet i den næste artikel?
21 Den følgende artikel vil sætte os i stand til at vurdere vor indstilling og vore gerninger i lyset af eksempler fra fortiden. Lad os hver især med taknemmelighed reagere positivt på de ord Gud har talt gennem Moses: „Jeg har forelagt dig livet og døden, velsignelsen og forbandelsen; og du skal vælge livet for at du kan blive i live.“ — 5 Mosebog 30:19.
Hvad vil du svare?
◻ Hvordan har Jehova gjort det muligt for syndige mennesker at blive velsignet?
◻ Hvad er en forbandelse?
◻ Hvordan kunne israelitterne have opnået velsignelser og undgået forbandelser?
◻ Hvilke velsignelser erfarede israelitterne når de adlød Gud?
[Illustration på side 15]
Israelitterne samlet foran Garizims Bjerg og Ebals Bjerg
[Kildeangivelse]
Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.