-
ØjeIndsigt i Den Hellige Skrift, bind 2 (Koa-Årstider)
-
-
Øjet er yderst følsomt og ømfindtligt; selv et lille hår eller støvgran mellem øjenlåget og øjeæblet mærkes straks. Den gennemsigtige del af øjet, hornhinden (cornea), må beskyttes og bevares, for hvis den beskadiges ved en læsion eller bliver uklar som følge af en øjensygdom, kan der opstå synsforstyrrelser eller blindhed. Et meget passende og talende billede i Bibelen er derfor udtrykket „øjesten“ eller „pupillen i øjet“ om noget der skal vogtes eller beskyttes omhyggeligt. Dette gælder for eksempel Guds lov. (Ord 7:2) Som et udtryk for sin faderlige omsorg for Israel værnede Jehova om nationen „som sin øjesten“. (5Mo 32:10)
-