-
Oplær dit barn fra den spæde barndomHemmeligheden ved et lykkeligt familieliv
-
-
16. Hvad må forældrene lære deres børn om Jehova, og hvordan bærer de sig ad?
16 Undervis dem. „Du skal indprente din søn [disse ord],“ sagde Jehova. Af sammenhængen fremgår det hvad du skal lære dine børn og hvordan. For det første „skal [du] elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og hele din sjæl og hele din virkekraft“. (5 Mosebog 6:5) For det andet ’skal du indprente dem disse ord’. Giv børnene en oplæring der hjælper dem til at opdyrke dyb kærlighed til Jehova og hans love. (Jævnfør Hebræerbrevet 8:10.) ’At indprente’ vil sige at undervise ved at gentage. Jehova siger derfor egentlig at du hovedsagelig skal hjælpe dine børn til at udvikle en gudfrygtig personlighed ved regelmæssigt at tale om ham. Det indebærer at du regelmæssigt studerer Bibelen med dem.
17. Hvad må forældre opdyrke hos deres børn, og hvorfor?
17 De fleste forældre ved at det ikke er let at fylde et barns hjerte med kundskab. Apostelen Peter gav sine medkristne følgende opfordring: „Hig som nyfødte spædbørn efter ordets uforfalskede mælk.“ (1 Peter 2:2) Peter gav de kristne denne opfordring fordi det for mange ikke falder naturligt at ’hige efter’ åndelig føde. Forældre må derfor lære deres børn at hige efter det åndelige.
18. Hvilke af Jesu undervisningsmetoder opfordres forældre til at benytte sig af?
18 Jesus nåede folks hjerte ved at bruge illustrationer. (Markus 13:34; Lukas 10:29-37) Denne undervisningsmetode er især god til børn. Lær dem Bibelens principper ved hjælp af spændende og interessante historier, måske dem der findes i Min bibelhistoriebog.a Engagér dem. Lad dem bruge deres fantasi ved at lade dem tegne episoder fra Bibelen eller opføre skuespil over dem. Jesus gjorde også brug af spørgsmål. (Mattæus 17:24-27) Efterlign denne metode under familiestudiet. I stedet for blot at lære børnene hvad Guds lov siger, kan man stille spørgsmål som: Hvorfor har Jehova givet os denne lov? Hvad vil resultatet blive hvis vi holder den, og hvis vi overtræder den? Sådanne spørgsmål vil hjælpe barnet til at ræsonnere og til at forstå at Guds love er praktisk anvendelige og til vort eget bedste. — 5 Mosebog 10:13.
19. Hvilke store fordele har det for børnene hvis forældrene følger Bibelens principper i opdragelsen af deres børn?
19 Hvis man som forældre sætter børnene et godt eksempel, er venner med dem, taler med dem og underviser dem, kan man hjælpe børnene til at få et nært forhold til Jehova Gud fra de er ganske små. Et sådant forhold vil hjælpe dem til at blive lykkelige som kristne. De vil bestræbe sig for at leve efter deres tro, også når de udsættes for gruppepres og fristelser. Hjælp dem til altid at værdsætte dette dyrebare forhold. — Ordsprogene 27:11.
-
-
Oplær dit barn fra den spæde barndomHemmeligheden ved et lykkeligt familieliv
-
-
11. Hvordan hjalp forældrene i Israel deres børn til at opdyrke en gudfrygtig personlighed?
11 Kort før nationen Israel gik ind i det forjættede land, sagde Jehova til de israelitiske forældre: „Disse ord som jeg pålægger dig i dag skal du have i dit hjerte, og du skal indprente din søn dem og tale om dem når du sidder i dit hus og når du vandrer på vejen og når du lægger dig og når du står op.“ (5 Mosebog 6:6, 7) Forældre må være eksempler for deres børn. De må desuden være deres venner, nogle de kan tale med, og så må de undervise dem.
12. Hvorfor er det vigtigt at forældrene sætter et godt eksempel?
12 Vær et eksempel. Jehova sagde først: „Disse ord . . . skal du have i dit hjerte.“ Dernæst tilføjede han: „Du skal indprente din søn dem.“ De gudfrygtige egenskaber må altså først være i forældrenes hjerte. De må elske sandheden og leve efter den. Kun på den måde kan de nå barnets hjerte. (Ordsprogene 20:7) Hvorfor? Fordi børn påvirkes mere af hvad de ser end af hvad de hører. — Lukas 6:40; 1 Korinther 11:1.
13. Hvordan kan kristne forældre efterligne Jesu eksempel med hensyn til at vise deres børn opmærksomhed?
13 Vær ven med dine børn. Jehova sagde til forældrene i Israel: ’Tal med dine børn når du sidder i dit hus og når du vandrer på vejen.’ Det kræver at man som forældre bruger tid sammen med børnene, uanset hvor travlt man har. Jesus mente åbenbart at børn fortjente at han tog sig tid til dem. I de sidste dage af sin jordiske tjeneste „begyndte folk at komme til ham med små børn for at han skulle røre ved dem“. Hvordan reagerede Jesus? „Han tog børnene i sine arme og velsignede dem.“ (Markus 10:13, 16) Tænk engang! De sidste timer af Jesu liv var ved at udrinde. Alligevel brugte han tid på disse børn og viste dem opmærksomhed. Et meget fint eksempel.
14. Hvilken gavn har forældrene af at bruge tid sammen med deres børn?
14 Tal med dine børn. Når du bruger tid sammen med dine børn, vil det hjælpe dig til at få talt med dem. Jo mere du taler med dem, jo lettere vil du kunne følge med i hvordan deres personlighed udvikler sig. At kommunikere indebærer imidlertid mere end at tale. „Jeg måtte lære kunsten at lytte med hjertet,“ fortæller en mor fra Brasilien. Hendes tålmodige indsats bar frugt da hendes søn begyndte at åbne sig for hende og fortælle om sine følelser.
-