’Hvor majestætisk Jehovas navn!’
„Jehova, vor Herre, hvor majestætisk dit navn på hele jorden!“ — Salme 8:1, 9.
1. Hvorfor lod Jehova landet „udspy“ kana’anæerne?
OMSIDER, i året 1473 f.v.t., befandt Israel sig i det forjættede land. Der ventede imidlertid israelitterne nogle år med teokratisk krig, for de måtte rense landet for dets fordærvede indbyggere. Var disse kana’anæere virkelig så onde? Ja, afgjort! Deres afgudsdyrkelse og umoralske livsførelse var afskyelig i Jehovas øjne og udgjorde en fare for Guds folk. Gud lod derfor Moses bekendtgøre at Han ville benytte sin hellige nation, Israel, som sin domsfuldbyrder. På denne måde ville Jehova lade landet „udspy“ disse urene nationer. — 3 Mosebog 18:1-30; 5 Mosebog 12:29-32.
2. Hvilke „frugter“ har verdens trossamfund frembragt?
2 I dag kunne vi også spørge: Er denne verden så fordærvet at den fortjener at blive tilintetgjort? Hvordan forholder det sig for eksempel med de forskellige kirker og trossamfund i verden? Sørgeligt nok ærer de ikke Skaberen, Jehova Gud. Kristenhedens tilhængere har forladt ham, „kilden med levende vand, . . . for at udhugge sig cisterner, revnede cisterner som ikke kan holde vand“. (Jeremias 2:13) Deres sekteriske dogmer indeholder intet ’sandhedsvand’. De har vist at de er en del af verden ved at støtte dens krige og forskellige former for politik og ved at se gennem fingre med dens kønsmoral. Som Jesus sagde kan man „kende dem på deres frugter“. — Mattæus 7:16, 17; jævnfør Galaterbrevet 6:7, 8.
3. Hvad har verdens overtrædelse af Guds lov resulteret i?
3 Hvordan forholder det sig med verdens moralnormer? I de senere år er der sket en verdensomspændende stigning i antallet af aborter, teenagesvangerskaber og opløste hjem, navnlig i de såkaldt kristne lande. I nogle lande ender hele 50 procent af alle ægteskaber med skilsmisse. „Den seksuelle revolution“ i 1960erne har haft andre skæbnesvangre følger. En af disse blev den 13. juni 1986 omtalt på forsiden af The New York Times under overskriften: „ANTALLET AF AIDS-DØDSOFRE TI GANGE STØRRE I 1991.“ Artiklen gav udtryk for at antallet af patienter med AIDS (erhvervet immundefekt-syndrom) alene i De forenede Stater kunne forventes at nå op på mere end 100.000 i 1991, hvilket ville betyde en årlig udgift til medicin og lægebehandling på op til 16 milliarder dollars. Denne dødelige sygdom spredes hovedsagelig ved homoseksuel aktivitet, stofmisbrug og blodtransfusioner — alle handlinger der er en overtrædelse af Guds lov. — 1 Korinther 6:9, 10; Galaterne 5:19-21; Apostelgerninger 15:19, 20.
4. (a) Hvordan er vor krigsførelse anderledes end Israels på Josuas tid? (b) I hvilken udstrækning bør vi have samkvem med verdslige mennesker, og hvorfor?
4 På Josuas tid lod Jehova sin hellige nation rense det forjættede land ved hjælp af bogstavelig krigsførelse. I dag er vor krigsførelse åndelig. (2 Korinther 10:3, 4) Vi, Jehovas vidner, griber ikke til voldshandlinger for at fjerne dem der tilsidesætter Guds ord. Jehova vil fjerne dem til sin fastsatte tid og på sin egen måde. (5 Mosebog 32:41, 43) Vi omgås ikke principløse mennesker som vore nære venner, men vi kan vise dem ægte kærlighed ved at forkynde den gode nyhed om Riget for dem. (1 Korinther 15:33) Vi kan studere Guds ord med dem og tilskynde dem til at ’ændre sind og vende om for at få deres synder slettet ud’. — Apostelgerninger 3:19; Mattæus 21:31, 32; Lukas 5:27-32.
Rahab og hendes hus
5, 6. (a) Hvorfor tog spionerne til Jeriko og gik ind i Rahabs hus? (b) Hvordan har Jehova ofte besvaret bønner om hjælp i dag? (c) Hvordan viste Rahab at hun var „en fredens ven“?
5 Endnu før Israel var gået over Jordanfloden henledte Jehova israelitternes opmærksomhed på byen Jeriko. Josua udsendte to spioner der repræsenterede hele Israel, og sagde til dem: „Tag hen og se på landet og Jeriko.“ Hvorfor udspionere Jeriko? Selv om byen var lille og ikke kunne stå sig mod Israels hær, beherskede den indfaldsvejene til Kana’an. Efterhånden gav spionernes tilstedeværelse indbyggerne i Jeriko en vis mulighed for klart at vise om de var for eller imod Jehova. „Så tog de [spionerne] af sted og gik ind i huset hos en skøge hvis navn var Rahab, og dér fik de husly.“ (Josua 2:1-7) Det var uden tvivl Guds ledelse at disse spioner kom til Rahabs hus, sådan som det også i dag ofte er engle der leder Jehovas vidner til mennesker der har bedt om åndelig hjælp. „Jehovas øjne hviler på de retfærdige, og hans ører lytter til deres råb om hjælp.“ — Salme 34:15; se også Anden Krønikebog 16:9.
6 Hvorfor gik disse spioner ind i en skøges hus? Ikke i nogen umoralsk hensigt, men sandsynligvis for at vildlede de kana’anæere der så dem. Rahabs ord til spionerne viser at hun ikke havde nogen umoralsk interesse i dem. Da hun vidste at de var Jehovas tjenere kunne hun fortælle dem om sit oprigtige ønske om at tilbede Jehova. Hun satte endog sit liv på spil ved at skjule dem på taget. Hun var ligesom „fårene“ i Jesu lignelse der viser venlighed mod Herrens „brødre“. (Mattæus 25:31-46) I dag må Jehovas vidner også udvise forsigtighed, men de tøver ikke med at besøge sådanne interesserede ’fredens venner’ og studere Bibelen med dem. — Lukas 10:5-7.
7. (a) Hvordan gav Rahab udtryk for sin tro på Jehova? (b) Hvilken indstilling må nye have i dag, og hvad må de gøre?
7 Rahab havde hørt om Jehovas vældige gerninger. Over for spionerne kunne hun give udtryk for sin tro, idet hun sagde: „Jeg véd at Jehova vil give jer landet, og at der er kommet skræk for jer over os, og at alle landets indbyggere har mistet modet på grund af jer.“ Efter at have fortalt om den beretning hun havde hørt om Jehovas vældige gerninger, fortsatte hun: „Jehova jeres Gud er Gud oppe i himmelen og nede på jorden. Så sværg da nu over for mig ved Jehova, at eftersom jeg har vist jer loyal hengivenhed, vil I også vise min faders hus loyal hengivenhed og give mig et pålideligt tegn.“ (Josua 2:9-13) Ligesom Rahab behøver de nye der i dag lærer sandheden om Gud at kende ikke længere at være bange på grund af den dom der vil blive eksekveret på „Jehovas dag“. (Zefanias 1:14-18) De vender sig i stedet bort fra denne verdens handlemåde og søger hjælp hos Jehovas vidner for at blive frelst. — Salme 3:6-8; Ordsprogene 18:10.
8. (a) Hvad svarer i dag til det at Rahab bandt en „skarlagenrød tråd“ til vinduet? (b) Hvorfor blev Rahab erklæret retfærdig, og hvad betød det for hendes hus?
8 Det „tegn“ spionerne gav Rahab var en „skarlagenrød tråd“ som hun skulle binde til det vindue hun hejsede dem ned igennem. (Josua 2:17-21) Fordi Rahab gjorde som de havde sagt, blev hendes hus skånet da Jeriko blev ødelagt. I dag må de der som Rahab viser tro også identificere sig som indviede, døbte tilbedere af Jehova for at blive udfriet. Åbenbaringen 7:9, 10, 14 omtaler dem som „en stor skare“ der har „vasket deres lange klæder og gjort dem hvide i Lammets blod“. De viser tro på Jesu opofrede blod og underbygger denne tro med kristne gerninger. (Romerne 10:9, 10) I Jakob 2:24, 25 læser vi: „I ser at et menneske bliver erklæret retfærdigt som følge af gerninger, og ikke som følge af tro alene. Blev ikke også skøgen Rahab på samme måde erklæret retfærdig som følge af gerninger, efter at hun havde taget gæstfrit imod sendebudene og sendt dem bort ad en anden vej?“
9. (a) Hvori bestod Rahabs „gerninger“? (b) Hvad har den frygtløse forkyndelse i vor tid resulteret i?
9 Rahabs „gerninger“ indbefattede at hun beskyttede de to spioner og samlede andre i sit hus for at de kunne blive frelst. På samme måde har ’den store skare’ i vor tid travlt med loyalt at støtte den salvede „trofaste og kloge træl“, mens denne skare tilvejebringer den åndelige „mad i rette tid“ og fører tilsyn med den verdensomspændende forkyndelse af Riget. (Mattæus 24:45-47) Det fremgår af beretningen at Rahab frygtløst forkyndte for sin faders hus — en handling der var forbundet med stor fare, for hun kunne være blevet forrådt. (Jævnfør Mattæus 10:32-36.) På samme måde må Jehovas vidner frygtløst aflægge vidnesbyrd i mange lande hvor der i dag er modstand. Dette har resulteret i at mange er blevet indsamlet, og ofte er hele familier kommet ud af Babylon den Store idet de har taget standpunkt for den rene tilbedelse af Jehova. — Salme 73:28; 107:21, 22.
Jeriko — dengang og nu
10. Hvorfor skulle Jeriko vises særlig opmærksomhed?
10 Lad os nu betragte disse dramatiske begivenheder under en anden synsvinkel. „Nu var Jeriko tæt tillukket på grund af Israels sønner; ingen gik ud og ingen gik ind.“ Dette var den første kana’anæiske by hvis indbyggere ville blive ramt af Jehovas sværd. Af den grund skulle byen, som en førstegrøde der var viet til Jehova, vises særlig opmærksomhed. Josua forklarede: „Byen skal være viet til udslettelse; den og alt hvad der er i den tilhører Jehova.“ — Josua 6:1, 17; jævnfør Anden Mosebog 22:29; Tredje Mosebog 27:26.
11. (a) Hvilken slående parallel bemærker vi i dag? (b) Giv et eksempel på den „skræk“ der har grebet Babylon den Store.
11 Dette kan også i høj grad møntes på Babylon den Store, den falske religions verdensimperium, hvis synder har hobet sig op i dette blodbesudlede 20. århundrede! Det har forsøgt at lukke sine porte for at hindre Jehovas vidner i at trænge ind. Sagt med Rahabs ord er der kommet „skræk“ for Guds folk over det. For eksempel kunne man den 12. november 1985 i den italienske avis La Repubblica læse følgende overskrift: „KIRKEN SLÅR ALARM OVER FOR JEHOVAS VIDNER.“ Artiklen fortalte om et møde i Bologna som en romersk-katolsk kardinal deltog i, et møde som skulle modvirke den „trussel“ Jehovas vidner udgør. Paven havde sendt et telegram hvori han gav udtryk for sin anerkendelse og støtte. Alarmskriget lød: „Det vrimler allerede med dem overalt i verden,“ og man erklærede at „nu vil kirken mobilisere alle sine kræfter“ for at modarbejde denne „fare“. Men vil det lykkes den? — Jeremias 1:17-19.
12. (a) Hvordan er Babylon den Stores „gudsbegreb“ i modstrid med sandheden? (b) Hvorfor vil Jehova kæmpe for sine tjenere?
12 Babylon den Store omfatter en forvirrende mængde guder, lige fra kristenhedens mystiske treenighed til de østlige trossamfunds millioner af guder. Før Moses overdrog Josua hvervet som sin efterfølger, udtalte han: „Hør, Israel: Jehova vor Gud er én Jehova.“ I dag er Jehovas vidner ene om at ophøje Jehova som „én Gud og alles Fader“. (5 Mosebog 6:4; Efeserne 4:6) Jehova vil kæmpe for os ligesom han kæmpede for Josua og andre loyale ledere på Israels tid. — 2 Krønikebog 20:15, 17; 32:7, 8; Esajas 54:17.
Dommen eksekveres
13. (a) Hvilke begivenheder fandt sted før belejringen af Jeriko? (b) Hvilke paralleller finder vi hertil i dag?
13 Josua traf grundige forberedelser til Jerikos belejring. De mænd der var vokset op i ørkenen blev omskåret. Det var et udtryk for at de aflagde alt hvad der kunne være en hindring for deres helhjertede hengivenhed over for Jehova. (5 Mosebog 10:16; 30:5, 6) Man begyndte atter at fejre påsken. Folket begyndte at spise af landets afgrøde, og Jehova ophørte med at give dem manna. Ved en lejlighed viste „fyrsten over Jehovas hær“ — uden tvivl Logos i sin førmenneskelige skikkelse — sig for Josua og styrkede ham. Og Josua anerkendte ydmygt hans tilstedeværelse. I alt dette finder vi paralleller til de erfaringer Jehovas vidner i vor tid har gjort, idet de har helliget sig det arbejde der nu skal gøres. Vor åndelige føde er blevet mere varieret og indholdsrig efterhånden som „den trofaste og kloge træl“ er gået fremad under Herren Jesu Kristi ledelse. — Josua 5:1-15.
14. Hvilken usædvanlig strategi gav Jehova befaling om i forbindelse med Jerikos belejring?
14 Betragt nu kampskuepladsen. Det er i sandhed en usædvanlig strategi Jehova har befalet sit folk at benytte! Én gang om dagen i seks dage marcherer de præster der bærer arken som repræsenterer Jehovas nærværelse, rundt om Jeriko. Foran dem går syv præster der blæser i vædderhorn, mens Israels soldater danner fortrop og bagtrop. Men på den syvende dag står de ’tidligt op, så snart daggryet bryder frem’, og marcherer rundt om byen syv gange. Hvor må Jerikos indbyggere have skælvet! — Josua 6:2-15.
15. Hvilken parallel hertil finder vi i Jehovas vidners virksomhed i dag?
15 Vi finder en bemærkelsesværdig parallel til dette i det arbejde Jehovas vidner udfører overalt i verden i dag. I de senere år er der sket en betydelig udvidelse i forbindelse med forkyndelsen af Riget. I de fem år forud for 1985 er antallet af pionerer steget med 134 procent. Denne hær af pionerer og andre trofaste forkyndere af Riget står ofte rent bogstaveligt „tidligt op“, og de deltager nidkært i forkyndelsen af Jehovas domme. For kristenhedens ledere tager Jehovas vidner sig ud som „et talrigt og mægtigt folk“. De ’vrider sig i veer’ når de ser hvordan forkyndelsen af sandheden får mange oprigtige mennesker til at forlade dem og tage standpunkt for Jehova. — Joel 2:1-3, 6.
16. (a) Hvilke mirakler kendetegnede Jerikos fald? (b) Hvordan blev Rahabs tro belønnet?
16 Omsider lyder Josuas befaling til folket: „Råb; for Jehova har givet jer byen.“ Luften genlyder af et højt krigsråb. Jorden ryster og — hvilket mirakel — Jerikos mure falder sammen. Israelitterne skynder sig lydigt ind i byen for at ødelægge alt levende i den. De brænder byen af. Men se! En lille del af ydermuren står der stadig, og i dens vindue hænger en rød snor. Rahab og hendes faders hus føres uskadt ud. Senere bliver Rahabs tro yderligere belønnet ved at hun bliver israelitten Salmons hustru og en af Jesu Kristi stammødre. — Josua 6:16-26; Mattæus 1:5.
17. Hvad er disse mirakler et forbillede på?
17 „Og Jehova var med Josua, og hans ry nåede ud over hele landet.“ På samme måde vil Jehovas majestætiske navn blive ophøjet når Babylon den Store tilintetgøres og berøves sin rigdom og herlighed ved begyndelsen til ’den store trængsel’. — Josua 6:27; Åbenbaringen 17:16; 18:9, 10, 15-17; Mattæus 24:21, 22.
En frafalden handler troløst
18. (a) Hvorfor „smeltede folkets hjerte“? (b) Hvordan reagerede Josua på denne krisesituation?
18 Kort efter den opsigtsvækkende sejr ved Jeriko skete der noget forbløffende. Den angrebsstyrke som Josua sendte ud for at indtage nabobyen Aj blev slået på flugt! „Da smeltede folkets hjerte og blev som vand.“ I sin rådvildhed råbte Josua til Jehova i bøn: „Ak, suveræne Herre Jehova, . . . hvad vil du gøre for dit store navn?“ — Josua 7:2-9.
19, 20. (a) Hvordan greb Jehova ind i forbindelse med Akans tåbelige handling, og hvad forsikrede han Josua om? (b) Hvad kunne dette svare til i nutiden?
19 Jehova åbenbarede derefter for Josua at der var begået „en skændig og tåbelig handling“ i Israel. Akan af Judas stamme blev identificeret som overtræderen. Han havde af byttet fra Jeriko stjålet en babylonisk embedsklædning „der så godt ud“, såvel som guld og sølv. Jehova ’styrtede Akan i ulykke’, og han og hans familie blev stenet til døde. Derefter blev de og deres ejendele brændt i ild. Som et varigt minde om denne eksekvering af Jehovas dom blev der rejst en stor stendysse over Akan selv, og stedet fik navnet „Akors lavning“, idet Akor betyder „ulykke; trængsel“. Derpå sagde Jehova igen til Josua: „Vær ikke bange og vær ikke skrækslagen.“ Jehovas navn blev ophøjet ved at Josua aldrig mere tabte et slag. — Josua 7:10 til 8:1.
20 Findes der et nutidigt modstykke til Akans synd? Ja, det gør der. Apostelen Paulus advarede om „undertrykkende ulve“ der ville ignorere den teokratiske orden og søge deres egen selviske vinding. Siden 1919 er der fra tid til anden fremstået sådanne selviske mænd blandt Guds folk. Som et eksempel i nyere tid kan nævnes at der midt i 1970erne var nogle fremtrædende ældste der blev utilfredse. Det var „under deres værdighed“ at forkynde Rigets budskab fra hus til hus på samme måde som Jesu apostle havde gjort. (Apostelgerninger 5:42; 20:20, 21, 29, 30) De fandt det tillokkende at vende tilbage til Babylons lærdomme. Underfundigt forsøgte de at skabe tvivl om „de sidste dage“ og at forhale det arbejde Jehova ønsker udført gennem sine vidner. (2 Peter 3:3, 4) Til sidst måtte de udstødes. — 2 Johannes 10, 11; jævnfør Filipperbrevet 1:15-17; Hebræerne 6:4-8.
21. (a) Hvad ser ud til at være en af grundene til den mindre fremgang i arbejdet sidst i 1970erne? (b) Hvad kan have medvirket til at „fremskynde“ arbejdet siden da?
21 I Vagttårnet for den 15. oktober 1979 blev det tydeligt vist hvad der er det bibelske grundlag for vor forkyndelse fra hus til hus og hvor vigtigt det er at tage del i dette arbejde. I 1980erne har loyale forkyndere gjort en nidkær indsats for at fremme arbejdet. Sandsynligheden taler for at tilstedeværelsen af et lille antal frafaldne medvirkede til at Jehovas gerning havde mindre fremgang i den sidste halvdel af 1970erne, hvor den gennemsnitlige årlige vækst i antallet af aktive Jehovas vidner faldt til under én procent. I de sidste fem år har den gennemsnitlige årlige vækst imidlertid været på mere end seks procent. I 1985 nåede antallet af Rigets forkyndere i hele verden et højdepunkt på 3.024.131, sammenlignet med 2.179.256 i 1975. Jehova ’fremskynder’ fortsat arbejdet! — Esajas 54:2, 3; 60:22.
22. Hvad må vi erkende vedrørende Jehovas navn, idet vi fortsætter studiet af Josuas bog?
22 Ja, som salmisten siger: ’Hvor majestætisk Jehovas navn på hele jorden!’ Men Jehova „forkynder“ endnu flere ting ved hjælp af Josuas bog, hvilket vi nu skal se. — Esajas 42:8, 9.
Angående Josuas bog:
■ Hvad var et forbillede på verden i dag?
■ Hvad kan vi lære af beretningen om Rahab?
■ Hvilken begivenhed i fortiden svarer til vor intensiverede forkyndelse?
■ Hvad blev forbilledligt skildret ved Jerikos fald?
■ Hvad er den måde hvorpå Akans synd blev behandlet, et udtryk for?