GARIZIMS BJERG

(Gaʹrizim).

Garizims Bjerg, det nuværende Djebel et-Tur (Har Gerizim), ligger midt i Samaria, umiddelbart sydvest for Ebals Bjerg. De to bjerge, der ligger over for hinanden og behersker et betydningsfuldt øst-vestgående pas, er de mest markante i området. Passet som adskiller dem, er den frugtbare Sikemdal, hvor byen Nablus nu ligger. I dalens østlige ende, ca. 1,5 km sydøst for Nablus, lå byen Sikem, der før israelitternes indvandring i det forjættede land var en befæstet og betydningsfuld kana’anæisk by. På grund af deres strategiske beliggenhed havde bjergene Garizim og Ebal militær og politisk betydning, og selve området havde desuden betydning i religiøs henseende. — BILLEDE, bd. 1, s. 331.

Garizims Bjerg når en højde af godt 850 m over Middelhavet. Skønt det er omkring 60 m lavere end Ebals Bjerg, er der fra Garizims Bjerg en storslået udsigt over det omliggende område. Mod nord kan man se helt til Hermonbjergets snedækkede tinde, mod øst til den frugtbare Jordandal, mod syd til Efraims bjergland og mod vest til Saronsletten og det blå Middelhav.

Abram (Abraham) slog engang lejr „nær Mores store træer“ mellem Garizims Bjerg og Ebals Bjerg, og det var her han modtog Jehovas løfte: „Dit afkom giver jeg dette land.“ (1Mo 12:6, 7) Jakob slog også lejr i dette område. — 1Mo 33:18.

Som Moses havde anvist, samledes Israels stammer ved bjergene Garizim og Ebal under Josuas ledelse kort efter sejren ved Aj. De lyttede her til en oplæsning af de velsignelser de ville modtage hvis de adlød Jehova, og de forbandelser der ventede dem hvis de var ulydige mod ham. Simeons, Levis, Judas, Issakars, Josefs og Benjamins stammer stod foran Garizims Bjerg, de øvrige seks stammer stod foran Ebals Bjerg, og levitterne og pagtens ark befandt sig i dalen. (5Mo 11:29, 30; 27:11-13; Jos 8:28-35) De stammer der stod foran Garizims Bjerg, svarede tilsyneladende på de velsignelser der blev læst i retning af dem, mens de øvrige stammer svarede på de forbandelser der blev læst i retning af Ebals Bjerg. Nogle har ment at velsignelserne blev læst i retning af Garizims Bjerg fordi det var smukkere og mere frugtbart end det ret nøgne og klippefyldte Ebals Bjerg, men Bibelen siger ikke noget om dette. Loven blev oplæst „for hele Israels menighed, med kvinderne og småbørnene og de fastboende udlændinge der vandrede med iblandt dem“. (Jos 8:35) At disse mange mennesker kunne høre hvad der blev sagt uanset hvilket bjerg de stod foran, skyldes sikkert til dels den gode akustik på stedet. — Se EBALS BJERG.

I dommertiden talte Gideons søn Jotam til Sikems borgere mens han stod „på toppen af Garizims Bjerg“. (Dom 9:7) Den dag i dag findes der omkring halvvejs oppe ad bjerget et klippefremspring som kaldes Jotams talerstol, men navnet har udelukkende rod i traditionen.

Samaritansk tempel. Måske i det 4. århundrede f.v.t. blev der på Garizims Bjerg opført et tempel som konkurrent til det der lå i Jerusalem, men det blev ødelagt i 128 f.v.t. Ifølge overleveringen blev det ødelagt af Johannes Hyrkan. (Jewish Antiquities, XI, 310, 311, 324 [viii, 2, 4]; XIII, 254-256 [ix, 1]; Den jødiske krig, 1. bog, 2. kap., 6. afsnit) Den dag i dag fejrer samaritanerne højtider som for eksempel påsken på Garizims Bjerg, på det sted hvor de antager at templet i sin tid lå. Det var uden tvivl Garizims Bjerg den samaritanske kvinde hentydede til da hun sagde til Jesus: „Vore forfædre tilbad på dette bjerg; men I siger at i Jerusalem er stedet hvor man bør tilbede.“ — Joh 4:5, 19, 20.

Af gamle mønter som er fundet i Nablus, fremgår det at der engang lå et Zeustempel på den nordøstlige del af Garizims Bjerg, og ifølge beregninger skal adgangsvejen dertil have bestået af omkring 1500 trin. I det 5. århundrede blev der bygget en kirke på toppen, og senere blev der bygget endnu en kirke af den byzantinske kejser Justinian. Man mener at ruinerne på bjerget er fra Justinians tid.