HAVVOT-JA’IR

(Havʹvot-Jaʹir) [Ja’irs teltbyer].

Nogle landsbyer i Manasses område øst for Jordan. Ifølge nogle skriftsteder lå de i Gilead (4Mo 32:40, 41; Dom 10:4), ifølge andre i Basan. (5Mo 3:14; Jos 13:29, 30) Forklaringen på dette kan være at navnet „Gilead“ ofte bruges om hele Israels land øst for Jordan. — Jos 22:9.

Ja’ir, en af Moses’ samtidige og en efterkommer af Juda gennem Hezron (skønt han også blev regnet for at være en efterkommer af Manasse), indtog disse „teltbyer“, øjensynlig 23 i alt, og kaldte dem Havvot-Ja’ir efter sig selv. (4Mo 32:39-41; 5Mo 3:14; 1Kr 2:3, 21-23; se JA’IR, 1.) Mange år senere blev 30 byer som tilhørte dommeren Ja’irs 30 sønner, kaldt Havvot-Ja’ir. Nogle bibelkritikere ser i dette en modstridende forklaring på navnet Havvot-Ja’irs oprindelse. Beretningen i Dommerbogen siger imidlertid ikke at navnet „Havvot-Ja’ir“ først blev anvendt i denne senere periode. Den viser blot at navnet på det tidspunkt stadig var i brug og blev anvendt om disse 30 byer. — Dom 10:3, 4.

I Salomons regeringstid hørte Ja’irs teltbyer til et af de områder der stod under en præfekt. (1Kg 4:7, 13) De 60 byer der omtales i 1 Kongebog 4:13 og i andre skriftsteder (Jos 13:30; 1Kr 2:23), var på det tidspunkt befæstede byer i området Argob i Basan, og de mange byer i det åbne land hørte muligvis ikke med til dette antal. (Jf. 5Mo 3:4, 5.) Ja’irs „teltbyer“ skal måske ikke regnes med til disse 60 byer, men dette kan ikke siges med sikkerhed.

På et tidspunkt i Israels historie blev Havvot-Ja’ir erobret af Gesjur og Aram. — 1Kr 2:23.