AROER

(Aʹroer) [enebærtræ].

1. En by der lå ved den nordlige rand af den dybe slugt som udgjorde Arnons Regnflodsdal. Ved tiden for den israelitiske erobring (ca. 1474 f.v.t.) var Aroer den sydligste by i amoritterriget. (5Mo 2:36; 4:47, 48; Jos 12:2) Derefter overgik den til Rubens stamme. Når der siges at Gads stamme byggede byen, betyder det sandsynligvis blot at denne stamme genopbyggede den. (4Mo 32:33, 34; 5Mo 3:12; Jos 13:8, 9, 15, 16; 1Kr 5:8) Aroer markerede Israels sydlige grænse øst for Jordan, ligesom Be’er-Sjeba vest for Jordan.

Efter at Aroer havde været beboet af israelitter i ca. 300 år, gjorde ammonitterne krav på området mellem Arnon og Jabbok; men dommeren Jefta afviste deres krav ved at påvise at Israel havde erobret området, Aroer indbefattet, fra amoritterne. — Dom 11:13, 22, 26.

Det ser ud til at den mønstring kong David gav ordre til, begyndte i Aroer og fortsatte mod nord til Dan-Ja’an, mod vest til Tyrus og Zidon og til sidst mod syd til Be’er-Sjeba i Negeb. (2Sa 24:4-8) „Byen der ligger midt i regnflodsdalen“ (2Sa 24:5), omtales også i 5 Mosebog 2:36 og Josua 13:9, 16. Nogle antager at denne unavngivne by svarer til Khirbet el-Medeiyineh, der ligger ca. 11 km sydøst for Aroer.

I kong Jehu af Israels regeringstid (ca. 904-877 f.v.t.) trængte aramæerkongen Hazael ind i Gads og Rubens områder, så langt mod syd som til Aroer ved Arnons Regnflodsdal. (2Kg 10:33) Det var måske på dette tidspunkt moabitterkongen Mesja befæstede byen og anlagde en vej ved Arnon, som det berettes i linje 26 på Mesjastelen. Da Jeremias udtalte sin profeti imod Moab, var byen under moabitisk herredømme. — Jer 48:19.

Aroer er blevet identificeret med Khirbet ‛Ara‛ir, ca. 23 km øst for Det Døde Hav, omkring 6 km sydøst for Dibon og nær Kongevejen, den vigtigste nord-sydgående rute på den østlige side af Jordan. Ruinerne rummer vidnesbyrd om at der ved randen af den imponerende slugt engang lå en fæstning, som takket være denne fordelagtige beliggenhed sandsynligvis kunne kontrollere overgangen over Arnon.

2. En by i Gads område hvorom det siges at den lå „foran Rabba“ (nutidens Amman), ammonitternes hovedstad. (Jos 13:24, 25) Der er muligvis tale om det Aroer der omtales i beskrivelsen af Jeftas sejr over ammonitterne i Dommerne 11:33. Stedets beliggenhed er ukendt eftersom ordet „foran“ ikke er særlig præcist. Ofte antages det dog at det betyder „øst for“.

3. En by i den sydlige del af Judas område. Efter Davids sejr over den amalekitiske røverbande gav han noget af byttet til de ældste i byen. (1Sa 30:26, 28) Den er blevet identificeret med Khirbet ‛Ar‛ara (Horvat ‛Aro‛er), ca. 17 km sydøst for Be’er-Sjeba, hvor der stadig findes ruiner af et fort. Nogle forskere mener at det kan dreje sig om samme sted som det „Adada“ der nævnes i Josua 15:22. Det hebraiske bogstav rēsj (ר) er i så fald blevet erstattet med bogstavet daʹlæth (ד) to gange.

Udtrykket „Aroers forladte byer“ i Esajas 17:2 kan sigte til den ene eller den anden af de to første byer der er omtalt her. Profetien drejer sig hovedsagelig om Damaskus, og i betragtning af at aramæerne havde indtaget Israel helt til Aroer ved Arnon, kan udtrykket „Aroers forladte byer“ sigte til dette som det sydligste punkt deres magt strakte sig til øst for Jordan. — 2Kg 10:33.