BI

[hebr.: devōrahʹ].

Når Bibelen taler om bier, er det hovedsagelig vilde honningbier. Beskrivelsen af Kana’an som „et land der flyder med mælk og honning“ viser at der fra gammel tid var mange bier i landet. (2Mo 3:8) Det varme klima og en overdådighed af blomster gjorde landet velegnet som bosted for bier; der var mange og store bisværme, og biavl er i vore dage en udbredt beskæftigelse i dette område. Af de over 20.000 biarter man kender, er den mørke bi der kaldes Apis mellifica syriaca, den mest udbredte i nutidens Israel.

Den honning Jonatan spiste under et felttog, blev fundet i en skov, hvor bikuben sandsynligvis befandt sig i et hult træ. (1Sa 14:25-27) Johannes Døber levede for en stor del af honning fra Jordandalens vilde bier. (Mt 3:4) Bier slår sig ikke kun ned i hule træer, men også i andre hulrum, såsom revner i klipper og mure. — 5Mo 32:13; Sl 81:16.

Beretningen i Dommerne 14:5-9 har rejst nogle spørgsmål. Efter at Samson havde dræbt en løve, vendte han tilbage og fandt „en bisværm i løvens døde krop, og der var honning“. Det er velkendt at de fleste bier undgår døde kroppe og ådsler. Man bør imidlertid lægge mærke til at beretningen fortæller at Samson vendte tilbage „efter nogen tids forløb“ eller, som der står bogstaveligt på hebraisk, „efter nogle dage“, et udtryk der kan dække et helt år. (Jf. 1Sa 1:3 [Ordene „år efter år“ er bogstaveligt på hebraisk: „fra dage til dage“.]; se også Ne 13:6.) Den forløbne tid ville være tilstrækkelig til at ådselædende fugle, pattedyr og insekter kunne have fortæret meget af kødet, og den brændende sol udtørret resten. At der var forløbet et godt stykke tid, fremgår også af at bisværmen ikke alene havde dannet sin kube i løvens krop, men også havde samlet en del honning.

Den vildskab hvormed en opskræmt bisværm går til angreb, bruges til at beskrive hvordan amoritterne jog de israelitiske styrker ud af deres bjergland. (5Mo 1:44) Salmisten sammenlignede fjendtlige nationer med en angribende bisværm og sagde at de kun blev drevet tilbage ved tro på Jehovas navn. — Sl 118:10-12.

Profeten Esajas forudsagde de ægyptiske og assyriske hæres indtrængen i det forjættede land i et malende sprog og sammenlignede dem med sværme af fluer og bier som Jehova Gud billedligt talt fløjter efter så de kommer og slår sig ned i regnflodsdalene og i klippebjergenes kløfter. (Es 7:18, 19) Denne ’fløjten’ sigter ikke til noget biavlere virkelig gør, men er simpelt hen et udtryk for at Jehova vender de angribende folks opmærksomhed mod sit pagtsfolks land.

Der var to kvinder i Bibelen som bar navnet Debora (der betyder „bi“): Rebekkas amme (1Mo 35:8) og den profetinde der samarbejdede med dommeren Barak da den kana’anæiske konge Jabin blev besejret. — Dom 4:4.