RUT knælede ned foran den dynge bygaks hun havde samlet i løbet af dagen. Skumringen var ved at sænke sig over markerne rundt om Betlehem, og mange arbejdere var allerede på vej mod porten til den lille by der lå på det nærliggende højdedrag. Ruts ømme muskler vidnede om en hård dags arbejde. Hun havde arbejdet uafbrudt siden daggry. Alligevel blev hun ved med at svinge plejlen og slå den mod aksene for at løsne kernerne. Trods alt havde det været en god dag, bedre end hun kunne have forventet.

Da Rut var færdig med at tærske det hun havde sanket, og samlet kernerne sammen, var det blevet til omkring en efa, eller 22 liter, byg. Den byrde hun måtte bære, kan have vejet omkring 14 kilo! Hun samlede kornet i en dynge oven på et klæde, lavede en bylt og løftede den op på hovedet, hvorefter hun begav sig på vej til Betlehem i det tiltagende mørke. — Rut 2:17.