Modløshed kan overvindes!

EN VISMAND skrev engang: „Har du mistet modet på trængselens dag, vil din kraft være begrænset.“ (Ordsprogene 24:10) Hvis du nogen sinde har følt dig modløs, vil du sikkert være enig i denne udtalelse.

Alle kan blive ramt af modløshed. Somme tider kan man være lidt modløs en dag eller to, og så går det over. Men hvis der er sårede følelser eller vrede inde i billedet, kan problemet vare ved i meget længere tid. Nogle kristne som har været trofaste i mange år, er blevet så modløse at de er holdt op med at overvære de kristne møder og deltage i forkyndelsen.

Hvis du er mismodig, må du ikke fortvivle. Trofaste tjenere i fortiden overvandt modløshed, og med Guds hjælp kan det også lykkes for dig.

Når andre sårer dig

Du kan ikke forvente at blive fri for enhver ubetænksom bemærkning eller tankeløs opførsel, men du kan nægte at lade andres ufuldkommenheder gribe ind i din tjeneste for Jehova. Hvis nogen har såret dig, vil det være gavnligt for dig at se hvordan Samuels mor, Hanna, greb en nedslående situation an.

Hanna ønskede brændende at få børn, men hun var ufrugtbar. Hendes mands anden kone, Peninna, havde født ham sønner og døtre. I stedet for at vise forståelse for Hannas situation, betragtede Peninna Hanna som en rivalinde og generede hende så meget at Hanna ’græd og intet spiste’. — 1 Samuel 1:2, 4-7.

En dag gik Hanna op til tabernaklet for at bede. Israels ypperstepræst Eli lagde mærke til at hendes læber bevægede sig, og da han ikke vidste at Hanna var ved at bede, mistænkte han hende for at være beruset. „Hvor længe vil du gå rundt og være beruset?“ spurgte han. „Bliv af med din rus!“ (1 Samuel 1:12-14) Kan du forestille dig hvordan Hanna må have følt? Hun var kommet til tabernaklet for at blive opmuntret. Hun havde sandelig ikke forventet at blive anklaget på et helt forkert grundlag af en af de mest indflydelsesrige mænd i Israel.

Hanna kunne nemt være blevet modløs. Hun kunne være gået fra tabernaklet i vrede, fast besluttet på aldrig at vende tilbage så længe Eli var ypperstepræst. Men Hanna værdsatte tydeligvis sit forhold til Jehova. Hun vidste at han ikke ville synes om en sådan adfærd. Tabernaklet var centret for den rene tilbedelse, og Jehova havde knyttet sit navn til det. Og selv om Eli var ufuldkommen, var han Jehovas udvalgte talsmand.

Hannas gudfrygtige reaktion på Elis anklage er et fremragende eksempel for os i dag. Hun lod ikke den grundløse anklage stå uimodsagt, men hun reagerede på en respektfuld måde. „Nej, herre!“ sagde hun. „Jeg er en kvinde hvis ånd er trængt, og jeg har ikke drukket vin og stærke drikke; men jeg udøser min sjæl foran Jehova. Antag ikke din trælkvinde for en usling, for jeg har indtil nu talt ud af min store bekymring og min græmmelse.“ — 1 Samuel 1:15, 16.

Gav Hanna sin mening til kende? Ja, bestemt. Alligevel talte hun taktfuldt til Eli og dristede sig ikke til at kritisere ham for hans forkerte beskyldning. Eli reagerede på sin side venligt og sagde: „Gå i fred; og måtte Israels Gud opfylde det ønske som du har bedt til ham om.“ Da sagen var blevet bilagt, gik Hanna sin vej „og hun spiste og var ikke længere indadvendt“. — 1 Samuel 1:17, 18.

Hvad kan vi lære af denne beretning? Hanna rettede straks misforståelsen, men udviste samtidig dyb respekt. Som følge heraf bevarede hun et godt forhold til både Jehova og Eli. Ja, ofte kan god kommunikation og en smule takt hindre at små problemer vokser sig store.

Man må gøre sig klart at det at bilægge stridigheder kræver ydmyghed og fleksibilitet fra begge parter. Hvis en trosfælle ikke reagerer positivt på ens bestræbelser på at bilægge en uoverensstemmelse, må man lade sagen ligge i Jehovas hænder, i tillid til at han vil tage sig af det på den måde han ønsker, og når hans tid er inde.

Har du mistet et tjenesteprivilegium?

Nogle er blevet nedtrykt fordi de har måttet give afkald på et privilegium i tjenesten for Gud. De var glade for at betjene deres brødre, og da de mistede deres tjenesteprivilegium, følte de ikke længere at Jehova eller hans organisation kunne bruge dem. Hvis du har det sådan, vil det være gavnligt at betragte eksemplet med bibelskribenten Markus, der også kaldes Johannes Markus. — Apostelgerninger 12:12.

Markus ledsagede Paulus og Barnabas på deres første missionsrejse, men da de var nået halvvejs, forlod han dem og vendte tilbage til Jerusalem. (Apostelgerninger 13:13) Senere ønskede Barnabas at tage Markus med på en anden rejse. Men Bibelen beretter: „Paulus syntes ikke det var rigtigt at tage ham med, i betragtning af at han havde forladt dem i Pamfylien og ikke var gået med dem til arbejdet.“ Barnabas var ikke enig. Beretningen fortsætter: „Det kom til et skarpt opgør, så at [Paulus og Barnabas] skiltes fra hinanden; og Barnabas tog Markus med og sejlede til Cypern. Men Paulus udvalgte Silas og tog af sted.“ — Apostelgerninger 15:36-40.

Markus har sikkert været ulykkelig over at høre at den højt respekterede apostel Paulus ikke ønskede at arbejde sammen med ham, og at en strid om hans kvalifikationer havde ført til et brud mellem Paulus og Barnabas. Men det var ikke det hele.

Paulus og Silas havde stadig brug for en rejsefælle. Da de kom til Lystra, fandt de en som kunne erstatte Markus, nemlig en ung mand ved navn Timoteus. Da Timoteus blev valgt, havde han måske kun været døbt i to-tre år. Markus havde derimod været tilknyttet den kristne menighed siden den blev dannet, altså længere tid end Paulus havde været kristen. Alligevel var det Timoteus som fik den privilegerede opgave. — Apostelgerninger 16:1-3.

Hvordan reagerede Markus da han fandt ud af at han var blevet erstattet af en der var yngre og mindre erfaren end ham? Det siges der ikke noget om i Bibelen, men den viser at Markus forblev aktiv i tjenesten for Jehova. Han tog imod de opgaver han kunne få. Selv om han ikke fik mulighed for at tjene sammen med Paulus og Silas, kunne han rejse sammen med Barnabas til Cypern, som var Barnabas’ hjemegn. Markus virkede også sammen med Peter i Babylon. Med tiden fik han lejlighed til at arbejde sammen med Paulus — og Timoteus — i Rom. (Kolossenserne 1:1; 4:10; 1 Peter 5:13) Senere blev Markus endog inspireret til at skrive et af de fire evangelier.

Vi kan lære noget vigtigt af alt dette. Markus blev ikke så optaget af at han havde mistet et privilegium, at han ikke værdsatte de opgaver der stadig var tilgængelige for ham. Han holdt sig travlt beskæftiget i tjenesten for Jehova, og Jehova velsignede ham.

Hvis du har mistet et tjenesteprivilegium, må du altså ikke blive modløs. Hvis du bevarer en positiv indstilling og forbliver aktiv, vil du sandsynligvis få tildelt andre privilegier. Der er rigeligt at gøre i Herrens gerning. — 1 Korinther 15:58.

En trofast tjener mister modet

Det er ikke let at kæmpe en hård kamp for troen. Somme tider kan man miste modet. Man kan måske endda også få dårlig samvittighed over at man er modløs, fordi man tænker at en trofast tjener for Gud aldrig bør føle sådan. I den forbindelse er det lærerigt at betragte Elias, en af Israels fremtrædende profeter.

Da Israels dronning Jesabel, en fanatisk forkæmper for ba’alsdyrkelsen, hørte at Elias havde henrettet ba’alsprofeterne, svor hun at hun ville dræbe ham. Elias havde stået over for fjender der var mægtigere end Jesabel, men pludselig blev han så modløs at han ønskede at dø. (1 Kongebog 19:1-4) Hvordan kunne det ske? Jo, han havde glemt noget.

Elias havde glemt at se hen til Jehova efter styrke. Hvem havde givet Elias kraft til at oprejse et menneske fra de døde og til at bekæmpe ba’alsprofeterne? Det havde Jehova. Jehova kunne naturligvis også give ham styrke til at trodse dronning Jesabels vrede. — 1 Kongebog 17:17-24; 18:21-40; 2 Korinther 4:7.

Vi kan alle i et kort øjeblik vakle i vores tillid til Jehova. Ligesom Elias kan vi komme til at anlægge et menneskeligt syn på et bestemt problem i stedet for at bruge „visdommen ovenfra“ til at klare det. (Jakob 3:17) Men Jehova opgav ikke Elias fordi han midlertidigt tabte modet.

Elias flygtede til Be’er-Sjeba og derefter ud i ørkenen, hvor han ikke troede at nogen kunne finde ham. Men Jehova fandt ham og sendte en engel for at trøste ham. Engelen sikrede sig at Elias fik friskbagt brød at spise og vand at drikke. Efter at Elias havde hvilet sig, sendte engelen ham af sted på en næsten 300 kilometer lang rejse til Horebs Bjerg, hvor han ville blive yderligere styrket af Jehova. — 1 Kongebog 19:5-8.

Ved Horebs Bjerg blev Elias vidne til en trosstyrkende demonstration af Jehovas magt. Derefter talte Jehova til Elias med en rolig, sagte stemme og forsikrede ham om at han ikke var alene. Jehova var med ham, og det samme var 7000 israelitter som Elias ikke kendte. Til sidst tildelte Jehova ham en opgave. Han havde ikke forkastet Elias som sin profet. — 1 Kongebog 19:11-18.

Der er hjælp at hente

Hvis man en gang imellem føler sig lidt modløs, kan ekstra hvile eller et nærende måltid måske hjælpe en til at få det bedre. Nathan H. Knorr, der var medlem af Jehovas Vidners Styrende Råd indtil sin død i 1977, sagde engang at store problemer ofte virker meget mindre efter en god nats søvn. Men hvis problemet er mere vedvarende, er det sikkert ikke nok at følge et sådant råd. Man behøver måske hjælp til at overvinde sin modløshed.

Jehova sendte en engel til at styrke Elias. I dag sørger Gud for opmuntring til os gennem menighedens ældste og andre modne kristne. De ældste kan være „som et læ mod vinden“. (Esajas 32:1, 2) Men for at blive opmuntret af dem er man måske nødt til selv at tage et initiativ. Til trods for at Elias var modløs, rejste han til Horebs Bjerg for at modtage undervisning fra Jehova. Vi modtager styrkende undervisning gennem den kristne menighed.

Når vi tager imod hjælp og modigt klarer de prøver vi kommer ud for, som for eksempel sårede følelser og tabet af en tjenesteforret, viser vi at vi står på Jehovas side i et vigtigt spørgsmål. Hvilket spørgsmål? Satan har hævdet at mennesker udelukkende tjener Jehova af selviskhed. Satan benægter ikke at vi vil tjene Gud når alt går glat i vores tilværelse, men han påstår at vi vil holde op med at tilbede Gud når vi løber ind i problemer. (Job, kapitel 1 og 2) Hvis vi uden at vakle fortsætter i tjenesten for Jehova trods modløshed, kan vi være med til at give et svar på Djævelens bagtaleriske anklage. — Ordsprogene 27:11.

Hanna, Markus og Elias havde alle problemer som en kort tid berøvede dem glæden, men de overvandt dem og levede et meningsfyldt liv. Med Jehovas hjælp kan vi gøre det samme.