GOLIAT

(Goʹliat).

Kæmpen fra byen Gat, filistrenes tvekæmper, som blev dræbt af David. Goliat havde den enorme højde af seks alen og ét spand (290 cm). Hans kobberbrynje vejede 5000 sekel (57 kg), og spidsen på hans spyd vejede 600 sekel (6,8 kg). (1Sa 17:4, 5, 7) Goliat var refait og var muligvis lejesoldat i filistrenes hær. — 1Kr 20:5, 8; se REFAITTER.

Kort efter at David var blevet salvet af Samuel, og efter at Jehovas ånd var veget fra kong Saul (1Sa 16:13, 14), samlede filistrene sig til kamp mod Israel ved Soko og slog derefter lejr ved Efes-Dammim. Da de to hære havde stillet sig op, filistrenes på den ene side af dalen og Sauls på den anden side, trådte kæmpen Goliat frem fra filistrenes rækker og udæskede israelitterne til at stille en mand der kunne kæmpe alene imod ham, og udfaldet af tvekampen skulle så afgøre hvilken hær der blev den andens tjener. Morgen og aften i 40 dage blev den israelitiske hær, der var skrækslagen, udsat for denne hån. Ingen israelitisk soldat vovede at tage imod udfordringen. — 1Sa 17:1-11, 16.

Ved at håne den levende Gud Jehovas slagrækker beseglede Goliat sin egen dødsdom. Den unge hyrde David, som Guds ånd hvilede over, tog imod Goliats udfordring. Goliat gik frem mod David med sin våbendrager foran sig mens han nedkaldte ondt over David ved sine guder. Dertil svarede David: „Du kommer imod mig med sværd og spyd og kastespyd, men jeg kommer imod dig i Hærstyrkers Jehovas, Israels slagrækkers Guds, navn, ham som du har smædet.“ (BILLEDE, bd. 1, s. 745) David slyngede med sin stenslynge en sten mod Goliat, der faldt om da stenen borede sig ind i hans pande. Derefter løb David hen og huggede Goliats hoved af med kæmpens eget sværd. Filistrene flygtede i vild uorden, forfulgt af israelitterne, der nedkæmpede mange. — 1Sa 17:26, 41-53.

„David tog imidlertid filisterens hoved og bragte det til Jerusalem, men hans våben lagde han i sit telt.“ (1Sa 17:54) Selv om klippeborgen Zion først blev indtaget af David på et senere tidspunkt (2Sa 5:7), havde selve byen Jerusalem længe været beboet af israelitter foruden af jebusitter. (Jos 15:63; Dom 1:8) På et tidspunkt har David åbenbart overgivet Goliats sværd til helligdommen eftersom han fik det af præsten Ahimelek da han var på flugt for Saul. — 1Sa 21:8, 9.

Passagen i 2 Samuel 21:19 har frembudt nogen vanskelighed. Der siges her: „Betlehemitten Ja’are-Oregims søn Elhanan slog da gittitten Goliat ihjel, hvis spydskaft var som en vævebom.“ Parallelstedet i 1 Krønikebog 20:5 lyder: „Ja’irs søn Elhanan slog da Lahmi ihjel, gittitten Goliats broder, hvis spydskaft var som en vævebom.“

Der er givet flere forslag til løsning af problemet. Targumerne har bevaret en tradition om at Elhanan er den samme som David. The Soncino Books of the Bible, redigeret af A. Cohen (London 1951, 1952), siger i sin kommentar at der intet er til hinder for at antage at der var to mænd ved navn Goliat, men siger samtidig at Goliat kan have været en beskrivende titel i lighed med „farao“, „Rabsjake“ og „sultan“. Den omstændighed at det ene skriftsted har „Ja’are-Oregim“, mens det andet har „Ja’ir“, og at kun beretningen i Anden Samuelsbog indeholder benævnelsen „betlehemit [hebr.: bēth hallachmīʹ]“, mens det kun er beretningen i Første Krønikebog der har navnet „Lahmi [’æth-Lachmīʹ]“, antages af de fleste bibelkommentatorer for at være en afskriverfejl. — Se JA’ARE-OREGIM; LAHMI.