Efterlign deres tro

Hun handlede med indsigt

ABIGAJIL så skrækken lyse ud af øjnene på den unge mand. Han var rædselsslagen — og med god grund. Der var opstået en meget farlig situation. Omkring 400 krigere var på vej for at gøre det af med alle de mænd der var i hendes mands, Nabals, husstand. Hvorfor?

Hele miseren var begyndt med Nabal. Han havde som sædvanlig optrådt ondt og uforskammet. Men denne gang var det ikke hvem som helst han havde fornærmet — det var anføreren for en gruppe veltrænede krigere der elskede deres leder og var loyale over for ham. Nu kom en af de unge mænd der arbejdede for Nabal, måske en hyrde, til Abigajil i håb om at hun kunne gøre noget for at redde dem. Men hvad kunne én kvinde stille op mod en hel hær?

Lad os først få lidt mere at vide om denne bemærkelsesværdige kvinde. Hvem var Abigajil? Hvordan var krisen opstået? Og hvad kan vi lære af hendes tro?

Hun „havde god indsigt og en smuk skikkelse“

Abigajil og Nabal passede dårligt sammen som ægtepar. Nabal kunne næppe have valgt en bedre ægtefælle, mens Abigajil næppe kunne have fået en der var værre. Manden var ganske vist velhavende. Derfor anså han sig selv for at være meget betydningsfuld, men hvordan betragtede andre ham? Få personer i Bibelen får så dårligt et skudsmål som Nabal. Hans navn betyder „uforstandig“. Var det et navn hans forældre havde givet ham da han blev født, eller var det et tilnavn han fik senere? Uanset hvordan det forholder sig, levede han op til sit navn. Nabal var „hård og slet i sine handlinger“. Han var en tyran og en dranker og derfor frygtet og forhadt af mange. — 1 Samuel 25:2, 3, 17, 21, 25.

Abigajil var helt anderledes. Hendes navn betyder „min far har jublet“. De fleste fædre er stolte over at have en smuk datter, men en vís far er langt lykkeligere for en datter der er smuk indeni. Mange mennesker der er velsignet med et smukt udseende, erkender ikke at de har behov for at tilegne sig indsigt og visdom og egenskaber som mod og tro. Men det gjaldt ikke Abigajil. Bibelen siger at hun „havde god indsigt og en smuk skikkelse“. — 1 Samuel 25:3.

I dag kan nogle måske undre sig over hvorfor denne intelligente unge kvinde blev gift med sådan en usling af en mand. Men vi må huske på at mange ægteskaber på Bibelens tid var arrangerede. I hvert fald var det meget vigtigt at ægteskabet blev indgået med forældrenes samtykke. Var det Abigajils forældre der havde ønsket dette ægteskab, og måske endda arrangeret det, fordi de var imponerede over Nabals rigdom og anseelse? Var de selv fattige? Hvorom alting er, gjorde Nabals penge ham ikke til nogen god ægtemand.

Kloge forældre lærer deres børn at betragte ægteskabet som noget ærefuldt. De vil aldrig tilskynde deres børn til at gifte sig for pengenes skyld eller presse dem til at komme sammen med nogen hvis de stadig er for unge til at påtage sig en voksens ansvar og forpligtelser. (1 Korinther 7:36) Men det var for sent for Abigajil at tænke på det. Uanset hvordan hendes ægteskab var kommet i stand, var hun nu gift med Nabal, og hun var besluttet på at få det bedste ud af den vanskelige situation hun befandt sig i.

„Han overfusede dem“

Nabal havde netop gjort Abigajils situation værre end nogen sinde. Den mand han havde fornærmet, var ingen anden end David — den trofaste tjener for Jehova som profeten Samuel havde salvet for at tilkendegive at han var den Gud havde valgt til at være kong Sauls efterfølger. (1 Samuel 16:1, 2, 11-13) David var på flugt fra den skinsyge og mordlystne kong Saul og boede i ørkenen med sine 600 loyale krigere.

Nabal boede i Maon, men arbejdede i den nærliggende by Karmel, hvor han sandsynligvis ejede et stykke jord.a Ved disse byer var der græsbevokset højland der egnede sig til fåreavl; Nabal havde 3000 får. Byerne var dog omgivet af ødemark på alle sider. Mod syd lå den vidtstrakte Parans Ørken. Mod øst var vejen til Salthavet et øde og trist område med mange slugter og huler. Det var ikke let for David og hans mænd at overleve i disse egne; de gik uden tvivl på jagt for at skaffe sig føden og har måttet udholde mange prøvelser. De stødte ofte på de unge mænd der arbejdede som hyrder for den rige Nabal.

Hvordan behandlede disse hårdtarbejdende soldater Nabals hyrder? Det ville have været nemt for soldaterne at stjæle et får fra dem i ny og næ, men det gjorde de ikke. De var tværtimod som en beskyttende mur om Nabals hjorde og tjenere. (1 Samuel 25:15, 16) Hyrderne og fårene var udsat for mange farer. Der var mange rovdyr dengang. Og desuden lå Israels sydgrænse tæt på, så fremmede røverbander trængte ofte ind i landet for at plyndre.b

Det har været temmelig krævende at sørge for mad til alle disse mænd i ødemarken. En dag sendte David derfor ti af sine mænd til Nabal for at bede om hjælp. David valgte et godt tidspunkt at fremføre sit ærinde på. Det var tiden for fåreklipningen, en begivenhed der almindeligvis var forbundet med glæde, fest og gavmildhed. David belagde også sine ord med omhu og udtrykte sig på en høflig og respektfuld måde. Han omtalte endda sig selv som „din søn David“, måske for at vise sin respekt for Nabals højere alder. Hvordan reagerede Nabal? — 1 Samuel 25:5-8.

Han blev rasende! „Han overfusede dem,“ sagde den unge mand der er omtalt i indledningen, da han beskrev situationen for Abigajil. Den nærige Nabal klagede højlydt over sit dyrebare brød, vand og slagtekvæg. Han hånede David som om han var en ubetydelig person, og sammenlignede ham med en bortløben tjener. Nabal havde måske det samme syn på David som Saul, der nærede had til ham. Hverken Nabal eller Saul havde Jehovas syn på tingene. Jehova elskede David og betragtede ham ikke som en oprørsk træl, men som Israels fremtidige konge. — 1 Samuel 25:10, 11, 14.

Da sendebuddene kom tilbage og fortalte David hvad Nabal havde sagt, blev han meget vred. „Spænd hver især jeres sværd om jer,“ befalede han. David greb til våben, og sammen med 400 af sine mænd tog han af sted for at angribe Nabal. Han svor at han ville udrydde alle mændene i Nabals husstand. (1 Samuel 25:12, 13, 21, 22) Det er forståeligt at David var vred, men den måde hans vrede kom til udtryk på, var forkert. Bibelen siger: „En mands vrede udvirker ikke Guds retfærdighed.“ (Jakob 1:20) Men hvordan kunne Abigajil redde sin husstand?

„Velsignet være din fornuft“

På en måde har vi allerede set Abigajil tage det første skridt mod at rette op på denne frygtelige situation. I modsætning til sin mand, Nabal, var hun nemlig villig til at lytte. Den unge tjener sagde om Nabal: „Han er sådan en usling at man ikke kan tale til ham.“c (1 Samuel 25:17) Nabals følelse af egen betydning hindrede ham sørgeligt nok i at lytte til andre. Også i dag opfører mange mennesker sig arrogant. Men den unge mand vidste at Abigajil ikke var sådan, og det var uden tvivl derfor han kom til hende med problemet.

Abigajil tænkte og handlede hurtigt. „Abigajil skyndte sig,“ fortælles der. Alene i denne beretning bruges former af udsagnsordet „skynde sig“ fire gange om denne kvinde. Hun gjorde en rundhåndet gave klar til David og hans mænd. Den bestod af brød, vin, fårekød, ristet korn, rosinkager og figenkager. Abigajil havde tydeligvis tjek på hvad hun havde, og udførte samvittighedsfuldt sine huslige pligter, ligesom den dygtige hustru der senere beskrives i Ordsprogenes Bog. (Ordsprogene 31:10-31) Hun sendte forsyningerne i forvejen med sine tjenere og drog derefter selv af sted. „Men sin mand Nabal fortalte hun intet,“ siger beretningen. — 1 Samuel 25:18, 19.

Vil det sige at Abigajil gjorde oprør mod sin mands retmæssige stilling som overhoved? Nej. Nabal havde handlet ondt mod en af Jehovas salvede tjenere, en handling der sandsynligvis ville resultere i at mange uskyldige medlemmer af Nabals husstand ville blive dræbt. Hvis Abigajil forholdt sig passiv, kunne hun så ikke blive betragtet som medskyldig? Under alle omstændigheder var det vigtigere at hun underordnede sig sin Gud end at hun underordnede sig sin mand.

Kort efter mødte hun David og hans mænd. Igen skyndte hun sig; beretningen fortæller at hun hurtigt steg ned fra sit æsel og bøjede sig til jorden foran David. (1 Samuel 25:20, 23) Så udøste hun sit hjerte og bønfaldt David om at vise hendes mand og hendes husstand nåde. Hvad gjorde hendes ord virkningsfulde?

Abigajil påtog sig ansvaret for problemet og bad David om at tilgive hende personligt. Hun erkendte blankt at hendes mand var lige så uforstandig som hans navn viste, og antydede måske dermed at det ville være under Davids værdighed at straffe en sådan mand. Hun udtrykte tillid til David som Jehovas repræsentant, idet hun erkendte at han førte „Jehovas krige“. Det fremgår også af hendes ord at hun kendte til Jehovas løfte angående David og kongedømmet, for hun sagde: ’Jehova vil overdrage dig hvervet som fører for Israel.’ Desuden tilskyndede hun David til ikke at gøre noget der ville resultere i at han pådrog sig blodskyld, eller som senere hen kunne blive „til vaklen“ for ham — hvilket øjensynlig sigter til samvittighedskvaler. (1 Samuel 25:24-31) Hvor var det nogle kærlige og bevægende ord!

Hvordan reagerede David? Han tog imod det som Abigajil havde bragt til ham, og sagde: „Velsignet være Jehova, Israels Gud, som på denne dag sendte dig ud for at møde mig! Og velsignet være din fornuft, og velsignet være du som på denne dag har hindret mig i at pådrage mig blodskyld.“ David roste hende fordi hun modigt havde skyndt sig ud for at møde ham, og han erkendte at hun havde forhindret ham i at pådrage sig blodskyld. „Gå op til dit hus i fred,“ sagde han til hende og tilføjede ydmygt: „Jeg har adlydt din røst.“ — 1 Samuel 25:32-35.

„Her er din trælkvinde“

Da Abigajil og David var gået hver til sit, kunne Abigajil sikkert ikke lade være med at tænke over det der lige var hændt. Hun kan heller ikke have undgået at bemærke kontrasten mellem den trofaste, venlige David og den tyran hun var gift med. Men hun dvælede ikke ved sådanne tanker. Vi læser: „Senere kom Abigajil til Nabal.“ Ja, hun vendte tilbage til sin mand, fast besluttet på efter bedste evne at udfylde sin rolle som hans hustru. Hun var nødt til at fortælle ham om den gave hun havde givet David og hans mænd. Det havde han ret til at vide. Hun måtte også fortælle ham om den fare der var blevet afværget — før han hørte det ad omveje, da det ville være til endnu større skændsel for ham. Men hun kunne ikke tale med ham nu. Han festede som en konge og var overmåde beruset. — 1 Samuel 25:36.

Igen viste Abigajil mod og indsigt ved at vente til næste dag så vinens virkning kunne fortage sig. Nabal ville så være ædru nok til at forstå hvad hun sagde, men også farligere på grund af sit temperament. Ikke desto mindre fortalte Abigajil ham hele historien. Hun har nok forventet at Nabal ville eksplodere i raseri og måske blive voldelig. Men han rørte sig ikke ud af stedet. — 1 Samuel 25:37.

Hvad var der galt med ham? „Hans hjerte [døde] inden i ham, og han blev som sten.“ Måske blev han ramt af et slagtilfælde. Hans liv endte ti dage senere — og ikke kun af sygdomsmæssige årsager. „Jehova slog Nabal og han døde.“ (1 Samuel 25:38) Med denne retfærdige domseksekvering blev der gjort ende på Abigajils dårlige ægteskab. I dag griber Jehova ganske vist ikke mirakuløst ind i enkeltstående tilfælde og eksekverer domme, men denne beretning er en god påmindelse om at undertrykkelse eller mishandling i hjemmet ikke undgår hans opmærksomhed. Han vil altid til sin egen fastsatte tid sørge for at retfærdigheden sker fyldest.

Ud over at være blevet løst fra et dårligt ægteskab ventede der Abigajil en anden velsignelse. Da David hørte at Nabal var død, sendte han bud for at tilbyde hende ægteskab. Hun svarede: „Her er din trælkvinde, som en tjenestepige til at vaske min herres tjeneres fødder.“ Det er tydeligt at udsigten til at blive Davids hustru ikke havde forandret hende; hun tilbød endda at blive tjenestepige for hans tjenere! Så skyndte hun sig igen, men denne gang var det for at gøre sig klar til at tage hen til David. — 1 Samuel 25:39-42.

Beretningen slutter dog ikke som i eventyrene; Abigajils liv med David ville ikke altid være let. David var allerede gift med Ahinoam, og polygami var uden tvivl forbundet med nogle særlige udfordringer for trofaste kvinder dengang.d Desuden var David endnu ikke blevet konge. Det var først efter at have overvundet mange hindringer og problemer at han kom til at tjene Jehova i den egenskab. Men efterhånden som Abigajil hjalp og støttede David på livets vej, og med tiden fødte ham en søn, kunne hun se at hun havde en ægtemand der værdsatte og beskyttede hende. For eksempel udfriede han hende ved en lejlighed hvor hun var blevet bortført. (1 Samuel 30:1-19) David efterlignede således Jehova Gud, som elsker og sætter pris på sådanne indsigtsfulde, modige og trofaste kvinder.

[Fodnoter]

[Illustration på side 19]

I modsætning til sin mand var Abigajil god til at lytte

[Illustration på side 20]

Ved at tage initiativ til at tale med David viste Abigajil ydmyghed, mod og fornuft