ÆRE

Det vigtigste hebraiske ord for „ære“ er kavōdhʹ, der ordret betyder „det at være tung“. (Jf. brugen af det tilsvarende udsagnsord i 1Sa 4:18 og 2Sa 14:26.) En person der æres, bliver betragtet som betydningsfuld, en der gør indtryk, en der er noget. Det græske navneord der oversættes med „ære“ i Bibelen, er timēʹ, som også indeholder tanken om agtelse, anseelse, værdi. Udsagnsordet timaʹō kan således også betyde „at sætte en pris på“. (Mt 27:9) Navneordet timēʹ kan betyde „betaling“, „pris“, „beløb“ (Mt 27:6, 9; Apg 4:34), og tillægsordet tiʹmios kan betyde „agtet“, „dyrebar“ og „kostbar“. — Apg 5:34; 20:24; 1Kor 3:12.

Jehova Gud og hans søn. Som Skaberen og den suveræne Herre har Jehova Gud krav på ære, agtelse og respekt. (1Ti 1:17; He 3:3, 4; Åb 4:9-11) Man kan vise ham denne ære ved at gøre det han synes om, ligesom hans søn altid har gjort. (Joh 8:29, 49) Mens Lovpagten var i kraft, kunne israelitterne ære Jehova ved at frembære det bedste de havde, som ofre til ham. — Ord 3:9; Mal 1:6-8.

Man viser ikke den Almægtige sand ære ved blot formelt at overholde gudsdyrkelsens ydre form. Man må også nære sand kærlighed til Jehovas veje og have et oprigtigt ønske om at gøre hans vilje. På disse områder kom jødedommens religiøse ledere på Jesu tid til kort. — Mr 7:6; Es 29:13.

Jesus Kristus satte det fuldkomne eksempel med hensyn til at ære sin Fader idet han til fulde gjorde sin Faders vilje i en sådan grad at han endog gav sit liv som et offer. (Mt 26:39; Joh 10:17, 18) Fordi han med glæde gjorde sin Faders vilje, viste Faderen ham ære ved at anerkende ham som sin elskede og godkendte søn. (2Pe 1:17; Mt 17:5) Da Jesus havde fuldført sit jordiske livsløb, tildelte Gud ham en langt større ære og herlighed end han havde haft før han blev menneske. (Flp 2:9-11) Som Jesu Kristi eksempel viser, vil den Allerhøjeste ære dem der ærer ham, ved at anerkende dem som sine godkendte tjenere og velsigne dem i overmål. — 1Sa 2:30.

Eftersom det er Jehova Gud der har givet sin søn en ophøjet stilling, ærer man ikke Faderen hvis man nægter at anerkende Jesus Kristus som den udødelige Konge over alle konger og Herre over alle herrer. Som følge af det Sønnen er, og det han har udrettet, tilkommer der ham ære og loyal støtte. (Joh 5:23; 1Ti 6:15, 16; Åb 5:11-13) Alle der ønsker at blive æret af Sønnen som hans godkendte disciple, må følge hans eksempel og trofast holde sig til hans lære. — Ro 2:7, 10.

Andre der har krav på ære. Skønt det er Jehova Gud og hans søn der har krav på den største ære, findes der også jordiske forhold hvori man bør vise ære. Børn skal for eksempel vise deres forældre ære ved at adlyde dem. (5Mo 5:16; Ef 6:1, 2) Hvis forældre kommer i nød, kan deres voksne børn vise dem ære ved villigt at yde dem materiel hjælp. (Mt 15:4-6; 1Ti 5:3, 4) En ægtemand kan ære sin hustru ved at behandle hende kærligt og værdigt, mens en hustru kan ære sin mand ved at underordne sig og vise dyb respekt. (1Pe 3:1-7) Ældste som slider i det med undervisning, skal der vises „dobbelt ære“, hvilket åbenbart indbefatter materiel hjælp. (1Ti 5:17, 18) Kristne trælle skal ære deres herrer ved respektfuldt at udføre det arbejde de får tildelt. (1Ti 6:1, 2) Der skal vises herskere og andre myndighedspersoner den ære eller respekt som tilkommer dem på grund af deres stilling. (Ro 13:7) Som en del af Guds skaberværk fortjener alle slags mennesker ære, uanset social status. — 1Pe 2:17.

Kristne skal gå foran med at vise deres trosfæller ære. (Ro 12:10) Dette indbefatter at man ikke søger sit eget, men medmenneskets bedste. (1Kor 10:24) Det kræver at man er villig til at påtage sig beskedne opgaver. (Luk 22:26; Joh 13:12-17) Denne gode indstilling kan man bevare ved at huske på at enhver troende er dyrebar i Guds øjne, og at kristne har brug for hinanden, ligesom menneskelegemets lemmer er afhængige af hinanden. — 1Kor 12:14-27.

Samtidig med at kristne ikke søger ære fra andre, er de med rette optaget af at bevare et ærefuldt forhold til Jehova Gud og hans søn. Det betyder at de må undgå at have dårlige omgangsfæller, og at de må modstå det syndige køds ønsker. Kun ved at bevare sig selv rene i moralsk og åndelig henseende kan de forblive kar til et ærefuldt formål som Gud kan bruge. (1Ts 4:3-8; 2Ti 2:20-22; He 13:4) Heri ligger den sande ære.