Sætter du livet lige så højt som Gud gør?

 1, 2. (a) Hvilken uvurderlig gave har vi fået af Gud? (b) Hvorfor er evnen til at ræsonnere over bibelske principper særlig vigtig i dag?

VORES Far i himmelen har givet os en helt uvurderlig gave — livet som fornuftbegavede mennesker med evnen til at afspejle hans egenskaber. (1 Mosebog 1:27) Det er en gave der sætter os i stand til selv at ræsonnere over Bibelens principper. Når vi så følger disse principper, kan vi blive åndeligt modne mennesker som elsker Jehova, og hvis „opfattelsesevne [er blevet] opøvet til at skelne mellem ret og uret“. — Hebræerne 5:14.

² Evnen til at ræsonnere over bibelske principper er særlig vigtig i dag, for den verden vi lever i, er blevet så kompliceret at nok så mange love ikke ville kunne dække enhver tænkelig situation. Det er den lægevidenskabelige forskning et godt eksempel på, især hvad angår produkter og behandlingsmetoder som omfatter brugen af blod. Det er et område som ligger alle der ønsker at adlyde Jehova, meget på sinde. Hvis vi forstår de relevante bibelske principper, vil vi kunne træffe kloge afgørelser som er i overensstemmelse med vores samvittighed og bevarer os i Guds kærlighed. (Ordsprogene 2:6-11) Lad os se nærmere på nogle af disse principper.

 3, 4. Hvornår blev tanken om blodets hellighed nævnt første gang i Bibelen, og hvilke principper bygger den på?

³ Første gang Jehova kastede lys over livets og blodets hellighed og den nære forbindelse der er mellem disse to ting, var kort efter at Kain havde myrdet Abel. Gud sagde til Kain: „Hør! Din broders blod råber til mig fra agerjorden.“ (1 Mosebog 4:10) I Jehovas øjne repræsenterede Abels blod hans liv, som brutalt var blevet afkortet. Derfor kunne det siges at Abels blod råbte til Gud om hævn. — Hebræerne 12:24.

⁴ Efter vandfloden på Noas tid gav Gud menneskene lov til at spise kød af dyr, men ikke blodet. Gud sagde: „Kun kød med dets sjæl — dets blod — må I ikke spise. Og desuden, blodet af jeres sjæle vil jeg kræve tilbage.“ (1 Mosebog 9:4, 5) Denne befaling gælder alle Noas efterkommere helt frem til vor tid. Den bekræfter det der lå i Guds ord til Kain — at blodet repræsenterer alle skabningers sjæl, eller liv. Dette påbud viser også klart at Jehova, livets kilde, vil kræve alle der ikke respekterer livet og blodet, til regnskab. — Salme 36:9.

 5, 6. Hvordan viste Moseloven at blodet både er helligt og dyrebart? (Se også rammen „Vis respekt for dyrenes liv“).

⁵ Disse to grundlæggende sandheder afspejledes i Moseloven. I Tredje Mosebog 17:10, 11 står der: „En hvilken som helst mand . . . som spiser noget som helst blod — den sjæl som spiser blodet — vil jeg rette mit ansigt imod, og jeg vil udrydde ham af hans folks midte. For kødets sjæl er i blodet, og jeg har selv givet jer det på alteret til at skaffe soning for jeres sjæle, for det er blodet der skaffer soning ved sjælen i det.“a — Se rammen „Blodets sonende kraft“.

⁶ Hvis blodet fra et slagtet dyr ikke blev brugt på alteret, skulle det hældes ud på jorden. På den måde blev livet i symbolsk forstand givet tilbage til dets oprindelige ejer, Jehova. (5 Mosebog 12:16; Ezekiel 18:4) Det er dog værd at bemærke at israelitterne ikke skulle gå til yderligheder ved at forsøge at fjerne alt blod fra kødet. Hvis dyret var blevet slagtet på rette måde og blodet var løbet af, kunne en israelit spise det med god samvittighed, eftersom en sådan fremgangsmåde ville vidne om respekt for Livgiveren.

 7. Hvordan viste David respekt for blodets hellighed?

⁷ David, „en mand efter [Guds] hjerte“, forstod principperne bag Guds lov om blodet. (Apostelgerninger 13:22) Ved en lejlighed da David var meget tørstig, brød tre af hans mænd gennem fjendens lejr, trak vand op af en cisterne og bragte det til ham. Hvordan reagerede han? „Skulle jeg drikke de mænds blod som drog af sted med fare for deres sjæl?“ spurgte han. I Davids øjne svarede vandet til disse mænds blod. Så selvom han var tørstig, „udgød [han] det for Jehova“. — 2 Samuel 23:15-17.

 8, 9. Ændrede Gud sit syn på livet og blodet da den kristne menighed blev oprettet? Forklar.

⁸ Omkring 2400 år efter at forbuddet mod at spise blod blev givet til Noa, og cirka 1500 år efter at Lovpagten var blevet indgået, inspirerede Jehova den første kristne menigheds styrende råd til at skrive: „Den hellige ånd og vi har nemlig besluttet ikke at lægge nogen yderligere byrde på jer ud over dette nødvendige: at I afholder jer fra det der er ofret til afguder og fra blod og fra kvalte dyr og fra utugt.“ — Apostelgerninger 15:28, 29.

⁹ Det styrende råd i det første århundrede forstod tydeligvis at blodet er helligt, og at det er lige så moralsk forkert at misbruge det som at deltage i afgudsdyrkelse eller begå utugt. Sande kristne i dag har samme standpunkt. Og eftersom de også lader sig lede af principper, kan de træffe afgørelser om brugen af blod som glæder Jehova.

10, 11. (a) Hvad er Jehovas Vidners syn på transfusion af fuldblod og blodets hovedkomponenter? (b) På hvilke områder i forbindelse med blod kan kristne have forskellige opfattelser?

¹⁰ Jehovas Vidner forstår at dét at ’afholde sig fra blod’ indebærer at de ikke tager imod blodtransfusion, donerer blod eller tillader at deres eget blod bliver oplagret med henblik på senere transfusion. Af respekt for Guds lov afslår de også at lade sig behandle med blodets fire hovedkomponenter: røde blodlegemer, hvide blodlegemer, blodplader og plasma.

¹¹ I dag bliver disse komponenter ofte adskilt i mindre bestanddele, derivater, som anvendes på flere forskellige måder. Kan en kristen acceptere at blive behandlet med sådanne derivater? Anser han eller hun dem for at være blod“? Det er et spørgsmål den enkelte selv skal tage stilling til. Det samme gælder behandlingsmetoder som hæmodialyse, hæmodilution og behandling med en cell-saver (metoder der alle omfatter brugen af ens eget blod), forudsat at patientens blod ikke har været oplagret. — Se tillægget „Blodderivater og behandlingsmetoder“.

12. Hvordan bør vi betragte samvittighedsspørgsmål, og hvordan skal vi gribe dem an?

¹² Har det nogen betydning for Jehova hvilke valg vi træffer i samvittighedsspørgsmål? Ja, for han er meget interesseret i vores tanker og motiver. (Ordsprogene 17:3; 21:2; 24:12) Så når vi har skaffet os oplysninger om et bestemt lægemiddel eller en bestemt behandlingsmetode og bedt Jehova om vejledning, bør vi lytte til vores bibeloplærte samvittighed. (Romerne 14:2, 22, 23) Andre bør naturligvis ikke presse os til at følge deres samvittighed, og vi skal heller ikke spørge: ’Hvad ville du gøre hvis du var i min situation?’ I sådanne spørgsmål skal enhver kristen „bære sin egen ansvarsbyrde“.b — Galaterne 6:5; Romerne 14:12; se rammen „Betragter jeg blodet som helligt?“.

13. Hvad fortæller Jehovas love og principper os om ham? Giv et eksempel.

¹³ Bibelens love og principper viser at Jehova både er en vís lovgiver og en kærlig far som har dyb omsorg for sine børn. (Salme 19:7-11) Selvom befalingen om at „afholde sig fra . . . blod“ ikke blev givet som en sundhedsforskrift, beskytter den os mod de risici der er forbundet med blodtransfusioner. (Apostelgerninger 15:20) Når det gælder den moderne kirurgi, betragter mange læger faktisk transfusionsfri behandling som „den optimale behandling“. For sande kristne er denne udvikling blot med til at bekræfte Jehovas uudgrundelige visdom og kærlighed til os som hans børn. — Esajas 55:9; Johannes 14:21, 23.

14, 15. (a) Hvilke love afspejlede Guds kærlighed til sit folk? (b) Hvordan kan du bruge principperne bag disse sikkerhedsforskrifter?

¹⁴ Guds omsorg for sit folk i det gamle Israel kommer til udtryk i mange af hans love. Gud krævede for eksempel at der skulle laves et rækværk rundt om taget på israelitternes huse for at forebygge ulykker, da dette sted var ramme om en del aktiviteter. (5 Mosebog 22:8; 1 Samuel 9:25, 26; Nehemias 8:16; Apostelgerninger 10:9) Han befalede også at okser der var farlige for deres omgivelser, skulle holdes bevogtet. (2 Mosebog 21:28, 29) At ignorere disse love ville være et udtryk for grov mangel på respekt for andre og kunne resultere i blodskyld.

¹⁵ Hvordan kan du anvende de principper der ligger til grund for disse love? Det kan du for eksempel gøre i forbindelse med din bil, din færdsel i trafikken, dine kæledyr eller husdyr, dit hjem, din arbejdsplads og dit valg af fritidsaktiviteter. I nogle lande er ulykker den hyppigste dødsårsag blandt unge, ofte fordi de tager unødige chancer. Unge som gerne vil forblive i Guds kærlighed, sætter derimod livet højt og afholder sig fra at søge spænding gennem farlige fritidsaktiviteter. De er ikke så tåbelige at de opfatter sig selv som usårlige bare fordi de er unge. Nej, de nyder deres ungdom ved ikke at udsætte sig for unødige farer. — Prædikeren 11:9, 10.

16. Hvilke principper gælder i spørgsmålet om abort? (Se også fodnoten).

¹⁶ Selv de ufødtes liv er dyrebart i Guds øjne. Hvis nogen i fortidens Israel gjorde en gravid kvinde fortræd og enten hun eller hendes barn døde som følge deraf, betragtede Gud den skyldige som en manddraber, der måtte „betale sjæl for sjæl“.c (2 Mosebog 21:22, 23) Forestil dig hvordan Jehova må føle det når han ser utallige ufødte børn blive fjernet ved abort hvert år, heriblandt mange der ofres på selviskhedens og den seksuelle frigørelses alter.

17. Hvordan ville du trøste en som havde fået foretaget en abort før hun lærte Guds normer at kende?

¹⁷ Hvad nu hvis en kvinde fik foretaget en abort før hun lærte sandheden fra Bibelen at kende? Er det helt udelukket at Gud vil vise hende barmhjertighed? Nej, bestemt ikke! En der angrer oprigtigt, kan regne med at få Jehovas tilgivelse på grundlag af Jesu udgydte blod. (Salme 103:8-14; Efeserne 1:7) Jesus sagde selv: „Jeg er ikke kommet for at indbyde retfærdige men syndere til sindsændring.“ — Lukas 5:32.

18. Hvad er ifølge Bibelen ofte hovedårsagen til blodsudgydelse?

¹⁸ Jehova ønsker ikke alene at vi undgår at skade andre, men også at vi fjerner dét der ofte fører til blodsudgydelse — nemlig had — fra vores hjerte. „Enhver der hader sin broder er en manddraber [eller morder],“ skrev apostelen Johannes. (1 Johannes 3:15) En sådan person føler ikke blot uvilje mod sin broder, men ønsker ham også død. Hans fjendtlige indstilling kan vise sig i form af ondsindet sladder eller falske beskyldninger som, hvis de var sande, ville medføre Guds dom. (3 Mosebog 19:16; 5 Mosebog 19:18-21; Mattæus 5:22) Hvor er det derfor vigtigt at vi bestræber os for at fjerne ethvert spor af had og uvilje fra vores hjerte! — Jakob 1:14, 15; 4:1-3.

19. Hvordan ser den der lader sig lede af Bibelens principper, på skriftsteder som Salme 11:5 og Filipperbrevet 4:8, 9?

¹⁹ De der sætter livet lige så højt som Jehova gør, og som ønsker at bevare sig selv i hans kærlighed, undgår også alle former for vold. Salme 11:5 lyder: „Den der elsker vold, ham hader [Jehovas] sjæl.“ Dette vers peger ikke kun på en side af Guds personlighed; det indeholder også et princip som bør påvirke den måde vi lever vores liv på. Det motiverer dem der elsker Gud, til at holde sig fra enhver form for underholdning som kan give dem smag for vold. Udtalelsen om at Jehova er „fredens Gud“, ansporer desuden hans tjenere til at fylde deres sind og hjerte med alt hvad der er værd at holde af, og hvad der er dydigt og rosværdigt. Det vil bidrage til freden. — Filipperne 4:8, 9.

20-22. Hvordan stiller kristne sig til denne verden, og hvorfor?

²⁰ I Guds øjne har hele Satans verden pådraget sig blodskyld. Dens politiske systemer, der i Bibelen skildres som grusomme dyr, har slået millioner af mennesker ihjel, deriblandt mange af Jehovas tjenere. (Daniel 8:3, 4, 20-22; Åbenbaringen 13:1, 2, 7, 8) Sammen med disse dyriske magter har både den kommercielle og den videnskabelige verden med stor fortjeneste fremstillet nogle af de mest grufulde våben man kan tænke sig. Det er tydeligt at „hele verden ligger i den ondes magt“! — 1 Johannes 5:19.

²¹ Eftersom Jesu disciple „ikke er en del af verden“, men indtager en strengt neutral holdning til krig og politik, undgår de både som enkeltpersoner og gruppe betragtet at pådrage sig blodskyld.d (Johannes 15:19; 17:16) Og ligesom Jesus griber de ikke til vold når andre forfølger dem. De viser derimod kærlighed mod deres fjender og beder endda for dem. — Mattæus 5:44; Romerne 12:17-21.

²² Frem for alt holder sande kristne sig fri af den mest blodskyldige organisation der findes, nemlig „Babylon den Store“, den falske religions verdensimperium. Guds ord siger: „I hende fandtes blod af profeter og af hellige og af alle som er blevet slået ihjel på jorden.“ Derfor får vi besked på at gøre følgende: „Gå ud fra hende, mit folk.“ — Åbenbaringen 17:6; 18:2, 4, 24.

23. Hvad indebærer det at gå ud fra Babylon den Store?

²³ Der hører mere med til at forlade Babylon den Store end at melde sig ud af et trossamfund. Man må også hade de onde gerninger som falsk religion accepterer eller åbenlyst går ind for, som for eksempel umoralitet, indblanding i politik og begærlig stræben efter rigdom. (Salme 97:10; Åbenbaringen 18:7, 9, 11-17) Hvor ofte har sådanne ting ikke ført til blodsudgydelse!

24, 25. På hvilket grundlag kan Gud vise barmhjertighed mod en angrende person som har pådraget sig blodskyld, og hvordan blev dette forudskildret i det gamle Israel?

²⁴ Før vi sluttede os til den sande tilbedelse, var vi alle på den ene eller den anden måde med til at støtte Satans ordning og havde derved pådraget os et vist mål af blodskyld. Men eftersom vi ændrede adfærd, fik tro på Kristi genløsningsoffer og indviede vores liv til Gud, opnåede vi Guds barmhjertighed og åndelige beskyttelse. (Apostelgerninger 3:19) En sådan beskyttelse blev i det gamle Israel forudskildret ved ordningen med tilflugtsbyerne. — 4 Mosebog 35:11-15; 5 Mosebog 21:1-9.

²⁵ Hvordan fungerede denne ordning? Hvis en israelit ved et uheld blev årsag til et andet menneskes død, skulle han flygte til en af tilflugtsbyerne. Efter at egnede dommere havde dømt i sagen, skulle den der havde begået uagtsomt manddrab, blive i tilflugtsbyen indtil ypperstepræstens død. Derefter kunne han selv bestemme hvor han ville bo. Er det ikke et enestående eksempel på hvor barmhjertig Gud er, og hvor stor værdi han tillægger menneskeliv? Det der i dag svarer til tilflugtsbyerne i fortiden, er den foranstaltning som Gud, på grundlag af Kristi genløsningsoffer, har truffet for at beskytte os mod at lide døden for uforsætligt at have overtrådt hans bud om livets og blodets hellighed. Værdsætter du denne foranstaltning? Hvordan kan du i så fald vise at du gør det? Det kan du blandt andet ved at opfordre andre til at slutte sig til dig i den modbilledlige tilflugtsby, især nu hvor ’den store trængsel’ hastigt nærmer sig. — Mattæus 24:21; 2 Korinther 6:1, 2.

26-28. Hvilken parallel er der mellem Ezekiels forkyndergerning og vores, og hvordan kan vi bevare os selv i Guds kærlighed?

²⁶ Den gerning Jehovas folk udfører i dag, minder om den profeten Ezekiel udførte. Jehova havde givet Ezekiel til opgave at tjene som åndelig vægter for Israels hus. „Du skal høre et ord fra min mund, og du skal advare dem fra mig,“ sagde Gud. Hvis Ezekiel lod være med at udføre denne opgave, ville han blive holdt ansvarlig for blodet af dem der blev dræbt da Jerusalem blev krævet til regnskab. (Ezekiel 33:7-9) Men Ezekiel adlød og pådrog sig ikke blodskyld.

²⁷ Hele Satans ordning vil snart blive fjernet. Jehovas Vidner betragter det derfor både som en pligt og en forret at forkynde ’hævnens dag fra Gud’ og budskabet om Riget. (Esajas 61:2; Mattæus 24:14) Deltager du helt og fuldt i dette vigtige arbejde? Eftersom apostelen Paulus tog sin opgave som forkynder alvorligt, kunne han sige: „Jeg er ren for alles blod, for jeg har ikke holdt mig tilbage fra at meddele jer hele Guds beslutning.“ (Apostelgerninger 20:26, 27) Han er virkelig et godt eksempel at efterligne!

²⁸ At bevare os selv i vores Fars kærlighed omfatter selvfølgelig mere end blot at have samme syn på livet og blodet som han har. Som vi skal se i det næste kapitel, må vi også forblive rene, eller hellige, i hans øjne.