I betragtning af at Ebjatar trofast havde udholdt mange trængsler sammen med David mens denne var på flugt for Saul, og igen under Absaloms oprør, og i betragtning af at han havde nydt Davids tillid, gunst og venskab i omkring 40 år, er det overraskende at han i en senere sammensværgelse mod David, anstiftet af en anden af Davids sønner, Adonija, tog oprørerens parti. Skønt sammensværgelsen også blev støttet af Joab, der stod i spidsen for hæren, slog den fejl; Salomon blev udnævnt til konge og blev på Davids bud salvet af den loyale præst Zadok. (1Kg 1:7, 32-40) Ebjatars søn Jonatan, der tidligere som løber havde bragt David nyt under Absaloms opstand, underrettede nu Adonija om at kuppet var mislykkedes. Kong Salomon skred ikke straks ind over for Ebjatar, men da det viste sig at oprøret stadig ulmede, gav han ordre til Adonijas og Joabs død og forviste præsten Ebjatar fra Jerusalem idet han sagde: „Gå til Anatot, til dine marker, for du fortjener at dø; men jeg vil ikke lade dig dø i dag, for du bar den suveræne Herre Jehovas ark foran min fader David og led nød i al den tid min fader led nød.“ (1Kg 2:26)

Første Kongebog 2:26 viser imidlertid at Salomon sendte Ebjatar til hans marker i Anatot, og selv om Anatot ikke lå langt fra Gibeon, tyder Salomons ordre på at Ebjatar blev afsat fra enhver form for aktiv præstetjeneste.