Har du „et lydigt hjerte“?

DA SALOMON i sin tid blev Israels konge, følte han sig utilstrækkelig. Han bad derfor Gud om visdom og lærdom. (2 Krønikebog 1:10) Han bad også: „[Du skal] give din tjener et lydigt hjerte så han kan dømme dit folk.“ (1 Kongebog 3:9) Hvis Salomon havde „et lydigt hjerte“, ville han følge Guds love og principper og ville få Jehovas velsignelse.

Et lydigt hjerte er ikke en byrde, men en kilde til glæde. Apostelen Johannes skrev: „Dette er hvad kærligheden til Gud vil sige, at vi holder hans bud; og hans bud er ikke byrdefulde.“ (1 Johannes 5:3) Vi bør naturligvis adlyde Gud, da han er vor store Skaber. Ham tilhører jorden og alt hvad der er på den, sølvet og guldet indbefattet. Så egentlig kan vi ikke give Gud noget i materiel henseende, men han tillader os at bruge vore materielle midler til at give udtryk for vores kærlighed til ham. (1 Krønikebog 29:14) Jehova forventer at vi elsker ham, beskedent vandrer med ham og gør hans vilje. — Mika 6:8.

Da man spurgte Jesus Kristus om hvilket bud i Loven der var det største, sagde han: „’Du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.’ Dette er det største og første bud.“ (Mattæus 22:36-38) En af de måder hvorpå man viser at man elsker Jehova Gud, er ved at adlyde ham. Vi bør derfor alle bede om at Jehova vil give os et lydigt hjerte.

De havde et lydigt hjerte

Bibelen indeholder mange eksempler på nogle der havde et lydigt hjerte. Et af dem er Noa. Jehova gav Noa befaling om at bygge en stor ark så nogle kunne blive bevaret i live. Det var et enormt arbejde, der tog omkring 40 eller 50 år. Selv med moderne maskiner og andet udstyr ville det være en ingeniørbedrift at lave et så vældigt bygningsværk der kunne flyde. Desuden måtte Noa advare sine samtidige om hvad der ville komme, og han blev uden tvivl udsat for latter og spot. Men han adlød Gud indtil mindste detalje. Bibelen siger: „Så gjorde Noa ganske som Gud havde påbudt ham. Sådan gjorde han.“ (1 Mosebog 6:9, 22; 2 Peter 2:5) Noa viste sin kærlighed til Jehova ved sin trofaste lydighed gennem mange år. Et godt eksempel for os i dag!

Der var også patriarken Abraham. Gud befalede ham at drage ud af den velstående by Ur i Kaldæa og tage ophold i et ukendt land. Abraham adlød uden at stille spørgsmål. (Hebræerne 11:8) Resten af sit liv boede han og hans familie i telte. Efter mange års forløb blev han og hans lydige hustru, Sara, der boede som fremmede i landet, velsignet med en søn, som fik navnet Isak. Der er ingen tvivl om at den hundredårige Abraham elskede denne søn, som han havde fået i sin alderdom. Imidlertid befalede Jehova nogle år senere Abraham at bringe Isak som et brændoffer. (1 Mosebog 22:1, 2) Selve tanken om at gøre dette må have smertet Abraham. Men alligevel begyndte han at træffe forberedelser til det, for han elskede Jehova og troede på at det lovede afkom ville komme gennem Isak, om så Gud måtte oprejse ham fra de døde. (Hebræerne 11:17-19) Da Abraham stod i begreb med at dræbe sin søn, standsede Jehova ham imidlertid og sagde: „Nu ved jeg at du er gudfrygtig idet du ikke har holdt din søn, din eneste, tilbage fra mig.“ (1 Mosebog 22:12) På grund af denne lydighed blev den gudfrygtige Abraham kaldt „Jehovas ven“. — Jakob 2:23.

Jesus Kristus er det største eksempel med hensyn til at vise lydighed. I sin førmenneskelige tilværelse glædede han sig over lydigt at tjene sin Fader i himmelen. (Ordsprogene 8:22-31) Og som menneske her på jorden adlød han Jehova i alt og glædede sig over at gøre Jehovas vilje. (Salme 40:8; Hebræerne 10:9) Jesus kunne derfor sige som sandt var: „Jeg [gør] intet af mig selv; men jeg siger disse ting sådan som Faderen har undervist mig. Og den der har sendt mig er med mig; han har ikke overladt mig til mig selv, for jeg gør altid det han synes om.“ (Johannes 8:28, 29) For at hævde Jehovas suverænitet og genløse lydige mennesker gav Jesus til sidst sit liv idet han led en pinefuld død under de mest ydmygende omstændigheder. Ja, „da han af udseende og væremåde fandtes som et menneske, ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på en marterpæl“. (Filipperne 2:8) Jesus havde tydeligvis et lydigt hjerte.

Delvis lydighed ikke nok

Nogle har hævdet at de var lydige mod Gud uden virkelig at være det. Det gjaldt for eksempel kong Saul i Israel. Gud havde befalet ham at udrydde amalekitterne. (1 Samuel 15:1-3) Saul udslettede ganske rigtigt folket, men han skånede amalekitternes konge og bevarede noget af småkvæget og hornkvæget. Samuel spurgte derfor: „Hvorfor har du ikke adlydt Jehovas røst?“ Saul svarede: „Men jeg adlød da Jehovas røst . . . folkene tog småkvæg og hornkvæg af byttet, det bedste af det . . . for at ofre det til Jehova.“ Hertil svarede Samuel idet han understregede nødvendigheden af fuldstændig lydighed: „Mon Jehova har lige så meget behag i brændofre og slagtofre som i at man adlyder Jehovas røst? Se, at adlyde er bedre end slagtoffer, at lytte opmærksomt bedre end vædderfedt; for opsætsighed er det samme som spådomssynd, og formastelighed er det samme som at gøre brug af onde magter og terafimstatuetter; fordi du har forkastet Jehovas ord, har han forkastet dig som konge.“ (1 Samuel 15:17-23) Det var meget Saul mistede fordi han ikke havde et lydigt hjerte.

End ikke den vise kong Salomon, som selv havde bedt om at måtte få et lydigt hjerte, blev ved med at adlyde Jehova. Helt i modstrid med Jehovas vilje giftede han sig med fremmede kvinder, som fik ham til at synde mod Gud. (Nehemias 13:23, 26) Salomon mistede Guds gunst fordi han ikke blev ved med at have et lydigt hjerte. Det er en advarsel for os.

Det vil ikke sige at Jehova kræver fuldkommenhed af sine jordiske tjenere. Han „husker at vi er støv“. (Salme 103:14) Vi vil alle nu og da begå fejl, men Gud kan se om vi af hjertet oprigtigt ønsker at behage ham. (2 Krønikebog 16:9) Hvis vi fejler på grund af menneskelig ufuldkommenhed og angrer, kan vi bede om tilgivelse på grundlag af Kristi genløsningsoffer, i tillid til at Jehova „vil tilgive i rigt mål“. (Esajas 55:7; 1 Johannes 2:1, 2) Det kan også blive nødvendigt at søge hjælp hos kærlige kristne ældste så vi kan blive åndeligt raske, være sunde i troen og lydige af hjertet. — Titus 2:2; Jakob 5:13-15.

Hvor fuldstændig er din lydighed?

Som Jehovas tjenere føler de fleste af os uden tvivl at vi har et lydigt hjerte. Vi tænker måske: Deltager jeg ikke i forkyndelsen? Står jeg ikke fast når det gælder de store spørgsmål i livet, for eksempel neutralitetsspørgsmålet? Kommer jeg ikke altid til de kristne møder, sådan som apostelen Paulus opfordrede til? (Mattæus 24:14; 28:19, 20; Johannes 17:16; Hebræerne 10:24, 25) Det er sandt at Jehovas folk som et hele viser lydighed af hjertet på sådanne betydningsfulde områder.

Men hvordan forholder det sig med det vi gør i det daglige, måske i tilsyneladende små ting? Jesus sagde: „Den der er trofast i det mindste, er også trofast i meget, og den der er uretfærdig i det mindste, er også uretfærdig i meget.“ (Lukas 16:10) Vi gør derfor vel i at spørge os selv: Har jeg et lydigt hjerte i mindre ting eller forhold som andre ikke engang kender til?

Salmisten gav udtryk for at selv i sit eget hjem, hvor andre ikke kunne se ham, ’vandrede han i sit hjertes uangribelighed’. (Salme 101:2) Når vi er hjemme hos os selv, tænder vi måske for fjernsynet og begynder at se en film. Her kan vores lydighed blive sat på prøve. Hvis der dukker umoralske scener op, bliver vi så ved med at se, idet vi undskylder os selv med at sådan er film nu om dage? Eller vil vort lydige hjerte tilskynde os til at følge formaningen: „Lad utugt og urenhed af enhver art eller havesyge end ikke nævnes iblandt jer“? (Efeserne 5:3-5) Vil vi slukke for fjernsynet, også selv om handlingen er fængslende? Og skifter vi til et andet program hvis der viser sig voldsscener på skærmen? Salmisten sagde: „Jehova ransager såvel den retfærdige som den ugudelige, og den der elsker vold, ham hader Hans sjæl.“ — Salme 11:5.

Det medfører velsignelser at have et lydigt hjerte

Der findes mange andre områder hvor vi med fordel kan ransage os selv for at se om vi virkelig adlyder Gud af hjertet. Vores kærlighed til Jehova bør tilskynde os til at gøre det der behager ham, og som han gør os opmærksomme på i sit ord, Bibelen. Et lydigt hjerte vil hjælpe os til at bevare et godt forhold til Jehova. Hvis vi adlyder Gud i alt, vil ’det vor mund siger, og det vort hjerte grunder over, have Jehovas godkendelse’. — Salme 19:14.

Det er fordi Jehova elsker os, at han lærer os lydighed. Det er nemlig til gavn for os. Vi vil altså i høj grad gavne os selv ved af hele vort hjerte at rette os efter hvad Gud lærer os. (Esajas 48:17, 18) Lad os derfor med glæde tage imod den hjælp vores himmelske Fader giver gennem sit ord, sin ånd og sin organisation. Den undervisning vi får, er så god at det er som om vi hører en stemme bag ved os sige: „Dette er vejen. Gå på den!“ (Esajas 30:21) Når Jehova underviser os ved hjælp af Bibelen, de kristne publikationer og menighedens møder, vil det være klogt af os at give agt på det, rette os efter det og være „lydige i alle ting“. — 2 Korinther 2:9.

Det vil medføre stor glæde og mange velsignelser at have et lydigt hjerte. Det vil give os fred i sindet, for vi vil have bevidstheden om at vi gør det der behager Jehova Gud og glæder hans hjerte. (Ordsprogene 27:11) Et lydigt hjerte vil være en beskyttelse for os når vi fristes til at gøre noget der er forkert. Vi bør derfor adlyde vores himmelske Fader og bede: ’Giv din tjener et lydigt hjerte.’

[Kildeangivelse på side 29]

Fra The Self-Pronouncing Edition of the Holy Bible, som indeholder King James Version og Revised Version