Et andet argument der er blevet fremført for denne identifikation, er at Elias efter at have forladt Horeb gjorde holdt i Abel-Mehola for at salve Elisa og endvidere havde fået til opgave at rejse til „Damaskus’ Ørken“ for at salve Hazael til konge over Aram. (1Kg 19:15) I oldtiden løb hovedvejen fra Horeb til Damaskus øst for Jordan. (Denne vej var dog til tider behersket af nomader.)

Og hvad Elias’ rejse til Damaskus’ Ørken angår, viser beretningen at han ikke straks tog af sted, men at det var hans efterfølger, Elisa, der nogen tid senere drog dertil. (1Kg 19:15-19; 2Kg 8:7-13) I betragtning af dette anbefaler nogle geografiske værker fortsat et sted vest og ikke øst for Jordan. (The Geographical and Topographical Texts of the Old Testament af J. Simons, Leiden 1959; The Geography of the Bible af D. Baly, 1957; og Atlas of the Bible af L. H. Grollenberg, 1956) Både Hieronymus og Eusebios (der levede i det 5. og 4. årh. e.v.t.) identificerede Abel-Mehola med et sted 10 romerske mil (15 km) syd for Bet-Sjean (vest for Jordan). I The Land of the Bible af Yohanan Aharoni siges der: „Abel-Mehola er nu med stor sikkerhed blevet identificeret med Tell Abu Sus på Jordans [vest]bred, 15 km syd for Bet-Sjean.“ (Redigeret af A. Rainey, 1979, s. 313)