FOR den unge landmand Elisa skulle det der begyndte som en almindelig arbejdsdag med pløjning, vise sig at blive den vigtigste dag i hans liv. Mens Elisa arbejder på marken, får han uventet besøg af Elias, den største profet i Israel. ’Hvorfor mon han kommer for at besøge mig?’ kan Elisa have tænkt. Inden længe får han svaret. Elias kaster sin embedsklædning over ham og tilkendegiver dermed at Elisa en dag skal blive hans efterfølger. Elisa tager denne kaldelse alvorligt. Straks forlader han marken og følger Elias som hans medhjælper. — 1 Kongebog 19:19-21.

Da Elisa bliver inviteret til at udføre en særlig tjeneste sammen med Elias, forlader Elisa med det samme sin mark for at arbejde sammen med Israels ypperste profet. Nogle af hans opgaver var tilsyneladende enkle, for han blev kendt som den der „hældte vand på Elias’ hænder“.c (2 Kongebog 3:11) Ikke desto mindre betragtede Elisa sit arbejde som en forret, og han fulgte loyalt Elias.

Også mange af Guds tjenere i dag har en selvopofrende indstilling. Nogle har forladt deres ’marker’, deres arbejde, for at forkynde den gode nyhed i fjerntliggende distrikter eller for at tjene på Betel. Andre er rejst til udlandet for at arbejde på Selskabets byggeprojekter. Mange har accepteret at udføre såkaldte trivielle opgaver. Men ingen der tjener Jehova, udfører en ubetydelig tjeneste. Jehova værdsætter alle der tjener ham villigt, og han vil velsigne deres selvopofrende indstilling. — Markus 10:29, 30.