Bibelens 30. bog — Amos’ Bog

Skribent: Amos

Skrevet i: Juda

Fuldført: ca. 804 f.v.t.

 1. Hvem var Amos?

AMOS var hverken profet eller profetsøn. Han var fåreavler og prikkede morbærfigner da Jehova kaldte ham og sendte ham ud for at profetere, ikke blot for sit eget folk, Juda, men i særdeleshed for det nordlige rige, Israel. Han var en af de profeter der omtales i Anden Kongebog 17:13, 22, 23. Han kom fra Tekoa, der lå i Juda, omkring seksten kilometer syd for Jerusalem og cirka en dagsrejse fra den sydlige grænse til tistammeriget Israel. — Amos 1:1; 7:14, 15.

 2. Hvordan kan tidspunktet for Amos’ profeti bestemmes?

² Profetiens indledende vers fortæller at det var i de dage da Uzzija var konge i Juda, og Jeroboam II, Joasj’ søn, var konge i Israel, at Amos begyndte sin profetgerning, to år før et stort jordskælv. Dette viser at profetien må være skrevet inden for de 26 år mellem 829 og cirka 804 f.v.t. da de to konger regerede samtidig. Profeten Zakarias omtaler det katastrofale jordskælv i Uzzijas dage da folket flygtede af frygt. (Zak. 14:5) Den jødiske historiker Josefus fortæller at dette jordskælv indtraf da Uzzija formasteligt søgte at ofre røgelse i templet. Noget tyder imidlertid på at det jordskælv Amos omtaler, indtraf tidligere i Uzzijas regeringstid.

 3. (a) Hvorfor var Amos’ budskab om veer betimeligt? (b) Hvordan ophøjede han Jehovas suverænitet?

³ Navnet Amos betyder „som er en byrde“ eller „som bærer en byrde“. Skønt han bar tunge budskaber om ve over Israel og Juda (og også over talrige hedenske nationer), bar han også et trøstende budskab om genoprettelse for Jehovas folk. Der var al mulig grund til at forkynde et tungt budskab om veer i Israel. Folk levede i velstand, overflod og tøjlesløshed. De havde glemt Jehovas lov. Den velstand de tilsyneladende nød, gjorde dem blinde for den kendsgerning at de ligesom overmoden frugt allerede var ved at gå i forrådnelse og blive ødelagt. Amos profeterede at tistammeriget om blot nogle få år ville blive ført i landflygtighed på den anden side af Damaskus. Derved ophøjede han Jehova som den retfærdige og suveræne Gud. Amos omtaler 21 gange Jehova som „den suveræne Herre“. — Amos 1:8.

 4. Hvilke profetiers opfyldelse viser at Amos’ Bog er ægte?

⁴ Opfyldelsen af denne og andre profetier bevidner at Amos’ Bog er ægte. Profeten forudsagde også at de fjendtlige nationer som omgav Israel — aramæerne, filistrene, tyrierne, edomitterne, ammonitterne og moabitterne — alle ville blive fortæret af tilintetgørelsens ild. Det er en historisk kendsgerning at alle disse fjender efterhånden blev opslugt. Judas og Israels handlemåde var endnu mere dadelværdig, for de forlod Jehova og begyndte at dyrke afguder. Israels sidste borg, den befæstede by Samaria, faldt i år 740 f.v.t. efter at have været belejret af den assyriske hær under Salmanassar V. (2 Kong. 17:1-6) Juda tog ikke ved lære af det der skete med søsterriget, og det blev derfor ødelagt i 607 f.v.t.

 5. Hvordan bekræfter arkæologien beretningen i Amos’ Bog?

⁵ Amos fordømte Israel for dets liv i luksus, fordi de rige bedrog de fattige så de kunne bygge deres ’elfenbenshuse’, i hvilke de spiste og drak til overmål. (Amos 3:15; 5:11, 12; 6:4-7) Arkæologerne har afdækket vidnesbyrd om denne velstand. Ved udgravningen af Samaria blev der fundet mange elfenbensgenstande. Encyclopedia of Archaeological Excavations in the Holy Land siger: „Der kan skelnes mellem to hovedgrupper: 1. Plader skåret i hautrelief, . . . 2. Plader skåret i basrelief, og dekoreret med indlæg af smykkesten, farvet glas, bladguld, osv. . . . Man antager at elfenbensarbejderne er fønikiske kunstgenstande, og de blev sandsynligvis brugt som indlæg i de israelitiske kongers paladsmøbler. Bibelen omtaler det ’elfenbenshus’ som Akab byggede (1 Kong. 22:39), og i Amos’ revsende ord omtales ’elfenbenslejer’, der symboliserede det luksusliv man førte i Samaria (6:4).“a

 6. Hvilket afgørende bevis for at Amos’ Bog er ægte kan nævnes?

⁶ Der kan ikke være nogen tvivl om at Amos’ Bog hører med til Bibelens kanon. Et afgørende bevis for dens ægthed er at Stefanus i Apostelgerninger 7:42, 43 genfortæller tre vers fra den, og at Jakob citerer fra den i Apostelgerninger 15:15-18. — Amos 5:25-27; 9:11, 12.

BOGENS INDHOLD

 7. Hvilke nationer bliver af Amos advaret om Jehovas domme?

⁷ Domme over nationerne (1:1–2:3). „Jehova brøler fra Zion.“ (1:2) Amos advarer mod Jehovas brændende domme over nationerne. Damaskus (Aram) har tærsket Gilead med tærskeslæder af jern. Gaza (Filisterlandet) og Tyrus har overgivet israelitiske fanger til Edom. I selve Edom har der manglet barmhjertighed og broderkærlighed. Ammon er trængt ind i Gilead. Moab har brændt Edoms konges ben til kalk. Jehovas hånd er imod alle disse folk, og han siger: ’Jeg tager det ikke tilbage.’ — 1:3, 6, 8, 9, 11, 13; 2:1.

 8. Hvorfor bliver Jehovas dom også forkyndt over Juda og Israel?

⁸ Dom over Juda og Israel (2:4-16). Jehova vil også udøse sin vrede over Juda. Det har syndet ved at ’vrage Jehovas lov’. (2:4) Og Israel? Jehova tilintetgjorde de vældige amoritter foran dem og gav dem det gode land. Han oprejste nasiræere og profeter iblandt dem, men de fik nasiræerne til at bryde deres løfte og befalede profeterne: „I må ikke profetere.“ (2:12) Derfor vil Jehova få grunden under dem til at svaje, som en vogn der er fuld af nyhøstet korn. De vældige krigere skal flygte nøgne.

 9. Hvad beviser at Jehova har talt, og hvem profeterer Amos i særdeleshed imod?

⁹ Regnskabet skal gøres op med Israel (3:1–6:14). Med slående illustrationer fastslår Amos at selve det at han profeterer, beviser at Jehova har talt. „Den suveræne Herre Jehova gør nemlig intet uden at han har åbenbaret sin fortrolige sag for sine tjenere profeterne. . . . Den suveræne Herre Jehova taler! Hvem profeterer da ikke?“ (3:7, 8) Amos profeterer — han profeterer imod de luksuselskende voldsmænd der bor i Samaria. Jehova vil rive dem bort fra deres prægtige leje, og deres elfenbenshuse skal gå til grunde.

10. Hvad minder Jehova Israel om, og hvilken dag med ve skal komme?

¹⁰ Jehova fortæller om hvordan han har tugtet og revset Israel. Fem gange påminder han dem: „I vendte ikke om til mig.“ Derfor, Israel, „gør dig da rede til at møde din Gud“. (4:6-12) Amos istemmer en profetisk klagesang: „Jomfruen, Israel, er faldet; hun kan ikke rejse sig igen. Hun ligger forladt på sin jord; der er ingen der rejser hende op.“ (5:2) Jehova, der har skabt alle undere i himmelen og på jorden, fortsætter imidlertid med at opfordre Israels hus til at søge ham, så de kan bevare livet. Ja, „søg det gode og ikke det onde, for at I kan blive i live“. (5:4, 6, 14) Men hvad vil Jehovas dag så komme til at betyde for dem? Det vil blive en dag med ve. Som en strøm vil den feje dem i landflygtighed på den anden side af Damaskus, og de elfenbensklædte huse, hvor de holder deres overdådige fester, skal slås til murbrokker og skærver.

11. I kraft af hvilken bemyndigelse bliver Amos ved med at profetere imod Israel?

¹¹ Amos profeterer trods modstand (7:1-17). Jehova viser sin profet et blylod der er anbragt midt i Israels folk. Han vil ikke længere bære over med det. Han vil afsvide Israels helligdomme og rejse sig med et sværd mod Jeroboam II’s hus. Amazja, præsten i Betel, sender bud til Jeroboam og lader sige: „Amos har dannet en sammensværgelse mod dig.“ (7:10) Amazja anmoder Amos om at tage til Juda og profetere dér. Amos gør rede for sin bemyndigelse og siger: „Jehova tog mig fra min plads bag hjorden, og Jehova sagde til mig: ’Gå hen og profetér for mit folk Israel.’“ (7:15) Amos forudsiger derefter at ulykken vil ramme Amazja og hans husstand.

12. Hvilken hungersnød forudsiges for Israel, men hvilket herligt løfte slutter profetien med?

¹² Undertrykkelse, straf og genoprettelse (8:1–9:15). Jehova viser Amos en kurv med sommerfrugt. Han fordømmer Israels undertrykkelse af de fattige og sværger „ved Jakobs stolthed“ at undertrykkerne skal komme til at sørge på grund af deres onde gerninger. „’Se! Der kommer dage,’ lyder den suveræne Herre Jehovas udsagn, ’da jeg sender hunger i landet, ikke hunger efter brød og ikke tørst efter vand, men efter at høre Jehovas ord.’“ (8:7, 11) De skal falde og ikke rejse sig mere. Hvad enten de bryder ind i Sheol eller de stiger op til himmelen, vil Jehovas hånd hente dem dér. Synderne i hans folk skal dø ved sværdet. Så kommer der et herligt løfte! „På den dag rejser jeg Davids faldne hytte og istandsætter deres murbrud. Og jeg . . . genopbygger den som i fortids dage.“ (9:11) Så velstående vil de tilbagevendte fangne blive at den der pløjer skal indhente den der høster, før denne har fået indsamlet sin overdådigt rige høst. Jehova vil velsigne dem til evig tid!

HVORFOR DEN ER GAVNLIG

13. Hvordan kan vi i dag få gavn af Amos’ advarsler?

¹³ Bibellæsere kan i dag drage nytte af at mærke sig årsagen til de advarsler Amos forkyndte for Israel, Juda og deres naboer. De der vrager Jehovas lov, som bedrager og undertrykker de fattige, og som er grådige, umoralske og dyrker afguder, vil ikke opnå Jehovas godkendelse. Men dem der vender sig bort fra alt dette og angrer, vil Jehova tilgive og vise barmhjertighed. Vi er vise hvis vi undgår en dårlig omgangskreds i denne onde verden og giver agt på Jehovas formaning: „Søg mig og bevar livet.“ — 5:4, 6, 14.

14. Fik jøderne på Stefanus’ tid gavn af Amos’ påmindelser?

¹⁴ Lige før Stefanus led martyrdøden, citerede han Amos. Han mindede jøderne om at Israel var blevet ført i fangenskab fordi det dyrkede fremmede guder som Molok og Refan. Fik disse jøder gavn af at Amos’ ord blev gentaget for dem? Nej! Optændte af raseri stenede de Stefanus til døde og gjorde sig således yderligere fortjent til at blive ramt af den ulykke der kom over dem da Jerusalem blev ødelagt i år 70. — Amos 5:25-27; Apg. 7:42, 43.

15. Hvilke genoprettelsesprofetier er det gavnligt at betragte?

¹⁵ Det er gavnligt at betragte opfyldelsen af de mange profetier i Amos’ Bog, ikke blot dem der blev opfyldt ved den straf der kom over Israel, Juda og de andre folk, men også genoprettelsesprofetierne. I overensstemmelse med Jehovas ord gennem Amos vendte de fangne israelitter tilbage i 537 f.v.t. for at genopbygge deres ødelagte byer og bo i dem, plante vingårde og anlægge haver. — Amos 9:14; Ezra 3:1.

16. Hvordan viste Jakob at Amos 9:11, 12 blev opfyldt i forbindelse med den kristne menighed?

¹⁶ Amos’ profeti fik imidlertid en storslået opfyldelse på apostlenes tid. I sin redegørelse for hvordan ikkeisraelitter blev indsamlet i den kristne menighed, forklarede Jakob under inspiration at dette var forudsagt i profetien i Amos 9:11, 12. Han viste at genrejsningen af „Davids faldne hytte“ blev opfyldt i forbindelse med den kristne menighed, „for at de der er tilbage af menneskene ivrigt kan søge Jehova, sammen med folk fra alle nationerne, folk som kaldes med mit navn, siger Jehova“. Ja, her var i sandhed den bibelske støtte for at Gud, sådan som Simon Peter havde fortalt, var i færd med af nationerne at udtage „et folk for sit navn“. — Apg. 15:13-19.

17. Hvilken velstand forudsiger Amos i forbindelse med Guds rige, og hvor længe vil dette rige bestå?

¹⁷ Det vises andre steder at Jesus Kristus, hovedet for denne kristne menighed, er „Davids søn“, der arver ’sin fader Davids trone’ og hersker over et evigt rige. (Luk. 1:32, 33; 3:31) Amos’ profeti peger således frem til opfyldelsen af pagten med David om et rige. De sidste ord i Amos’ Bog giver os ikke blot et vidunderligt syn af den overdådige velstand der vil herske når ’Davids hytte’ genrejses, men de understreger også at Guds rige er et varigt rige: „’Og jeg vil plante dem på deres jord, og de skal ikke mere rykkes op fra deres jord som jeg har givet dem,’ har Jehova din Gud sagt.“ Jorden vil nyde godt af evige velsignelser i overflod når Jehova fuldt ud genrejser ’Davids hytte’! — Amos 9:13-15.

[Fodnote]